Gå til hovedindhold
Du er her:

Vores læreplan

Vores kerneopgave er at sikre at barnet trives, lærer, udvikles og dannes

Det centrale i vores pædagogik er at tage udgangspunkt i det enkelte barn, og se det ind i det store fællesskab.

Vi vægter sanseintegration og sprog rigtig højt, og arbejder med hele kroppen som kommunikator. Vi forholder os hele tiden til balancen imellem omsorg, knus og trøst til at skubbe barnet nænsomt videre på sin udviklingsrejse igennem de første leveår. Dette gør vi i tæt samarbejde med forældrene.

Vi har defineret vores læringsmiljø (fysiske rum og indretning) og opdelt rummene i små legezoner, som hjælper barnet til at lege bestemte lege og i mindre grupper.  Læringsmiljøet ændrer sig løbende, i takt med at børnegruppen også gør det.

Fri For Mobber

Fri For Mobberi er en integreret del af vore pædagogik, og det centrale i denne metode handler om at, alle børn har ret til at være en del af fællesskabet.

Pædagogisk grundlag

  • Børnesyn

    I vuggestuen Firkløveren kommer det grundlæggende børnesyn til udtryk på følgende måder:

    Eksempel 1

    4 Børn sidder og laver håndaftryk i forbindelse med et tema om kroppen. Et barn er meget optaget af malingen og hvad der sker når farverne blandes. En anden er meget optaget af det håndaftryk, der kommer på papiret og laver mange aftryk. En tredje er optaget af følelsen af penselstrøg og maling på hånden og sidder længe og maler på sin hånd. Den fjerde er overvældet over alt hvad der sker og følger med i hvad de andre laver.

    Her oplever barnet at være sammen om noget større, samtidig at kunne gøre det på sin egen måde. Fokus er på det enkelte barn i fællesskabet og zonen for nærmeste udvikling.

    • Børn er unikke og kan ikke ”puttes i kasser”
    • Alle udvikler sig, på trods, og på baggrund af forskellighed
    • Børnene lærer af hinanden, og de relationer de indgår i.

    Eksempel 2

    Børnene leger med udklædningstøj på stuen. ”Jeg vil gerne være brandmand” siger et barn og henvender sig til den voksne. ”Go’ ide, så tag du brandmandskostumet på” svarer den voksne. Barnet løfter op i kostumet og kaster det ned igen. ”Det er svært!” siger barnet. ”Ja men så øver vi os sammen” siger den voksne. ”Først skal du starte med den ene arm” siger den voksne. Barnet tager den ene arm gennem ærmehullet. Selvom det driller, opfordrer den voksne til at blive ved med at prøve. ”Så er det den anden arm” siger den voksne. Barnet får den anden arm igennem. ”Flot! Så kan jeg lukke dragten omme på ryggen. Sådan! Nu er du klar!” siger den voksne. Barnet vender sig om og smiler ”jeg ku’ selv!”

    • Børn er ren livskraft der skal støttes, hjælpes og opmuntres til fortsat vækst
    • Vi bruger ”glæde” som pejlemærke for om vi lykkes
    • Vi viser at vi tror på barnet
  • Dannelse og børneperspektiv

    I vuggestuen Firkløveren ser vi dannelse på følgende måde:

    Eksempel 1

    Børnene sidder tæt til en samling og Mads kommer til at ramme Mikkel i hovedet med sin arm. ”Hov, er Mikkel okay?” spørger den voksne. Mads kigger på den voksne og spørger ”Er Mikkel okay?” ”Prøv at spørge Mikkel om han er okay” svarer den voksne. Mads spørger Mikkel om han er okay og Mikkel nikker. ”Det var godt. Så kan du ae ham lidt der hvor han blev ramt” siger den voksne. Mads aer Mikkel lidt på hovedet, hvorefter han giver ham et kys. De to sidder nu og smiler til hinanden.

