Den pædagogiske læreplan

I Hjortholm kommer det grundlæggende børnesyn til udtryk på følgende måde:

I Hjortholm skal børnene møde tryghed og omsorg, og have mulighed for at udvikle gode tætte relationer til voksne og til andre børn. Derfor tilbyder vi barnet en indkøring med en tæt voksen, og lige så stille udvider vi med flere voksne.

Vi respekterer at nogle børn har foretrækker særlige voksne, f.eks. ved bleskift, eller til trøst.

Barnet har krav på at blive mødt med venlighed og omsorg af alle voksne i Hjortholm.

De voksne er bevidste om deres rolle som større, stærkere, klogere og venlig (se barnet indefra), og deres rolle som tryg base for barnet og børnegruppen.

Børn skal have plads til tid og ro, og ikke altid sættes i gang. Vi respekterer børns behov for ind imellem at kigge på, og deres behov for gentagelser.

Når vi hver dag er mange sammen er der også man afbrydelser, men vi arbejder på at have så få som muligt. Det betyder også at vi prioriterer fordybelse med børnene fremfor at tage telefonen på stuerne. I stedet kan man ringe til kontoret, eller skrive på Aula.

Vi giver børnene oplevelser med demokrati og medindflydelse i hverdagen, f.eks. hvor de vil sidde, hvilken bog vi skal læse, hvad vi skal lave til maddagen osv.

Vi behandler børn lige ,men ikke ens, fordi børns behov kan være forskellige og variere over tid.

I Hjortholm arbejder vi med dannelse og børneperspektiv på følgende måde:

Vi er opmærksomme på hvor stor glæde børnene har af hinanden på tværs af alder, og værdien af at f.eks. søskende kan mødes på legepladsen. Men børnene trives  også i mindre grupper på et defineret område, så vores udfordring er at finde en passende mellemvej, hvor børnene både er samen og hver for sig i mindre grupper.  Fælles samlinger om musik og teater på vores græsplæne kan være en vej. Og den nye Hjortholmsang, er et hit som børnene synger når de er sammen, men vi kan også høre børn, der øver sig på den rundt omkring.

Den tilgang vi voksne har til børnene er af al betydning for deres trivsel.

I vores møde med børnene ser vi dem ofte i en konkret situation, hvor de udtrykker et ønske, et behov, eller en frustration. Ved en anerkendende tilgang til børnene tager vi udgangspunkt i børnenes perspektiv.

De handlinger børnene gør, kan ind imellem synes at være uhensigtsmæssige. Børn kan reagere ved at kaste med legetøj, slå eller bide et andet barn. For at anerkende barnet forsøger vi at sætte os i barnets sted ved at lytte til dets egne ytringer. Derved får vi mulighed for at forstå barnets intentioner, at hjælpe barnet med det der synes at være svært, og derved anvise vise barnet nye handlemuligheder.  

De voksne hjælper børnene med konfliktløsning, primært ved  at sætte ord på, hjælpe barnet med mentalisering, at se den andens perspektiv.  Vi prøver at undgå at være dommere.

Vi anerkender og respekterer at børnene har mod til at sige til og fra, og at de udviser mod på at prøve sig selv af i ukendte situationer.

Vi anerkender børnenes ret til at være den de er uanset hvilket køn de har. Derfor bestræber vi os på at komplimentere både drenge og piger, f.eks. for en fin ny bluse, eller en ny klipning. Vi er bevidste om ikke at skelne mellem drengelegetøj og pigelegetøj, drenge og pigelege.

Det er af stor betydning for børn at blive mødt og set af en voksen, når man øver sig noget. At blive set af en anden, når man lige har lært at cykle eller har lært at tage sine hjemmesko på og opleve at blive mødt at med et anerkendende smil, får barnet til at føle sig stolt ved at kunne mestre noget.

Vi skal både dække behov – men også vække behov.

Ved dannelse forstår vi at inddrage børnene som aktivt deltagende, så de er med til at skabe egen læring.

Børnene skal opleve at medvirke i og have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne.

Vi lader børnene deltage ved de praktiske gøremål alt efter deres formåen. De mindste børn er med til at hente rullebord ved frokost og dele tallerkener ud, mens de større børn klarer at dække bord selv.

I vuggestuen er børnene med til at vælge de sange, de synger ved samling. I børnehaven inddrages børnenes ideer, så der veksles mellem de vokseninitierede og de børneinitierede aktiviteter.

