Den pædagogiske læreplan

Børnehuset Åkanden er en selvejende 0 – 6 års institution med driftsoverenskomst med Lyngby Taarbæk kommune. Vi er tilknyttet paraplyorganisationen Børneringen.

Vi har 84 børn fordelt på 32 vuggestuebørn og 52 børnehavebørn. Børnene i vuggestuen er delt i tre aldersintegrerede grupper, og børnehaven i tre aldersopdelte grupper.

Vi er beliggende i meget naturskønne omgivelser med Frilandsmuseet lige i ”baghaven”.

Åkandens personalegruppe er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, engagement og en meget empatisk tilgang til børnene. Her er en god stemning, og personalet skaber hver dag gode udviklende læringsmiljøer for børnene.

Vores værdigrundlag bygger på faglighed, engagement, anerkendelse, omsorg og humor. Vi arbejder ud fra en anerkendende og inkluderende pædagogik.

Åkandens kerneopgave er, at børnene oplever sig som værdifulde individer og udvikler sig som demokratiske samfundsborgere. 

I Åkanden betragtes hvert eneste barn som unikt, og vi gør hvad der er muligt indenfor fællesskabets rammer i forhold til at møde det enkelte barns behov. Alle børn mødes med empati, respekt, omsorg og professionel kærlighed, og det er vigtigt for os, at børnene oplever sig set, hørt og forstået. Børnene skal opleve sig som værdifulde individer, men også som værdifulde for fællesskabet.

• I praksis kommer ovenstående eksempelvis til udtryk i Åkanden ved at:
• de voksne taler med, til og om børnene på en respektfuld måde.
• børnene behandles forskelligt – én må eksempelvis noget, én anden ikke må.
• der tages særligt hensyn til de mindste børns individuelle behov – eksempelvis søvn mm.
• de voksne forholder sig fleksibelt og refleksivt til børnenes ønsker/behov – et nej kan derfor godt ændres til et ja, efter den voksne har tænkt sig om.
• de voksne kan beklage en fejlfortolket episode overfor børnene.

De voksne fremhæver børnenes individuelle kompetencer, og opfordrer børnene til at bruge deres kompetencer i relation til hinanden – hjælpe hinanden.

Begrebet dannelse refererer til en dybere form for læring (udvikling), hvor børnene forankrer viden og værdier i deres personlighed som en rettesnor for, hvordan de handler i verden som hensynsfulde, kritiske og demokratiske mennesker.

I praksis kommer ovenstående eksempelvis til udtryk i Åkanden ved at

• Børnene understøttes i deres nærmeste zone for udvikling – børnene mødes og udfordres på deres individuelle udviklingsniveau.
• Børnenes stemmer/bidrag inddrages i udarbejdelse af de pædagogiske mål for vores temaarbejde. De pædagogiske mål kan både handle om egentlige færdigheder men også om nye kundskaber.
• Vi er gode rollemodeller for børnene ift. ligestilling og demokrati – alle er vigtige og alle har værdi for og i fællesskabet. I Åkanden er det naturligt, at vi alle øver os på noget – frem for at vi har svært ved noget.
• Vi arbejder bevidst med heartfulness, som handler om ”trangen til at ville det gode”. Det betyder blandt andet, at vi godt kan gøre noget godt for andre, uden det har et ”gevinst” for os selv.
• Vi arbejder med Fri For Mobberi, og styrker børnenes bevidsthed i forhold til de børn, der eksempelvis er fraværende – er de syge, sender vi dem gode kærlige tanker.

Legen har værdi i sig selv, og er en meget stor del af livet i en daginstitution. Leg er grundlæggende for børns sociale og personlige udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet.

 I praksis kommer ovenstående eksempelvis til udtryk i Åkanden ved at

• Vi arbejder bevidst med det fysiske læringsmiljø, således at det bedst muligt understøtter børnenes leg.
• Vi respekterer børnenes selvorganiserede leg, og reflekterer over hvordan vi kan udvikle den – det kunne eksempelvis være ved aktiv deltagelse eller tilbud om rekvisitter der kan understøtte legen.
• Vi er opmærksomme på om alle børn er en del af et legefællesskab, og hvordan legefællesskaberne udvikler sig. Vi griber naturligvis ind, hvis der er brug for det, og rammesætter legen.
• Legen bruges som et pædagogisk redskab i arbejdet med børn, der kan have brug for særlig støtte, det være sig i forhold til sociale kompetencer, sprog mm. Der er det den voksne, der er rammesættende og styrende for legen.

Børnene lærer i daginstitutionen i en veksel mellem blandt andet børneinitierede lege, voksenplanlagte aktiviteter og de daglige rutinesituationer. Det handler om, at det pædagogiske personale skaber et læringsmiljø, der understøtter og udfordrer børnene i deres sociale, emotionelle og kognitive udvikling.