    • Vi giver børnene lige muligheder for at komme til orde, også børn uden ord.
    • Vi øver børnene i at vise hensyn, vi er rollemodeller for gode værdier
    • Vi øver fælles opmærksomhed
    • Vi inddrager børnene og lærer børnene om traditioner som fx jul, påske, høst

    I vuggestuen Firkløveren ser vi børneperspektivet på følgende måde:

    • Den voksne er ved at skifte et barns ble på puslebordet. ”Tisse” siger barnet. ”Vil du gerne ned og tisse på toilettet?” spørger den voksne. ”ja” siger barnet og nikker. Den voksne vasker barnet færdigt og hjælper det ned hvor barnet øver sig i at sidde på toilettet.
    • Når barnet viser interesse for noget, ser vi barnets spor, de får indflydelse og vi tilpasser rammen til dette.
    • Ved samling får barnet medbestemmelse og vælger selv en sang
    • Vi skaber deltagelsesmuligheder, som barnet kan gå til og fra
  • Leg

    Leg og formidling af håb. Vi voksne intervenerer hvor det er nødvendigt. Det er af afgørende betydning at barnet knækker legekoden og selv bliver i stand til selv at initiere lege, både alene og sammen med andre børn. Legen er barnets første sprog.

    I Firkløveren anskuer vi legen ud fra 4 forskellige stadier.

    Stadie 1

    • Det lille barn der observerer de større børn/ det perifært deltagende barn: 0-14 måneder
    • Det lille barn sidder i sandkassen og lader sandet løbe imellem fingrene. Et lidt større barn sidder ved siden af og hælder sand på sandmøllen og får sandet til at løbe igennem, og møllehjulet drejer rundt. Det lille barn observerer hvad der sker med møllen ved siden af. Den voksne sidder ved siden af, og sætter ord på begge børns leg.

    Stadie 2:

    Parallelleg: 12- 24 måneder

    • En dreng kører på løbecykel på legepladsen. En pige står og observerer ham et stykke tid. Nu går hun hen og finder en løbecykel selv. I næste øjeblik kører de ved siden af hinanden

    Stadie 3

    • Tumleleg: 18-måneder og opefter
    • To børn ligger og tumler på madrassen. De ligger skiftevis ovenpå hinanden og de kommer med høje udbrud. ”Hvaaaa, er det leg eller skal i have hjælp?” spørger den voksne. Børnene kigger op og smiler, ”vi leger!”. ”Okay, jeg skulle bare lige være sikker, I må gerne fortsætte” svarer den voksne og sætter sig i nærheden og sørger for at andre børn ikke kommer for tæt på og kan slå sig.
    • Vi udfordrer forsigtighedskulturen og tumler gerne og leger vildt med børnene. Dette ud fra princippet om knubs og knus.
    •  Vi opdeler børnene i mindre grupper, og tager hensyn til det enkelte barn i gruppen. Vi voksne er fleksible i forhold til barnets initiativer og ønsker

    Stadie 4

    Rolleleg: 2.5 år og opefter

    En større gruppe børn vil gerne lege bus. Der er rift om de to rat, der er på stuen. Den voksne hjælper børnene med at bygge en bus. ”Vi skal bruge alle de små stole og taburetterne” siger den voksne. Børnene hjælper med at hente alle stolene. Den voksne guider børnene til at stille stolene i to lange rækker. Nu kan alle dem der vil, komme med bussen. Den voksne hjælper børnene med at overskue hvor deres plads kan være. Nu er der to chauffører og en masse passagerer. Den voksne henter et stykke papir til hver af børnene, som de kan bruge som rejsekort. Børnene leger nu bus sammen, på hver deres måde. To har travlt med at styre bussen. To sidder med på bussen og venter på at den skal køre. En løber frem og tilbage, for at hente ting der skal med på turen. Tre løber frem og tilbage til den voksne for at ”tjekke” sit rejsekort ind. Den voksne sidder og observerer legen og hjælper børnene med at oversætte hinandens intentioner, når der er brug for det.

