Vores læreplan
Vores kerneopgave er at sikre at barnet trives, lærer, udvikles og dannes
Vores kerneopgave er at sikre at barnet trives, lærer, udvikles og dannes
Det centrale i vores pædagogik er at tage udgangspunkt i det enkelte barn, og se det ind i det store fællesskab.
Vi vægter sanseintegration og sprog rigtig højt, og arbejder med hele kroppen som kommunikator. Vi forholder os hele tiden til balancen imellem omsorg, knus og trøst til at skubbe barnet nænsomt videre på sin udviklingsrejse igennem de første leveår. Dette gør vi i tæt samarbejde med forældrene.
Vi har defineret vores læringsmiljø (fysiske rum og indretning) og opdelt rummene i små legezoner, som hjælper barnet til at lege bestemte lege og i mindre grupper. Læringsmiljøet ændrer sig løbende, i takt med at børnegruppen også gør det.
Fri For Mobberi er en integreret del af vore pædagogik, og det centrale i denne metode handler om at, alle børn har ret til at være en del af fællesskabet.
I vuggestuen Firkløveren kommer det grundlæggende børnesyn til udtryk på følgende måder:
Eksempel 1
4 Børn sidder og laver håndaftryk i forbindelse med et tema om kroppen. Et barn er meget optaget af malingen og hvad der sker når farverne blandes. En anden er meget optaget af det håndaftryk, der kommer på papiret og laver mange aftryk. En tredje er optaget af følelsen af penselstrøg og maling på hånden og sidder længe og maler på sin hånd. Den fjerde er overvældet over alt hvad der sker og følger med i hvad de andre laver.
Her oplever barnet at være sammen om noget større, samtidig at kunne gøre det på sin egen måde. Fokus er på det enkelte barn i fællesskabet og zonen for nærmeste udvikling.
Eksempel 2
Børnene leger med udklædningstøj på stuen. ”Jeg vil gerne være brandmand” siger et barn og henvender sig til den voksne. ”Go’ ide, så tag du brandmandskostumet på” svarer den voksne. Barnet løfter op i kostumet og kaster det ned igen. ”Det er svært!” siger barnet. ”Ja men så øver vi os sammen” siger den voksne. ”Først skal du starte med den ene arm” siger den voksne. Barnet tager den ene arm gennem ærmehullet. Selvom det driller, opfordrer den voksne til at blive ved med at prøve. ”Så er det den anden arm” siger den voksne. Barnet får den anden arm igennem. ”Flot! Så kan jeg lukke dragten omme på ryggen. Sådan! Nu er du klar!” siger den voksne. Barnet vender sig om og smiler ”jeg ku’ selv!”
I vuggestuen Firkløveren ser vi dannelse på følgende måde:
Eksempel 1
Børnene sidder tæt til en samling og Mads kommer til at ramme Mikkel i hovedet med sin arm. ”Hov, er Mikkel okay?” spørger den voksne. Mads kigger på den voksne og spørger ”Er Mikkel okay?” ”Prøv at spørge Mikkel om han er okay” svarer den voksne. Mads spørger Mikkel om han er okay og Mikkel nikker. ”Det var godt. Så kan du ae ham lidt der hvor han blev ramt” siger den voksne. Mads aer Mikkel lidt på hovedet, hvorefter han giver ham et kys. De to sidder nu og smiler til hinanden.
I vuggestuen Firkløveren ser vi børneperspektivet på følgende måde:
Leg og formidling af håb. Vi voksne intervenerer hvor det er nødvendigt. Det er af afgørende betydning at barnet knækker legekoden og selv bliver i stand til selv at initiere lege, både alene og sammen med andre børn. Legen er barnets første sprog.
I Firkløveren anskuer vi legen ud fra 4 forskellige stadier.
Stadie 1
Stadie 2:
Parallelleg: 12- 24 måneder
Stadie 3
Stadie 4
Rolleleg: 2.5 år og opefter
En større gruppe børn vil gerne lege bus. Der er rift om de to rat, der er på stuen. Den voksne hjælper børnene med at bygge en bus. ”Vi skal bruge alle de små stole og taburetterne” siger den voksne. Børnene hjælper med at hente alle stolene. Den voksne guider børnene til at stille stolene i to lange rækker. Nu kan alle dem der vil, komme med bussen. Den voksne hjælper børnene med at overskue hvor deres plads kan være. Nu er der to chauffører og en masse passagerer. Den voksne henter et stykke papir til hver af børnene, som de kan bruge som rejsekort. Børnene leger nu bus sammen, på hver deres måde. To har travlt med at styre bussen. To sidder med på bussen og venter på at den skal køre. En løber frem og tilbage, for at hente ting der skal med på turen. Tre løber frem og tilbage til den voksne for at ”tjekke” sit rejsekort ind. Den voksne sidder og observerer legen og hjælper børnene med at oversætte hinandens intentioner, når der er brug for det.
I Vuggestuen Firkløveren forstår og arbejder vi med læring på følgende måde
I Firkløveren styrker vi børnefællesskabet ved at have:
Sådan organiserer og tilrettelægger vi det pædagogiske læringsmiljø, så det også tilgodeser og understøtter børn i udsatte positioner:
Et barn i en udsat position, forstår vi ved; et barn der har det svært i en periode, eller har nogen specifikke livsvilkår der kan skabe en udsat position for barnet.