I praksis kommer ovenstående eksempelvis til udtryk i Åkanden ved at

• Vi arbejder med planlagte emner, der inddrager de seks læreplanstemaer. Et emne kan eksempelvis være ”eventyr”.
• Vi skaber rum for legen, for legen er det oplagte pædagogiske rum for børnenes læring.
• Vi arbejder med mindfulness og børneyoga som et element ind i at styrke børnenes mentale og kropslige læring.
• Vi arbejder bevidst med at udnytte det store læringspotentiale der ligger i de daglige rutiner, ex. frokost, overgange, bleskift mm.
• Vi ligger i et naturskønt område, Frilandsmuseet, Mølleåen og bruger naturen meget, da børnene i naturen har rig mulighed for at tilegne sig fysiske erfaringer, konkret viden om naturen samt fælles sociale oplevelser.

Relationer og venskaber har afgørende betydning for hvordan børn udvikler sig, og for hvordan de oplever, at være en del af og have betydning for fællesskabet i daginstitutionen. Al leg, dannelse og læring sker i et socialt samspil sammen med andre børn og voksne. Det er de voksnes ansvar at sikre balancen mellem individ og fællesskab i daginstitutionen. Forældrene har et medansvar for at skabe de velfungerende børnefællesskaber både i og uden for institutionen.

I praksis kommer ovenstående eksempelvis til udtryk i Åkanden ved at

• Alle børn har betydning for fællesskabet og det er helt ok at vi bidrager forskelligt til fællesskabet.
• Vi arbejder bevidst med Fri For Mobberi, som understøtter børnefællesskabet, skaber mod, tolerance og forebygger mobning.
• Vi udarbejder relationsdiagrammer børn/børn og voksen/barn, for at sikre at alle børn har venner, og alle børn har trygge tætte relationer med de voksne. Relationsdiagrammerne bruges tillige til at hjælpe børnene med at forløse venskabspotentiale, og til at få mangfoldighed i deres relationer.
• Vi arbejder med heartfulness, som styrker børnenes opmærksomhed på hinanden og styrker deres evne til bevidst at tænke venligt om deres medmennesker, og gøre noget godt for hinanden.
• Vi opfordrer forældrene til at lave legeaftaler på kryds og tværs af børnegruppen, da det styrker fællesskabet. Desuden er der evidens for, at børn der kan indgå mange sociale relationer klarer sig bedre senere i livet.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger. Det er desuden et krav, at vi skaber et læringsmiljø hen over hele dagen, hvor børnene har mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

I praksis kommer ovenstående eksempelvis til udtryk i Åkanden ved at

• Der er et højt fagligt niveau, engagement og god stemning i Åkanden. Det har afgørende betydning for børnenes udvikling og lyst til at deltage, lære og bidrage, at de voksne skaber tryghed, og er gode rollemodeller.
• Vi har god plads, og deler børnene i mindre grupper i det omfang det er muligt. Mindre børnegrupper giver bedre plads til det enkelte barn, ro, og bedre mulighed for fordybelse.
• Vi arbejder med de daglige rutiner som et pædagogisk redskab til at inddrage børnene som aktive og handlende individer, således at de lærer at hjælpe sig selv og deres venner. Arbejdet med de pædagogiske rutiner indfrier desuden kravet om et planlagt læringsmiljø hen over hele dagen.
• Vi forholder os til hvordan vores fysiske læringsmiljø bedst muligt kan understøtte vores pædagogiske mål, og indretter zoner for høj og lav aktivitet.
• Vi er nysgerrige på børnenes perspektiver, og deres bevæggrunde for at gøre som de gør.

Det er et krav, at daginstitution og forældre samarbejder om barnets og børnegruppens trivsel og læring på tværs af dagtilbud og hjem.

I praksis kommer ovenstående eksempelvis til udtryk i Åkanden ved at

• Vi løbende beskriver hvordan forældrene kan understøtte de pædagogiske tiltag, vi arbejder med i Åkanden.
• Vi drøfter barnet trivsel, udvikling og læring med forældrene i de formelle samtaler, og laver fælles aftaler for, hvordan vi i de to arenaer kan understøtte barnets fortsatte udvikling.
• Vi drøfter pædagogiske emner og dilemmaer med forældrebestyrelsen.
• Vi er tydelige i vores forventninger til forældrene om, at de er forpligtiget til at understøtte børnefællesskabet i Åkanden. Vi er alle ansvarlige for, at alle børn har venner.
• Vi afholder sociale arrangementer som understøtter fællesskabet på kryds og tværs.
• Vi holder ”åbent hus” arrangementer for forældrene i forbindelse med afslutning af et pædagogiske emne én til to gange om året.
• Vi udleverer hvert år et årsskriv til forældrene, hvor vi tydeliggør det kommende års overordnede pædagogiske indsatsområder. I brevet er der beskrevet hvordan forældrene kan understøtte dette.
• Forældre opfordres til at deltage, og har for eksempel været her og lave science eksperimenter for og med børnene til vores science emne.