    • Den voksne udvider og rammesætter legeuniverset og tilbyder plads til flere børn i legefællesskabet.
    • Rammesat leg vs. børnestyret leg: den voksne sørger for at begge tilbud er tilgængelige, dette være sig når gruppen er indenfor såvel som udenfor.
    • For at understøtte legen bedst muligt, har den voksne en bevidsthed om hvilken position han/hun indtager (bagved, ved siden af, eller foran barnet) og hvorfor vi giver barnet følelsesmæssig støtte, praktisk hjælp
  • Læring

    I Vuggestuen Firkløveren forstår og arbejder vi med læring på følgende måde

    • Tryg tilknytning er en forudsætning for at læring kan finde sted, hvorfor vi anser relationsarbejdet for vores væsentligste opgave. Når barnet føler tryghed og har en sikker base, kan det udforske verden og lære at være i den.
    • Vi har en legende tilgang til læring. Læringen foregår over hele dagen i alle aktiviteter, lege, dialoger og rutiner mv. og er en essentiel del af at gå i Vuggestuen Firkløveren.
    • Vi lægger vægt på at barnet tilegner sig erfaringer gennem krop og sanser. Sammen er vi nysgerrige og eksperimenterende på den verden der omgiver os. Vi lærer både indenfor og udenfor, samt går på opdagelse i vores lokalmiljø.
    • For at barnet kan opnå bedst mulig læring, har det stor betydning at dagtilbud og hjem har en fællestænkning omkring barnet. Her vægter vi samarbejde og gensidig tæt dialog med forældrene.
    • For at kunne skabe relevante rum for læring for børnene, anser vi det for vigtigt at skabe faglige refleksionsrum for personalet, hvor de kan planlægge, evaluere og udvikle praksis. En faglig funderet ramme for læring, anser vi som essentiel for optimale udviklingsmuligheder for børnene.
    • I Firkløveren øver børnene sig i nye færdigheder hver dag, og vi positionerer os ved at gå ved siden af, bagved eller foran- alt efter hvor barnet er i sin udvikling. Børns læring fremmes af at turde begå fejl, vi øver os sammen med barnet. 
  • Børnefællesskaber
    • Vi voksne skaber rammerne om fællesskabet. Og vi har ansvar for at alle børn har en oplevelse af at være en del af fællesskabet. Vi er et hus, med åbne døre og vi understøtter venskaber på tværs af stuerne.
    • Når nye børn starter på stuen, gør vi os umage med at inkludere barnet i fællesskabet. Vi henleder aktivt de øvrige børns opmærksomhed på det nytilkomne barn.
    • Vi ser forskellighed som en styrke, og vi giver plads til at være unik i fællesskabet. Vi er åbne, nærværende og omsorgsfulde i den måde vi møder barnet på.

    I Firkløveren styrker vi børnefællesskabet ved at have:

    • Samling på egen stue dagligt, hvor vi siger god morgen til hvert enkelt barn og synger sange sammen.
    • Grupper på tværs hver tirsdag kl. 9.00:12.00 (børnene er opdelt på tværs af stuerne ud fra alder og udviklingstrin)
    • Fredagssamling hver fredag, hvor vi mødes på en af stuerne og synger og bevæger os sammen i det store fællesskab
    • I Firkløveren arbejder vi aktivt med Fri For Mobberi. Fri For Mobberi sætter gode fællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk arbejde med at skabe handle -og deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaberne. Vi anvender værktøjer som findes i FFMs materialekuffert, bl.a dialogbilleder, hvor børnene kan eksternalisere deres egne oplevelser.
    • Fri For Mobberi er en integreret del af vores anvendte pædagogik.
  • Børn i udsatte positioner

    Sådan organiserer og tilrettelægger vi det pædagogiske læringsmiljø, så det også tilgodeser og understøtter børn i udsatte positioner:

    Et barn i en udsat position, forstår vi ved; et barn der har det svært i en periode, eller har nogen specifikke livsvilkår der kan skabe en udsat position for barnet.

    I den pædagogiske praksis arbejder vi med følgende tiltag, når et barn vurderes som værende udsat: SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøet), AL (Aktionslæring), stuemøder hvor tiltag drøftes og evalueres, opdeling i små grupper, forældresamtaler, samarbejde med konsulenterne i kommunen, samarbejde med understøttende funktioner fx sundhedsplejerske, psykolog, specialpædagoger, hele husets personale støtter op om det enkelte barn som befinder sig i denne position. I kommunikationen har vi fokus på den Cirkulære tænkning: Vi udforsker mønstre i handlinger, ser efter gensidig påvirkning mellem aktørerne, vi er nysgerrige på vores egen andel i og medvirken til disse mønstre. Vi er undersøgende på; hvordan bærer vi os ad med at håndtere dette, hvordan virker mine handlinger på andre, hvilke relationer og samspil er på spil.

