Den pædagogiske læreplan

• Vi ønsker, gennem omsorg og trygge rammer, at understøtte børnenes trivsel, leg, udvikling og dannelse – via glæde, spontanitet, humor og faglighed.
• Derved skaber vi forudsætninger for børnenes fællesskabsfølelse og mestring af eget liv.
• Det er vigtigt for os at møde børnene hvor de er, og tage hensyn til, og forstå, børnenes forskellige udviklingsniveauer. Ved at vise
• anerkendelse og rummelighed, støttes barnet i dets følelsesmæssige og kognitive udvikling, og tør læne sig frem mod nærmeste zone for udvikling (Vygotsky).
• Relationen til børnene er meget vigtig, da den gør barnet trygt og tillidsfuldt. Vi ser derfor altid på barnets relationer, og vægter at alle børn har ret til en god relation.

• Dette er fra et personalemøde, hvor personalet drøftede temaet, og hvordan dannelse og børneperspektiv kan se ud i forhold til de særlige vilkår vi har været under i 2020/21:
• ”For mange af børnene går det fint med at blive afleveret til personalet. Barnet er ofte aktivt deltagende ved f.eks at bære sin egen rygsæk over til stuens dør. Rygsækken bliver her et ”overgangsobjekt”, med en bro imellem eget hjem og institution.
• Derudover udviser børnene hjælpe funktion. De vil gerne være med til at tage sig af de andre børn, som skal afleveres. Nogle hjælper med at løfte de andre børns rygsække.
• Der er til tider en fælles modtagelse af børn. Et børnefællesskab, hvor man sammen tager imod de næste børn.   Vi talte om hvornår er ” vinduet er åbent” for aflevering. Idet barnet, på egne ben, går væk fra forældre, har de et mål. Vi skal aflevere rygsæk, gummistøvler m.m. til stuen.
• Vi er spændt på, hvordan modtagelsen bliver på mandag, hvor forældre skal aflevere deres barn på stuen i Stue-døren.”

• I Mælkevejen mener vi at læring er betinget af gode relationer, omsorg og tryghed, som basis for at kunne tage ind, og turde udfordre sig selv. Det fordrer kvalitet og nærvær, og respekt for at ikke alle børn udvikler sig i samme tempo.
• Derfor behandler vi børn ens – ved at behandle dem forskelligt. Vores grundsten i vores tilgang til barnets læring, er glæde og nysgerrighed, og blikket for barnets nærmeste udviklingszone.
• Vi vægter et varieret læringsmiljø, med rum til at fordybe sig i aktiviteter og leg, og med mulighed for at opdele i mindre grupper, for at understøtte fordybelsen. Vores læringssyn er præget af et udviklings- og ressourcesyn, hvor det ikke er farligt eller ”skolificeret” at tale om barnets læring, hvad enten det drejer sig om at mestre navne på kropsdele, farverne, at tage bukser på selv, eller selv drikke af en kop.

I Mælkevejen arbejder vi med at give børnene kompetencer til at indgå i fællesskaber, både store og små fællesskaber. Det kræver et godt fundament på den personlige og sociale udvikling, og evnen til at danne relationer.

• Vi trækker på den store viden vi fik med fra Tine Basse Fisker, omkring inklusion og inkluderende miljøer. Det er utrolig vigtigt at skelne mellem fysisk og psykisk inklusion, samt barnets oplevede inklusion.
• Vi bruger observation og film til at afdække barnets position, og relationer til de andre børn. Her ud fra, kan vi tilrettelægge nye miljøer for barnet, og korrigere vores pædagogiske tiltag, så det matcher barnets behov, og sikrer en fortsat progression i barnets udvikling.
• Det er ikke nødvendigvis et succeskriterie at barnet skal kunne indgå i det store fællesskab, men alle har brug for at være en del af ET fælleskab.
• Vi arbejder med alle former for udfordringer, også med højt begavede børn, og arbejder for at sikre deres trivsel og inklusion.

• Selvhjulpenhed i rutinerne, og fokus på deltagelse fra barnet, er vigtigt for os.
• At se det lille barn mestre at tage bukser på, dække bord og dele madkasser ud, selv kravle op på puslebordet mm – og stråle af stolthed over den nye kunnen, giver en faglig glæde, fordi vi ved det er med til at danne barnets selvværd og ”livsduelighed”.
• Vi sørger for at være i øjenhøjde med barnet, og tage os tid i rutinerne, da der er mange læringsguldkorn gemt i dem.