Det er et krav, at daginstitution og forældre samarbejder om barnets og børnegruppens trivsel og læring på tværs af dagtilbud og hjem.

I praksis kommer ovenstående eksempelvis til udtryk i Åkanden ved at

• Vi løbende beskriver hvordan forældrene kan understøtte de pædagogiske tiltag, vi arbejder med i Åkanden.
• Vi drøfter barnet trivsel, udvikling og læring med forældrene i de formelle samtaler, og laver fælles aftaler for, hvordan vi i de to arenaer kan understøtte barnets fortsatte udvikling.
• Vi drøfter pædagogiske emner og dilemmaer med forældrebestyrelsen.
• Vi er tydelige i vores forventninger til forældrene om, at de er forpligtiget til at understøtte børnefællesskabet i Åkanden. Vi er alle ansvarlige for, at alle børn har venner.
• Vi afholder sociale arrangementer som understøtter fællesskabet på kryds og tværs.
• Vi holder ”åbent hus” arrangementer for forældrene i forbindelse med afslutning af et pædagogiske emne én til to gange om året.
• Vi udleverer hvert år et årsskriv til forældrene, hvor vi tydeliggør det kommende års overordnede pædagogiske indsatsområder. I brevet er der beskrevet hvordan forældrene kan understøtte dette.
• Forældre opfordres til at deltage, og har for eksempel været her og lave science eksperimenter for og med børnene til vores science emne.

Vi skal det sidste år inden børnene starter i SFO tilrettelægge et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til deres kommende børnehaveklasse. Vi skal blandt andet understøtte børnenes trivsel, deres kompetencer til at indgå i et socialt fællesskab, deres lyst til at lære og mod til at indgå i nye sammenhænge.

I praksis kommer ovenstående eksempelvis til udtryk i Åkanden ved at

• Børnene er i aldersopdelte grupper, og det betyder alle de ældste børn altid er sammen i børnehaven.
• Vi stiller større krav til børnene, det kan eksempelvis være i relation til, at børnene skal kunne holde orden i deres garderobe, holde styr på deres ting når vi er på ture, selv vinke farvel til deres forældre.
• Vi etablerer hvert år en ”førskolegruppe” fra jan til april, hvor børnene en gang om ugen i en anden kontekst målrettet laver små opgaver, som understøtter børnenes kognitive læring - former, figurer, tal, bogstaver mm.
• Vi arbejder målrettet med at styrke børnenes kompetencer til at kunne mestre flere ting på egen hånd, det kan være i forhold til mindre konflikter, evnen til at kunne sige pyt, og mod til at kunne klare ting på egen hånd.
• Vi har nogle tilbagevendende traditioner som markerer børnene er blevet de ældste børn – for eksempel Skildpaddeløb og tur til Louisiana.
• Vi samarbejder med Kongevejens skole, om hvordan vi i fællesskab bedst muligt kan forberede børnene til deres kommende skoleliv.

Det skal fremgå af vores læreplan hvordan vi inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etableringen af det pædagogiske læringsmiljø for børnene.

I praksis kommer ovenstående eksempelvis til udtryk i Åkanden ved at

• Vi hvert år låner et lokale i Geels Kirkesal til vores ”førskolegruppe”.
• Vi bruger Frilandsmuseets mange tilbud og generelt som et yndet udflugtsmål.
• Vi samarbejder med biblioteket, og får leveret bøger der understøtter vores pædagogiske emne.
• Vi stiller os altid til rådighed for skoleelever, som eksempelvis skal lave et børnerelateret projekt.
• Vi stiller os også altid til rådighed, når 9. klasse eleverne skal ud i praktik.

Vores arbejde med det fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljø skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnene skal desuden inddrages i vurderingen af deres børnemiljø under hensyntagen til deres alder og modenhed.

I praksis kommer ovenstående eksempelvis til udtryk i Åkanden ved at

• Vi indretningsmæssigt forholder os til, hvordan vi kan arbejde med fysiske høj og lav aktivitetszoner.
• Vi minimerer visuel støj, og gør vores bedste for at eksempelvis børnenes kreative udfoldelser tager sig flot ud i rammer mm.
• Børnenes kreative produkter synliggøres rundt om i institutionen.
• Vi udarbejder relationsdiagrammer, hvor vi sikrer at alle børn har venner, og trygge relationer til de voksne.
• Vi arbejder med Fri For Mobberi for at understøtte et stærkt børnefællesskab på kryds og tværs af børnene.
• Vi udarbejder tur- og spisemakkere, for at styrke børnefællesskabet.
• De voksne er meget opmærksomme på børnenes verbale og nonverbale kommunikation, og bruger dette bevidst i etableringen af et trygt børnemiljø.
• Vi inddrager børnene i hvordan vi skal arbejde med vores pædagogiske emner.