    For at sikre at barnet, der befinder sig i en udsat position, får opfyldt de pædagogiske strukturelle og fysiske rammer det har behov for, gør vi aktivt brug af ovenstående ressourcer. Både internt og eksternt. Her gennemsyres pædagogikken af rutiner, struktur og genkendelighed.

    For at barnet i en udsat position indgår som en betydningsfuld del af gruppen, arbejder vi konkret med børnefællesskaber på denne måde. Opdeling i mindre grupper i så mange aktiviteter som muligt, samt differentieret sammensætning af grupperne.

    • Ro i Naturen
    • Grupper på tværs
    • Fredagssamling alle Firkløverens børn
    • Sproggrupper

    Det er ikke den enkelte der skal tilpasse sig fællesskabet, det er fællesskabet der skal rumme alle individer. Der skal være plads til at være unik i fællesskabet.

    Det pædagogiske personale i Firkløveren er deres ansvar bevidst, når det handler om kvaliteten i interaktionen og relationen med det enkelte barn. Her tager den voksne ansvar for at være en autoritet, bestemme, give omsorg og reparere og vedligeholde relationen. Den voksne viser vejen. Går foran, bagved, eller ved siden af, og positionerer sig i forhold til hvor der er relevant for barnets læring, dannelse, trivsel, og udvikling. Den voksne har ansvaret for at opbygge og vedligeholde en positiv relation til barnet.

  • Samarbejde med forældre om børns læring

    Vi faciliterer og rammesætter forældresamarbejdet i Vuggestuen Firkløveren på følgende måde:

    Vi inviterer til et opstartssamtale 1-2 uger før opstart. Her får familien mulighed for at møde stuens personale og tale om indkøringens forløb og forventningsafstemme den første tid i vuggestuen. Vi drøfter ligeledes særlige opmærksomheder i forhold til barnet og familien, som er vigtig viden i forhold til at skabe de rette forudsætninger for en god vuggestuestart.

    Forældrene får uddelt opstartsmateriale med bl.a. en pjece om at gå i Vuggestuen Firkløveren, pjece om tilegnelse af sprog, stamkort, kalender med oversigt over temaperioder og arrangementer.

    Udover opstartssamtale, afholder vi 3 faste forældresamtaler i løbet af barnets tid i vuggestuen:

    • En 3 måneders samtale
    • En to årssamtale
    • Overgangssamtale til børnehave

    Derudover er det altid muligt for forældrene at bede om en samtale, hvis der er bekymringer om deres barns trivsel og udvikling, og modsat vil personalet rette henvendelse ved bekymring eller andet.

    Vi vil gerne give sparring og rådgivning til udfordringer familien kan stå med i forhold til jeres barns trivsel og udvikling, dannelse og læring. Det kan være alt fra mindre hverdagsproblematikker til større kriser såsom skilsmisser.

    • Derudover samarbejder vi med kommunens understøttende funktioner.
    • Som forældre har man et ansvar for at bakke op om fællesskabet i Firkløveren
    • Støt dit barn i at lege på tværs med de andre børn i vuggestuen
    • Tal ordentligt om og til de andre børn i vuggestuen eller om og til deres forældre og personalet
    • Tag godt imod nye børn på stuen
    • Giv dit barn opmuntring til at sige fra og til at støtte og forsvare kammerater
    • Vær åben og positiv, når andre forældre fortæller om deres børns problemer
    •  Ovenstående 5 punkter tager udgangspunkt i Fri For Mobberi
  • Inddragelse af lokalsamfundet

    Firkløveren er placeret centralt i Lyngby, med 4 min. gang til hhv. Lyngby station, og biblioteket. Samtidig ligger vi tæt på naturskønne omgivelser, såsom Lyngby sø og Slotsparken.