• I Mælkevejen er det vigtigt at der er et alsidigt pædagogisk læringsmiljø, med mange muligheder for børnenes udvikling. Hvad enten vi har fokus på musik, bevægelse, science, kunst eller naturen, eller det er hverdagsrutiner vi arbejder med.

• Legen er vigtig fordi børnene igennem leg udvikler kreativitet, stor personlig udvikling, sociale kompetencer, de får lov at afprøve nye ideer, får udviklet sproget, bliver mere modige og styrker hinanden.
• Legen er også en måde at bearbejde livet på. De kan få lov at lege deres oplevelser og erfaringer, gode som dårlige.
• Vi går foran når vi f.eks. skal lære børnene nye lege hvor der er specifikke regler der skal overholdes. Vi går også foran det enkelte barn ved f.eks. at opbygge og opsætte en leg der kan have interesse for barnet og med inddrage andre børn, så barnets interesser kan blive interessante. Det kan også være ved samling.
• Vi går ved siden af børnene, når vi kommer med gode ideer til viderebyggelse af legen, finder rekvisitter, deltage i legen som en ligeværdig medspiller. 
• Vi går bagved når vi observerer barnet/børnene. Det kan være en leg, aktivitet mv. vi byder ind hvis der er behov for støtte, ideer mv.

I den pædagogiske læreplan indgår 6 læreplanstemaer, som alle dagtilbud skal arbejde med for at sikre et alsidigt pædagogisk læringsmiljø.

Vi har i Mælkevejen arbejdet med en kort beskrivelse af hvordan vi arbejder med de forskellige temaer, men er mest optagede af hvordan alle temaer naturligt spiller sammen, også med det generelle pædagogiske læringsmiljø, børnenes leg og rutiner.

Vi beskriver dette løbende, via praksisfortællinger, som kan se ud som som denne:

Praksisfortælling på månestrålerne

Vi skulle have samling på stuen inden frokost, hvilket er noget vi stort set har hver dag. I dag ville vores ven Bamseven komme på besøg, og det skabte jubel hos børnene. Vores nye pige på stuen, blev hurtigt sat ind i hvad Bamseven er for en af de andre børn. ”han er sådan en der snakker og leger med os nogle gange” sagde en. ” Bamseven er rigtig sød” sagde en anden.

Bamseven, som er en lilla bamse, kom ind på stuen sammen med en pædagog, og ”gik rundt” og gav alle et kram, også de voksne. Så det blev til mange kram, da vi var 18 børn og 2 voksne. ”Bamseven skal kramme sig selv også” sagde Tobias, og derefter kom det store spørgsmål til Bamseven, ”hvor gammel er Bamseven” ville Lærke vide. Nul år, 3 år og 10 år var budene, men de blev enige om at 10 år nok var mest realistisk. Bamseven havde jo selv fløjet fra Australien, og det kunne man ihvertfald ikke når man er yngre end 10 år.

Efterfølgende blev børnene sat ind i den samarbejdsøvelse vi skulle i gang med, som gik ud på at børnene skulle sidde sammen to og to. Hvem der sad sammen, var valgt af en voksen,ud fra at det var en god og hensigtsmæssig relation.  De skulle side foran/bag ved hinanden. Så skulle vi synge Mariehønen evigglad, mens dem der sad bagerst skulle lave bevægelser på ryggen af den der sad forrest. Det var pædagogen der viste bevægelserne, som hun lavede samtidig på Bamseven.

Alle var deltagende, men nogle få var så optaget af sangen og de andre, at de glemte at lave bevægelserne på ryggen. Deres makker, mindede dem dog om det, og de kom ind i aktiviteten igen.  Da sangen var færdig byttede de plads, og sangen blev sunget igen.

”Det kildede” sagde Ingrid på 4 år, da vi var færdige. Emilie var stadig meget optaget af bevægelserne, som vi havde lavet. ”jeg kan godt lave et hjerte” sagde hun, og lavede det ud i luften. Nogle af de største piger var enige om at det var dejligt, blødt og lidt ”kildende”.

Sebastian, som er en ad de lidt mere generte drenge, kravlede hen til pædagogen, og sagde ”nu er det min tur” pædagogen nikkede, og han sluttede af med at sige ”jeg synes det var dejligt”

Sophie den nye pige, sagde lidt for sig selv” det var bamseven”, da Bamseven vinkede farvel og gik.

Fortællingen viser at en simpel aktivitet, baseret på ”Fri for mobberi”, indeholder elementer fra nærmest alle temaer i den styrkede læreplan, både kropsligt, sprogligt, socialt, sanseligt og kulturelt.