I den pædagogiske praksis arbejder vi med følgende tiltag, når et barn vurderes som værende udsat: SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøet), AL (Aktionslæring), stuemøder hvor tiltag drøftes og evalueres, opdeling i små grupper, forældresamtaler, samarbejde med konsulenterne i kommunen, samarbejde med understøttende funktioner fx sundhedsplejerske, psykolog, specialpædagoger, hele husets personale støtter op om det enkelte barn som befinder sig i denne position. I kommunikationen har vi fokus på den Cirkulære tænkning: Vi udforsker mønstre i handlinger, ser efter gensidig påvirkning mellem aktørerne, vi er nysgerrige på vores egen andel i og medvirken til disse mønstre. Vi er undersøgende på; hvordan bærer vi os ad med at håndtere dette, hvordan virker mine handlinger på andre, hvilke relationer og samspil er på spil.
For at sikre at barnet, der befinder sig i en udsat position, får opfyldt de pædagogiske strukturelle og fysiske rammer det har behov for, gør vi aktivt brug af ovenstående ressourcer. Både internt og eksternt. Her gennemsyres pædagogikken af rutiner, struktur og genkendelighed.
For at barnet i en udsat position indgår som en betydningsfuld del af gruppen, arbejder vi konkret med børnefællesskaber på denne måde. Opdeling i mindre grupper i så mange aktiviteter som muligt, samt differentieret sammensætning af grupperne.
Det er ikke den enkelte der skal tilpasse sig fællesskabet, det er fællesskabet der skal rumme alle individer. Der skal være plads til at være unik i fællesskabet.
Det pædagogiske personale i Firkløveren er deres ansvar bevidst, når det handler om kvaliteten i interaktionen og relationen med det enkelte barn. Her tager den voksne ansvar for at være en autoritet, bestemme, give omsorg og reparere og vedligeholde relationen. Den voksne viser vejen. Går foran, bagved, eller ved siden af, og positionerer sig i forhold til hvor der er relevant for barnets læring, dannelse, trivsel, og udvikling. Den voksne har ansvaret for at opbygge og vedligeholde en positiv relation til barnet.
Vi faciliterer og rammesætter forældresamarbejdet i Vuggestuen Firkløveren på følgende måde:
Vi inviterer til et opstartssamtale 1-2 uger før opstart. Her får familien mulighed for at møde stuens personale og tale om indkøringens forløb og forventningsafstemme den første tid i vuggestuen. Vi drøfter ligeledes særlige opmærksomheder i forhold til barnet og familien, som er vigtig viden i forhold til at skabe de rette forudsætninger for en god vuggestuestart.
Forældrene får uddelt opstartsmateriale med bl.a. en pjece om at gå i Vuggestuen Firkløveren, pjece om tilegnelse af sprog, stamkort, kalender med oversigt over temaperioder og arrangementer.
Udover opstartssamtale, afholder vi 3 faste forældresamtaler i løbet af barnets tid i vuggestuen:
Derudover er det altid muligt for forældrene at bede om en samtale, hvis der er bekymringer om deres barns trivsel og udvikling, og modsat vil personalet rette henvendelse ved bekymring eller andet.
Vi vil gerne give sparring og rådgivning til udfordringer familien kan stå med i forhold til jeres barns trivsel og udvikling, dannelse og læring. Det kan være alt fra mindre hverdagsproblematikker til større kriser såsom skilsmisser.
Firkløveren er placeret centralt i Lyngby, med 4 min. gang til hhv. Lyngby station, og biblioteket. Samtidig ligger vi tæt på naturskønne omgivelser, såsom Lyngby sø og Slotsparken.
Eksempel på hvordan vi bruger biblioteket:
Det skal være rart, sjovt, udfordrende og stimulerende for børnene at komme i vuggestue, og det er vores opgave at skabe rammerne for et sundt og godt børnemiljø, hvor børnenes trives og er i udvikling. Vi sætter barnet i højeste kontekst.
Her er et par eksempler på, hvordan vi arbejder med at fremme et godt børnemiljø:
Æstetisk: Vores udemiljø giver lyst til at bevæge og fordybe sig.
Hvad menes med et pædagogisk læringsmiljø?
Med pædagogisk læringsmiljø forstås et miljø, hvor der med afsæt i de centrale elementer i det pædagogiske grundlag (se afsnittet omkring det pædagogiske grundlag) arbejdes bevidst og målrettet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det kræver nogle pædagogisk-didaktiske overvejelser at rammesætte, organisere og tilrettelægge læringsmiljøet, så børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig. Det pædagogiske læringsmiljø skal inddrage hensynet til børnenes alder, forskellige forudsætninger og børnegruppens sammensætning.
På en pædagogiske lørdag i efteråret, laves et årshjul, hvor der planlægges temaperioder med udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer.
Beskrivelse af rutiner:
Børnene øver sig i:
Hvilke læreplanstemaer indgår i denne rutine?
Beskrivelse af rutine 2:
Paletten
Den overordnede intention med det fysiske læringsmiljø er:
Børnene kan øve sig i:
Det pædagogiske arbejde skal planlægges ud fra seks læreplanstemaer, som tilsammen rummer de forskellige kompetenceområder, som alle børn skal møde i dagtilbud. De seks læreplanstemaer skal være med til at sikre en alsidighed i den pædagogiske praksis.
De seks læreplanstemaer er:
I dagtilbudsloven er der også opsat nogle pædagogiske mål for hvert læreplanstema, som alle dagtilbud skal arbejde ud fra.
Herunder er de enkelte læreplanstemaer beskrevet samt de to tilhørende mål for hvert tema. Til sidst i mappen konkretiseres vores arbejde med læreplanerne.
Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Børn oplever verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.
Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen.
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.
Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.
Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Du kan få tilsendt den fulde version af vores læreplan, kontakt leder Stine Høilund på ansh@ltk.dk.