    Eksempel på hvordan vi bruger biblioteket:

    • Når vi har grupper på tværs, tager storgruppen på biblioteket. Her har vi en aftale med børnebibliotekaren som læser bøger højt for børnene med udgangspunkt i det igangværende tema.
    • Frivillighedscentret på Rustenborgvej arrangerer børneteaterforestillinger 1-2 gange årligt, som vi glædeligt deltager i.
    • Stuerne går jævnligt på tur. Et yndet udflugtsmål er pladsen ved Lyngby mølle, hvor vi kigger dels på Mølleåen og gæs og ænder. Vi går også ud for at sanse hvad der omgiver os, fx togstationen, trafikken og det pulserende liv omkring os. Turene ud af huset giver os oplevelser som bidrager til fællesskabet og følelsen af samhørighed.
    • At bruge lokalmiljøet aktivt giver børnene kendskab til det samfund, de lever i, og de muligheder det giver.
  • Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

    Det skal være rart, sjovt, udfordrende og stimulerende for børnene at komme i vuggestue, og det er vores opgave at skabe rammerne for et sundt og godt børnemiljø, hvor børnenes trives og er i udvikling. Vi sætter barnet i højeste kontekst.

    Her er et par eksempler på, hvordan vi arbejder med at fremme et godt børnemiljø:

    • I det fysiske børnemiljø skaber vi plads til udfoldelse som både øger og sænker arousal, inde som ude. Vi har indrettet et motorikrum, hvor vi fx udfordrer børnenes muskelled- og vestibulærsans.
    • Børns evne til kropslig selvregulering af arousal øges gennem erfaring. Vi voksne kan ydreregulere børns arousal og dermed støtte deres læring og udvikling.
    • I det psykiske børnemiljø har vi fokus på sanseintegration, da vi ved at det har stor betydning for udvikling af de kognitive færdigheder.
    • Vores pædagogik bygger på at skabe respekt og tolerance i samspillet, så alle oplever at der er plads til at være unik i fællesskabet.

    Æstetisk: Vores udemiljø giver lyst til at bevæge og fordybe sig.

    • Vi har sandkasse, rutsjebane, sansegynge, baljer til vand og mudder. Vi har ”hemmelige” kroge i pileskoven til gemmeleg og fordybelse. Fliseareal til kørsel på scooter. Vi har musikinstrumenter og sansesti- alt dette for at understøtte barnets legeudvikling inden for zonen for nærmeste udvikling.
    • Børnemiljøet tilrettelægges og justeres ud fra børneperspektivet. Vi laver praksisobservationer for at indsamle data til at kunne ramme det enkelte barn og børnegruppes interesser. Dette gøres bl.a. ved at opdele børnene i små grupper.
    • Et børnemiljø af høj kvalitet skaber rum for at styrke barnets trivsel og læring.
  • Organisering af et pædagogisk læringsmiljø

    Hvad menes med et pædagogisk læringsmiljø?

    Med pædagogisk læringsmiljø forstås et miljø, hvor der med afsæt i de centrale elementer i det pædagogiske grundlag (se afsnittet omkring det pædagogiske grundlag) arbejdes bevidst og målrettet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det kræver nogle pædagogisk-didaktiske overvejelser at rammesætte, organisere og tilrettelægge læringsmiljøet, så børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig. Det pædagogiske læringsmiljø skal inddrage hensynet til børnenes alder, forskellige forudsætninger og børnegruppens sammensætning.

    På en pædagogiske lørdag i efteråret, laves et årshjul, hvor der planlægges temaperioder med udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer.

