Den pædagogiske læreplan

• Vi betragter børn som med-skabere af deres dag i børnehuset Drivhuset, og som individuelle mennesker med forskellige behov på forskellige tidspunkter. Fx kan sove og spisetider variere, og behov for at komme ud at lege i stedet for at sove til middag.
• Der er ikke én bestemt og rigtig måde at være barn på. Der kan være behov for at barnet skal guides ind i fællesskabet, og behov for at have mulighed for at trække sig tilbage og sidde lidt for sig selv, eller lege lidt alene.
• Vi betragter alle børn som vigtige, og inviterer til deltagelse i fællesskaber hvor netop deres bidrag til samling, leg eller en aktivitet har en betydning for fællesskabet.
• Anerkendelse er en grundindstilling vi har til alle børn i børnehuset, som led i at få indsigt i børne perspektiverne.
• Vi gør det aktivt ved at vise interesse og anerkende barnets oplevelsesverden, for at forstå de intentioner der ligger bag barnets handlinger. Dette børnesyn vurderer vi styrker barnets selvværd både i at være initiativtager i legen, og deltager i fællesskabet.
• Derudover støtter vi aktivt barnet i turde at være nysgerrig, og have mod på at overskride zonen for nærmeste udvikling, for at opleve det gode udviklende børneliv.

• Vi forstår dannelse på flere niveauer. På et niveau at kunne indgå i samværet med andre børn til at lære, lege og udvikle sig, på et andet niveau at kunne se ud i lokalsamfundet, samfund og verden, og dermed forstå forskellige sammenhænge afhængigt af alder.
• Fx når pædagogerne i Drivhuset vægter at børnene skal samle skrald fordi plastik er dårligt for naturen, er det en del af en dannelsesproces i et større perspektiv at passe på vores verden.
• I Drivhuset gør vi os umage med at lytte vi til hvad der ligger bag børnenes intentioner i deres handlinger, inden vi guider dem til at tage/have medansvar og selv/medbestemmelse i givne situationer.
• Vi forsøger altid at tænke børneperspektivet ind i vores aktiviteter ”hvad får børnene ud af det her”?

• I Drivhuset forstår og arbejder vi med læring ved at børnene kan lære dagen igennem i alt hvad der foregår. Det er den sociale læring ved at indgå i fællesskabet i børnehuset, hvor der foregår stor interaktion med hinanden både fysisk og psykisk.
• Det er den kognitive læring, hvor der er udfordring i at agere inden for den ramme som pædagogen har sat, om det er turtagning i gruppen eller nye regler der skal huskes til en leg.
• Det er følelsesmæssig læring at sige farvel til far og mor, at blive gode venner eller blive sure på hinanden, at kunne klare at andre vinder eller kommer før en selv, at opleve glæde og tristhed, retfærdighed og uretfærdighed er alt sammen med til styrke barnets følelsesliv.
• Det er læring i rutinerne til at blive selvstændig. Læring ved at kunne tage tøj af og på, at kunne hælde vand op, selv at kunne dække bordet, feje og tørre borde af osv.
• Det er motorisk læring når barnet selv kravler ned ad trappen. Det er læring når barnet kravler op og falder ned og slår sig for derefter at prøve igen. Vi opmuntrer børnene til at turde udfordre sig selv, ved at ikke at være for pylrede, og kan pædagogisk argumentere for at buler i barndommen er nødvendige.
• Hos os må børn lege i vandpytter og blive våde, lave mudder og blive vildt beskidte, sanse, male med hænder og fødder, bage og smage, tumle og ligge stille fordi vi ved at det er gennem sansning, og ved at øve sig at børn lærer.

• I Drivhuset inviteres barnet ind i mange forskellige fællesskaber
• Børnefællesskaberne er de fællesskaber som dannes i det strukturerede og ustrukturerede læringsmiljø. Vi inviterer aktivt børnene ind i fællesskabet mange gange i løbet af dagen.
• Det er fællesskabet ved morgensamlingen, ved måltiderne, ved forskellige tilrettelagte aktiviteter, men i lige så høj grad at være en del af børnehuset som helhed.
• Det sociale rum sikres af pædagogerne ved at de sammen med børnene italesætter hvilke sociale kodekser der skal være i børnegruppen. Det skaber tryghed for børnene at vide hvad rammerne er.
• At børnene har forskellige deltagelsesbetingelser, er noget vi er særlige opmærksomme på i Drivhuset fordi vi ofte får børn som ikke kan dansk. Her er det ofte normen alle ikke kan deltage på lige fod, men måske kigger på noget tid inden de prøver at synge med på en sang osv.