At gå i daginstitution kræver at børnene tilegner sig en masse regler og normer. De voksnes opgave er at sikre at reglerne er få og tydelige. Nogen gange vender vi op og ned på reglerne, og gør noget skørt, f.eks. fordi et barn har fået en god ide der skal prøves af, som dengang et par drenge eksperimenterede med at køre på cykel ned ad den lille rutsjebane.

I Hjortholm  understøtter og sikrer vi børnenes leg på følgende måde:

Børnene skal have  plads og rum til leg.

Det betyder at vi ude og inde arbejder på at skabe ”hjørner og kroge” hvor det er godt at lege.

Vi er opmærksomme på at i børnenes optik kan en træklods, være en skyder, et hus, en forhindring, eller en del til en vejbane. Derfor bruger de legetøjet på mangfoldige måder, og det er fint. Men det giver også kvalitet til legen at noget er samlet, at man har hele bilbanen, eller mange ting til dukkehuset. Derfor har vi både legetøj børnene selv kan tage og noget man skal spørge om at låne.

Vi understøtter børns leg lige fra den spæde begyndelse, når vi leger borte tit, eller med stor fornøjelse tager imod en kop sandkaffe!

I legen får børn erfaring med at være sammen med hinanden, og komme med input til legens videre udvikling. Nogle gange kan det være ”vildt” eller ensformigt, som når to drenge skiftes til at trille ned af en sofa. Men ser man nærmere til foregår der ofte masser af dialog, og børnene gør sig stor umage for at aflæse de andre børn og blive i legen. Derfor skal de voksne som udgangspunkt være nysgerrige overfor børns lege, også dem de ikke forstår.

Nogle børn har brug for hjælp til at understøtte og udvide legen, og måske har de også brug for at lære at lytte til det de andre legende kommer med. Ved at være tæt på eller med i legen, understøtter de voksne disse børn. Vi bruger også legemanuskripter, en slags drejebog for legen, der kan være med til at gøre legen mere tydeligt og overskuelig.

"4 to-årige  leger vildt!

Luna og Viola starter en løbeleg i vuggestuen. De løber fra havestuen og ind på den blå madras. Ole og Lise kigger på og begynder så også at løbe med. De gør det mange gange alle fire, frem og tilbage uden at løbe ind i hinanden. Så begynder Viola at løbe hen til den firkantede kasse, kravler op og lader sig glide på maven ned på madrassen. Luna gør det samme. De grinder og kigger på hinanden. Ole og Lise kigger på. Luna og Viola fortsætter 5-6 gange. De skiftes til at falde ned på madrassen, det er lidt vildt "

I Hjortholm  forstår og arbejder vi med læring på følgende måde:

Børn lærer hele tiden, de er nysgerrige og undersøgende, studerer og efterligner andre børn og voksne. De voksne skal sørge for at der er tid og ro til at børnene lærer, og de skal ”vise børn verden”. Det kan vi gøre ved at tage på en tur, ved at snakke tal og bogstaver, ved at vise børn hvordan man triller bold og meget andet.

I Hjortholm skal vi skabe muligheder for at børn lærer på mangfoldige måder, ved kreative aktiviteter, ved udforskning af naturen, ved frokosten, børnemassage osv.

Vi prioriterer at børnene lærer selvhjulpenhed fordi det er grundlaget for meget anden læring, og det giver dem frihed og tilfredsstillelse at kunne selv (det er dejligt selv at kunne tage sko på, når man skal skynde sig ud og finde bænkebiddere) 

Det er vigtigt at børnene lærer at se sig selv som lærende. Dvs. at de får erfaringer med at tilegne sig ny viden og nye færdigheder, og vi snakker om hvad de ikke kunne/vidste før men kan og ved nu.

Samtidig er det vigtigt at vi etablerer et trygt læringsmiljø, hvor det at lave fejl og forsøge igen er en vigtig del af læringen

Sådan understøtter vi udviklingen af både børnefællesskaber og sikrer det sociale rum, hvor det enkelte barn lærer og udvikler sig:

I Hjortholm arbejder vi hver dag med at etablere og vedligeholde børnefællesskaber. Vi ved at gode børnefællesskaber udvikles når børnene har mulighed for få positive erfaringer i samvær med andre.

Det betyder også at vi ikke ”tvinger” børn til at lege sammen, men den voksne  har fokus på at hjælpe det enkelte barn ind i fællesskabet.

Fri for mobberi/bedre venner er en ramme for vores arbejde med børnefællesskaber, og børnene introduceres allerede i vuggestuen for Bamseven.