    • Når en ny temaperiode tilrettelægges, anvender vi planlægningsskemaet. Dette for at strukturere forløbet og synliggøre vores handlinger og mål. Skemaet tvinger os til at organisere fremadrettede aktiviteter, mål og tegn på læring som senere er vigtig for evalueringen af vores arbejde. Kvalitetsguiden bruger vi for at synliggøre vores standpunkt, og anvender den som et redskab i drøftelser og refleksion af praksis.
    • Eksempelvis holder alle stuer et ugentligt stuemøde af 1 times varighed, hvor der bl.a. planlægges og evalueres aktiviteter og de pædagogiske læringsrum.
    • Hver pædagog har tillige 30. min. ugl. tid til forberedelse af forældresamtaler ol.
    • I Vuggestuen Firkløveren har vi flere rum med forskellige funktioner for at skabe gode læringsmiljøer.
    • Vi er stueopdelt i hverdagen på hhv. Mariehøns, Sommerfugle og Brumbassestuen, og arbejder også en del på tværs. Rent strukturelt er vi fælles den første morgentime ml. 7.00-8.15, ligeledes i middagsstunden, hvor de vågne børn er sammen på én stue. Og igen er alle stuer samlet sidst på eftermiddagen. Når vi er fælles, både først og sidst på dagen, er vi oftest på legepladsen. Denne struktur er der flere grunde til; Dels relationelle hensyn og interesser. Barn/barn og voksen/barn på tværs af stuerne, samt logistiske årsager, hvor der skabes plads til møde og pauseafvikling blandt de voksne mm.
    • Grupper på tværs, har vi en formiddag om ugen, hvor vi anvender målrettet pædagogik og tilgodeser et aldersspecifikt læringsmiljø. Desuden holder vi fredagssamling hvor alle børn mødes, synger og danser sammen, med det formål at barnet oplever en følelse af noget større.
    • Legepladsen, Motorikrummet, Paletten, Sprogrummet, og stuernes funktionalitet:
    • For at skabe og sikre kvalitet i læringsmiljøet har vi tovholderfunktioner, som agerer lokalt i eget hus, og på netværksplan, herunder:
    • Naturtovholder, sprog, SAL, AL og praktiktovholder. Disse tovholdere mødes til sparring og faglig opdatering.
    • Vi benytter os af relationsskemaer, som giver os indblik i relationerne den enkelte voksne og børnene i gruppen. Formålet med dette er at skærpe vores opmærksomhed på, at alle børn har ret til gode voksenrelationer, og at det er de voksnes ansvar at skabe et grundlag for relationerne.
    • Firkløveren indgår i et forpligtende samarbejde med relevante eksterne samarbejdspartnere, såsom psykolog, audiologopæd og fysioterapeut, motorikhuset og støttekorpset. Dette for at understøtte vores arbejde med læringsmiljøet omkring det enkelte barn, og sikre dets udvikling, trivsel, dannelse og læring.
    • Vi vil her beskrive vores pædagogisk-didaktiske overvejelser bag nogle af vores rutiner, omkring leg og det fysiske læringsmiljø:

Organisering af det pædagogiske læringsmiljø

  • Rutiner

    Beskrivelse af rutiner:

    • I det kommende år vil vi have fokus på følgende to rutiner:
    • Intentionen med rutine 1: Garderoben

    Børnene øver sig i:

    • Selvhjulpenhed
    • Bede om hjælp når noget er svært eller driller
    • Hjælpe hinanden
    • Vente på tur
    • Kunne sidde tæt på hinanden
    • Øve tålmodighed og vedholdenhed
    • At kende og genkende sin garderobeplads og finde sit tøj
    • Kropsbevidsthed
    • Det pædagogiske personales rolle er:
    • Guide og motivere
    • Skabe en god ramme med plads
    • Ro
    • Tid til at øve sig
    • Hjælpe tilpas- ikke for meget ikke for lidt
    • At arbejde bevidst med små grupper

    Hvilke læreplanstemaer indgår i denne rutine?  

    • Alsidig personlig udvikling
    • Krop bevægelse og sanser
    • Social udvikling
    • Kommunikation og sprog
    • Forældrene kan understøtte barnets udvikling ved:
    • Sætte sig ind i den møde vuggestuen arbejder med rutiner på, og agerer efter dette så godt som muligt
    • Guide og motivere til selvhjulpenhed
    • Sammen med barnet kigge på og tale om hvad man øver sig i, i vuggestue.