• I Drivhuset møder vi alle børn med positive forventninger
•  Fællesskabet kan udfordres når der er børn i udsatte positioner, og vi må være på forkant med situationer som kan være svære, så barnet ikke bliver positioneret som problematisk. Vi må derfor skærme børn i udsatte positioner når det er nødvendigt. Vi ser på, og analyserer vores læringsmiljø for at undersøge om vi kan ændre noget i konteksten.
• Vi ved at små tiltag, fx at et barn er alene med en voksen på badeværelset kan opleves positivt for barnet. Eller fx at skabe fysisk mere plads rundt om et barn som er særligt sensitivt, kan gøre en positiv forskel for barnet.
• Når det er muligt tilrettelægger vi dagen med mindre gruppen, og organiserer at der er forskellige legeområder, som skaber mere ro og forudsigelighed.
• Vi er bevidste om, at alle børn skal udvikle sig og i italesætter positivt når barnet kan noget nyt. Vi ved at pædagogikken er lykkedes når barnet flytter sig fra en zone til den næste og selv er stolte af det de nu mestrer.
• Vi arbejder bevidst med at inkludere alle i fællesskabet, alle børn er lige vigtige, og vi taler om dem som ikke er her, lige så vel som dem som er her.
• Vi deler de fælles oplevelser som en del af fællesskabet, benævner humør og hændelser så børnene lærer at hjælpe hinanden og tage hensyn.

• Drivhuset etablerer et pædagogisk læringsmiljø for de store børnehavebørn, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.
• Når sommeren er ovre, samles den nye kommende storgruppe, og får sat deres aftryk på det rum de skal have grupperum i til SFO/skole-start året efter. Børnene inddrages i hvordan fællesskabet skal rammesættes i storgruppen, hvad er fx en god ven?
• Den sociale læring og dannelse er noget vi vægter højt ift. at starte i børnehaveklassen, hvor vi ved at det er en styrke at kunne rumme og udholde følelser, også når der ikke lige er en voksen i nærheden.
• Vi arbejder bevidst med at i storgruppen er der særlige traditioner, som børnene nu er klar til, fordi de er de ældste i børnehaven. Det er storgruppen som går Luciaoptog, det er storgruppen som går på teaterbesøg på en nærliggende skole, storgruppen kan tage på særlige ture osv.
• Skolegruppen styrer efter bestemte mål fordi pædagogen retter børnene mod den kommende sfo/ skolestart. Pædagoger skal sammen med forældrene vurdere om børnene er modne til at begynde i skole for en god start, eller hvad der især skal arbejdes på i tiden op til sfo/skolestart.
• Der arbejdes med fokus på den sociale læring med anti-mobbe-programmet: De første trin som har stor fokus på empati. Hvordan kan barnet afstemme sig selv, læse andres udtryk og forstå egne følelser er gode egenskaber at have med sig i skole.
• Der arbejdes generelt med både motorik og sprog, og sproglige indsatser. Der er fokus på barnets arbejds-hukommelse, at kunne huske at udføre flere ting, og generelt at øve sig i at lytte og forstå, men også øvelser som at kunne tåle at tabe i et spil, udsætte sine behov, lytte på andre, og at øve sig i at lære er en del af programmet.
• For sammenhæng med børnehaveklassen besøger vi nogle af de omkringliggende skoler på både formelle og uformelle besøg.
• Vi får besøg af børnehaveklassepædagoger som fortæller børnene om hvordan det er at gå i børnehaveklasse så børnene kan stille spørgsmål og blive mest muligt trygge inden starten.
• Vi har visioner om at samarbejdet udvides med fælles sange og historier fra de 2 verdener, så der er noget tryghed i det genkendelige for børnene.

• Vi maler, klipper, bager, hopper, danser, tumler, læser, rimer, synger og sanser, bygger, leger, og går på opdagelsesture med børnene. Aktiviteterne er meget alsidige i vores hus. Aktiviteten munder måske ud i et produkt som stolt kan vises frem, men det er processen der er det vigtige, at det var sjovt og lærerigt at male eller finde sten på stranden.
• For nogen børn er det krævende for andre er det let. Vi tager udgangspunkt i hvad børnene kan, og også hvad de ikke kan. Der skal være udfordringer og læring i aktiviteterne, det skal være sjovt at lære og føles godt at turde øve sig i nye ting.