Dette er også med til at lære børnene at drage omsorg for hinanden, passe på hinanden og hjælpe hinanden når noget er svært. Alt efter alder og modenhed opfordrer de voksne børnene til f.eks. at hjælpe og trøste hinanden, og lade mere erfarne børn hjælpe de mindre erfarne, f.eks. ved påklædning, at klippe, eller lime osv.

Vi skaber plads til at børnene så ofte som muligt kan være i en mindre gruppe sammen med en voksen, f.eks. når de tager tøj af og på, spiser osv.

Et godt børnefællesskab forudsætter åbenhed om forskellighed og det man byder ind i fællesskabet med, derfor italesætter vi, hvis børn er særligt gode til noget, eller har særlige interesser, eller hvis de har særlige udfordringer

Børn kan være i en udsat position på mange måder. Det kan handle om udfordringer i familien, sproglige udfordringer, funktionsnedsættelser, eller forsinket udvikling

En af Hjortholms  styrker er vores fokus på børnefællesskabet, alle børn har ret til at opleve sig som en vigtig del af et fællesskab. Når det er svært for nogle børn hjælper de voksne til.

For at kunne yde den indsats der er nødvendig i forhold til barnet og børnegruppen har vi forskellige muligheder:

SAL, systemisk analyse af læringsmiljø, en metode personale benytter på et møde, for at kigge på hvilke ændringer i miljøet, der kunne være hjælpsomme for barnet.

AL, aktionslæring, som vi bruger til at kigge nærmere på konkrete aktiviteter og rutiner f.eks. samling, eller de voksnes placering efter frokost.

Vi samarbejder gerne med andre fagfolk, vejledningspædagoger, specialpædagoger, psykologer, talepædagoger, sagsbehandlere.

Vi har et tæt samarbejde med forældrene og opfordrer dem til at orientere os om vigtige forhold i barnet liv, skilsmisse, sygdom, død m.m. Dette fordi vi ved at det påvirker barnet, også i den tid han er i institution. F.eks. går børn ud og ind af sorg, kan lege det ene øjeblik, og sige ”Min farmor er død” i det andet. Derfor er det vigtigt at pædagogerne kan tale med barnet om svære ting, når barnet er parat til det.

Sådan etablerer vi i Hjortholm et pædagogisk læringsmiljø for de store børnehavebørn, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

Gennem den tid børnene er i Hjortholm understøtter vi deres udvikling i at gøre dem parat til livet i skolen. Vi bestræber os på at gøre børnene selvhjulpne ved at lade dem være aktivt deltagende i rutiner, at lade dem gøre tingene selv, ikke alene, men med en voksen ved siden af til at guide og hjælpe med det der synes svært.

I Sommerfuglegrupperne er børnene er nu blevet så store at de kan begynde at reflektere over sig selv, og være opmærksomme på at vejen til at mestre noget nyt går gennem at øve sig.

Børnene skal opleve glæden ved aktiv deltagelse i børnefællesskabet og kunne tage initiativ til at indgå i relationer. Vi har fokus på hvordan børnene indbyrdes leger sammen. Det kan skabe konflikter når man skal blive enige om hvordan legen skal leges. Vi opfordrer børnene til at søge hjælp fra en voksen, hvis konflikten synes svær at løse selv. Vi hjælper dem med at udtrykke sig og sætte ord på og skabe forståelse for egne følelser, og i at forstå hinanden, så de oplever at komme gennem konflikten på en positiv, konstruktiv måde og kan fortsætte legen.

Preben, Søren, Erik og Hans leger udenfor alene. Preben kommer løbende ind ”Hans græder, han er blevet våd” Susanne går med ud og kalder på Hans (ønsker at han skal tage initiativ til selv at komme). ”Kom her hen Hans”. Hans står helt stille og græder. Preben løfter ham og bærer ham hen mod Susanne. ”Preben det er sødt af dig at hjælpe Hans, men han skal gå selv”. Preben løfter ham stadig og Susanne går dem i møde. ”Det var Erik, der kastede vand på mig, nu er mit tøj vådt” (Det er en ny yndlingsbluse).

Susanne sender Hans indenfor og vil have Erik til at komme med.

Erik forklarer, at han ville drille, han ville kaste vand på ét af de andre børn. ”Jeg sagde hvem skal jeg ramme?” Susanne fortæller, at det ikke er i orden at kaste vand på andre. Erik fortæller, at forsøgte at kalde på en anden voksen (der var udenfor lågen).