    Beskrivelse af rutine 2:

    • Intentionen med Frokosten:
    • Børnene øver sig i:
    • at spise og drikke selv
    • At spise sammen med andre børn
    • At dele den voksnes opmærksomhed
    • At sanse maden
    • At tale om madens oprindelse
    • Madmod
    • Det pædagogiske personales rolle er:
    • Sprogligvejledning til børnene
    • at sørge for at alle børn er en del af fællesskabet omk. måltidet
    • motivere til varierende kost
    • at honorere at barnet sanser og griser med maden
    • at den voksne forstår at balancere samtale og plads til sansebearbejdning (stilhed)
    • Hvilke læreplanstemaer indgår i denne rutine?
    • Alle 6 læreplanstemaer indgår
    • Forældrene kan understøtte barnets udvikling ved:
    • Varierende indhold i madpakkerne (forskellige teksturer og smage)
    • Noget ukendt
    • Noget kendt i madpakken
    • Appellere til barnets selvhjulpenhed
    • At øve at barnet bliver siddende
  • Beskrivelse af det fysiske læringsmiljø

    Paletten

    Den overordnede intention med det fysiske læringsmiljø er:

    Børnene kan øve sig i:

    • Kreativ udfoldelse bl.a. male, klippe, klistre.
    • Finmotorik
    • Sensorisk stimulering
    • Fælles fokus og kollektive beskeder
    • Udtrykke sig gennem forskellige medier
    • Det pædagogiske personales rolle er:
    • Guide og motivere
    • Definition af rammen. Forklare formålet med aktiviteten
    • Nysgerrige, nærværende i aktiviteten
    • Katalysator for børnenes nysgerrighed
    • Være forberedte – Gøre rummet klar med materialer osv.

Læreplanstemaer

  • Læreplanstemaer – indhold og mål 

    Det pædagogiske arbejde skal planlægges ud fra seks læreplanstemaer, som tilsammen rummer de forskellige kompetenceområder, som alle børn skal møde i dagtilbud. De seks læreplanstemaer skal være med til at sikre en alsidighed i den pædagogiske praksis.

    De seks læreplanstemaer er:

    • Alsidig personlig udvikling
    • Social udvikling
    • Kommunikation og sprog
    • Krop, sanser og bevægelse
    • Natur, udeliv og science
    • Kultur, æstetik og fællesskab

    I dagtilbudsloven er der også opsat nogle pædagogiske mål for hvert læreplanstema, som alle dagtilbud skal arbejde ud fra.

    Herunder er de enkelte læreplanstemaer beskrevet samt de to tilhørende mål for hvert tema. Til sidst i mappen konkretiseres vores arbejde med læreplanerne.

  • Alsidig personlig udvikling

    Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.
  • Social udvikling
    • Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.
    • Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.
  • Kommunikation og sprog
    • Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.
    • Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
  • Krop, sanser og bevægelse

    Børn oplever verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

    Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

  • Kultur, æstetik og fællesskab

    Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

    Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medierærksomhed.
  • Vuggestuen Firkløverens arbejde med læreplanerne
    • For at sikre implementeringen af den nye styrkede læreplan har lederen, taget et modul på diplomuddannelsen i læringsledelse. Vores nyansatte souschef er fagligt fyrtårn (pædagogdelen) og tager uddannelse for souschefer, når uddannelsen udbydes igen. Det er ydermere et mål, at en pædagog fra personalegruppen skal på 3 dages kursus i fagligt fyrtårn dette forventet i 2021.
    • Personalegruppen har fået oplæg fra specialpædagog om børn i udsatte positioner, for at begrebsafklare og klæde personalet på til arbejdet. Børn i udsatte positioner har behov for udviklingsstøtte, der gives i relationen mellem barnet og pædagogen. Relationen forstås her som kommunikation over tid, hvor der udvikles følelsesmæssig involvering og tilknytning partnerne imellem.
    • Vi har haft processer om pædagogiske rutinesituationer og hverdagspædagogik med udgangspunkt i Søren Schmidts teorier og antagelser. Desuden har vi haft processer om kvalitet i hverdagslivets kontekster. Dagtilbuddet er et læringsmiljø, hvor hverdagen må tænkes med som ramme for børns læring.
    • Nedenstående billeder er taget fra en proces, som hvert år finder sted i november, hvor målet er at finde temaer til det kommende års temaperioder med udgangspunkt i læreplanen.

Du kan få tilsendt den fulde version af vores læreplan, kontakt leder Stine Høilund på ansh@ltk.dk.