• I børnehuset Drivhuset vægter vi legen højt.
• Set i lyset af de mange nationaliteter, er legen vigtig for den fælles referenceramme som legen er for børnene.  Legen er afgørende for barnets udvikling og læring. Vi ser den sociale leg som alvorlig for barnet, og er ikke bare leg.
• Vi anser legen som det vigtigste læringsmiljø for barnet, det er i legemiljøet de fleste timer ligger for børnene i dagtilbuddet. Vi er bevidste om, at legen ikke kommer af sig selv, men skal guides og støttes.
• Vi ved at vi skal gå foran ved siden af og bagved. Vi ved, at vi skal stille remedier til rådighed, og vi ved at vi skal hjælpe med relationerne for at legen kan lykkes. Vi ved at nogle gange kan legen ikke lykkes og skal hjælpes til en afslutning. Lige så vel som nogle lege skal hjælpes i gang af de voksne.
• Vi ved, at de gode lege kan kræve at vi har et fælles grundlag for legen, det kan være et eventyr, en tur med bussen osv.
• Vi har deltaget i et udviklingsprojekt med Ditte Winther Lindquist, og arbejder indimellem med legemanuskripter. Her bliver legen sat i rammer, og den styrede leg kan have stor betydning for børn som har sværere ved at lege.
• Vi er meget opmærksomme på at danne relationer på tværs af gruppen gennem legen, ligesom det er i legen sproget udvikles med konkreter og gentagelser.

Generelt om arbejdet med læreplanstemaerne

Vi arbejder på tværs af læreplanstemaerne med et fælles tema i huset, der inddrager alle læreplanstemaerne. Pædagogerne har selv skrevet indholdet i de 6 læreplanstemaer med udgangspunkt i den pædagogiske styrkede læreplan. Drivhusets læreplan som der her er enkelte uddrag af, handler om hvordan vi lokalt omsætter læringsmålene til handling.

Uddrag fra læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab:

• ”Når vi fejrer fødselsdag, sætter vi et repræsentativt flag fra barnets/familiens land på fødselsdagsstolen. Hvis forældrene er med, kan de fortælle lidt om deres egne traditioner, eller synge fødselsdagssang på eget sprog. 
• Vores multikulturelle pædagogiske miljø indeholder unikke muligheder: her kan børn opleve på egen hånd hvordan andre sprog lyder, madpakker med andre slags mad, at lege sammen selv om man ikke forstår hinanden helt.
• Børnene oplever at der findes andre måder at være, tænke og udtrykke sig på og at det skal respekteres. De lærer at kommunikere på forskellige måder og kan blive kreative og fleksible.
• De voksne skal vise vej ved at lytte til børnenes meninger og inddrage deres ideer. Det er en kæmpe fordel for børnene når de skal indgå i nye fællesskaber og skal navigere i en globaliseret verden.” 

Uddrag fra læreplanstemaet natur, udeliv og science:

Hos os er børnene ude hver dag så meget som muligt, i al slags vejr på legepladsen. De løber, de cykler og oplever fart på egne kroppe; de laver pizza i pizzahuset og is bliver solgt i ishuset. I sandkassen graver de tunneler, laver vandbaner og udforsker mudder, vand eller vulkaner sammen med de voksne, om det er børn-initieret eller tilrettelagt projekt. 

Om sommeren er der forskellige bær - nogle sure - i hvert fald hvis man er så utålmodig at spise dem umodne/ grønne. Mariehøner kravler rundt på æbletræerne, og man kan bedre se dem med forstørrelsesglas. Blomsterne bliver plukket til pynt, og sommerfuglebusken tiltrækker mange forskellige typer af sommerfugle. Der bliver tegnet, malet og fremstillet sommerfugle i forskellige farver og materiale til Sommerfesten. 

På legepladsen kan børnene så frø og følge planternes cyklus opvækst indtil de er klar til at høste. Mens de venter på at kartoflerne bliver til pomfritter og rødbederne og gulerødder til salat, spiser man de friske ærter og jordbær eller man kan smage på urterne? Vores grøntsager er økologiske og hvad betyder det? Børn bliver opmærksomme på sammenhængen i naturen og miljøet.