Susanne tager Hans og Erik op i garderoben. Hans græder stadig. Susanne hjælper Hans og kommer hans jakke og bluse i tørreskabet. ”Så kan du selv tage dine bukser og støvler af”. Hans er stoppet med at græde, han kan se at blusen vil blive tør i tørreskabet. Hans spørger Erik ”var det meningen, at du ikke skulle ramme mig?” ”Ja” svarer Erik ”jeg ville kaste det bagved dig”. Erik spørger ”skal jeg hjælpe dig?”. Han hjælper Hans, de er blevet gode venner og Susanne lader dem klare resten selv.

Vi arbejder med børnenes lyst til at lære og med deres mod på at møde nye udfordringer. Vi sætter vokseninitierede aktiviteter i gang. Vi holder samling hvor vi synger sange og taler om vejr, årstider mm.  Vi arbejder med sproglig opmærksomhed, hvor vi leger med ord, bogstavlyde, klapper stavelser og laver rim og remser. Ved samling lærer børnene opmærksomhed, at lytte, at række fingeren op og vente på tur. Vi spiller mange forskellige spil og laver ”skoleopgaver”, der kan give dem positive erfaringer med hvordan man selvstændigt går til en opgave, der kræver fordybelse og vedholdenhed. Opgaverne kan være at farvelægge en tegning indenfor stregerne eller opgaver, der skærper deres nysgerrighed på bogstaver og tal.

Vi læser historie hver dag, der ligeledes styrker opmærksomhed og hukommelse.

Aktiviteterne kan også være de store fælleslege hvor børnene skal forholde sig til regler, de fysiske vilde lege, der udvikler deres udholdenhed, styrke og oplevelsen af at kunne mestre sin krop.

Vi arbejder målrettet mod at aktiviteter og pædagogiske tiltag kan skabe en sammenhæng mellem dagtilbud og skole samt at imødekomme kommunens centrale elementer der skal understøttes på tværs af dagtilbud og SFO/skole.

I Hjortholm er det en præmis at børnene skal gå på mange forskellige skoler, som vi skal samarbejde med. Vi tager på skolebesøg, så børnene får et indtryk af den skole de selv skal gå på, men også ser hvor deres venner skal gå i skole. Vi bestræber os på at alle børn kommer med på de forskellige skoler, men det kan være nødvendigt at tage af sted i mindre grupper.

Kommunen har udarbejdet et ”overgangsskema” til at udveksle oplysninger mellem børnehave og skole. Dette tager udgangspunkt i barnets kompetencer i forhold til de 6 læreplanstemaer.

Vi overleverer det samme skema til alle skoler, når vi har haft samtale med forældrene herom. Skemaet skal danne baggrund for dialog med forældrene, som bliver inviteret til en samtale i februar. Sammen med forældrene kan vi tale om der er særlige forudsætninger vi skal have øje for ved det enkelte barn og hvordan vi kan skabe de bedste rammer for skolestart.

I løbet af børnenes dag i Hjortholm vil der være mange overgange mellem aktiviteter og rutiner. Det kan være når vi skal ind fra legepladsen, for at tage tøjet af i garderoben. Eller når vi skal stoppe med at male, for at rydde op, så vi kan komme til at spise frokost. For nogle børn kan disse overgange være svære. Nogle børne har måske ikke lyst til at komme ind fra legepladsen, da de har gang i en rigtig god leg, andre kan have svært at forstå hvad det så er de skal.

Der er rigtig meget læring og praktik i disse overgange. I Hjortholm forsøger vi at være meget tydelige i disse overgange, så børnene ved hvad det næste er, som skal ske. Nogle børn kan have brug for at blive forberedt noget tid inden de f.eks. skal ind fra legepladsen, så de har mulighed for lige at lege færdigt. Eller inden de skal ud og have skiftet ble. For nogle børn kan det hjælpe at se det visuelt i form af piktogrammer.

I Hjortholm gør vi meget ud af, at alle ikke skal det samme i disse overgange. F.eks. er det kun en lille gruppe børn der er på badeværelset ad gangen. Eller en lille gruppe børn der går ind i garderoben for at tage tøj af. For vi ved, at når vi samler mange børn, der f.eks. skal være i garderoben giver det uro og det kan være svært at få hjælp og plads og det kan blive kaotisk for både børn og voksne.

Vi  forsøger at gøre børnene til aktive deltagere i overgange, og ikke bare nogen ”der venter på det næste, der skal ske”. Det kan vi f.eks. gøre når vi inddrager børnene i at dække bord, eller hjælpe hinanden med at få overtøj på.