Den pædagogiske læreplan

Som menneske fødes vi ind i en social sammenhæng, hvor vi er afhængige af hinanden. Vi udvikler vores personlighed i et aktivt samspil med andre i en livslang proces.

Ligeværdighed, dialog og respekt er helt grundlæggende for den måde, vi som voksne møder børnene på. Derfor tager vi også udgangspunkt i det enkelte barn. Vi støtter barnet i at tage ansvar for sig selv og egne behov.

Det at være barn har værdi i sig selv, og børn har ret til leg, medbestemmelse, til at være forskellige og udvikle sig i forskelligt tempo. Børn skal ses som aktive medskabere af deres egen læring og udvikling – i de rammer som det pædagogiske personale har ansvaret for at skabe.

I Kernehuset forstår vi dannelse som en personlig karakterdannelse, som skabes via indre og ydre styring samt i en vekselvirkning imellem lagring af erfaring og påvirkninger fra det miljø og den kultur, man som barn er en del af. Begrebet indeholder også den demokratiske dannelse, som sker igennem deltagelse i fællesskab med og i socialt samspil med andre mennesker. Her tilegnes de normer, værdier og adfærdsmønstre, som er karakteristiske for det miljø/samfund, man er en del af.

Set fra et børneperspektiv skal alle børn opleve at blive hørt og taget alvorligt som led i starten på deres dannelsesproces og demokratisk forståelse. Dannelse, ligestilling og demokrati skal indgå som en del af det daglige pædagogiske arbejde, så barnet gennem aktiv deltagelse får erfaringer med at udøve indflydelse på udformning af dagligdagens aktiviteterne. En demokratisk dannelsesproces forudsætter derfor, at børn bliver aktive deltagere i deres egne erfaringsprocesser ved, at de erkender noget om deres omverden ved aktivt at bearbejde den. 

Legen er den aktivitet, der har den største kvalitative betydning for barnets udvikling og gennem legen bearbejder og tilegner barnet sig omverdenen, bearbejder konflikter samt gennemgår følelsesmæssige, moto­riske og sociale processer, der danner grund­lag for udviklingen. Derfor er det vigtigt, at vi voksne forstår børns leg, at legen har en værdi i sig selv og vi accepterer den som en udvik­lings­periode, hvor børnene lærer sig selv og egne grænser at kende, og hvor de danner fundamentet for bl.a. selvstændighed, fantasi, kreativitet og konfliktløsning.

I Kernehuset prioriterer vi det at lege højt. Leg er en fundamental eksperimenteren med livet, hvor barnet får afprøvet sig selv og sine grænser, og leg skal indgå som en pædagogisk holdning og ikke som et udtryk for mangel på samme. Vi skal respektere børnene i og for deres leg, og vi skal tilrettelægge en pædagogisk praksis med tid, plads og mulighed, så legen kan blomstre.

• Legen er desuden væsentlig i børns udvikling af sprog, gennem barnets forhandlinger om og brug af forklaringer, så legen kan fungere.
• Legen støttes og rammesættes af det pædagogiske personale for at alle børn kan være med og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

I det pædagogiske arbejde med at understøtte børnenes leg udgør viden om legens betydning, legekultur og forskellige måder at deltage i - og støtte børns leg i forskellige læringsmiljøer derfor et vigtigt kompetenceområde. I Kernehuset arbejder vi med følgende voksenpositioner:

• At gå foran
• At gå ved siden af
• At gå bag ved barnet

I daginstitutionen tager børnene det første skridt til ”at lære at lære” og blive i stand til at mestre deres liv. Læring sker gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter, rutiner, nysgerrighed, udforskning og ved at blive udfordret.

Barnets læring fremmes af at turde begå fejl, øve sig og slippe fantasien løs.

Vi hjælper børnene til en gradvis øget bevidsthed om egen læring og kunnen. Det betyder, at børnene skal møde et børnemiljø med lige adgang til læring og udvikling, og med fokus på at understøtte chancelighed som en central guidende værdi for det pædagogiske arbejde.

Det pædagogiske personale ser og tager udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone og børnenes forskellige forudsætninger, læringsstile og livsvilkår. Vi støtter barnet i at opbygge relationer med andre børn og voksne, hvor det kan føle sig anerkendt og værdifuld, og hvor det udfordres med undrende spørgsmål og udfordringer, der lader barnet eksperimentere og gøre opdagelser.

I Kernehuset skal børn møde et læringsmiljø, der udvikler barnets evne til at omgås andre hensynsfuldt og socialt. De skal her opleve, at socialt samvær er givende og rart.

Vi giver barnet mulighed for valg og indflydelse. Vi støtter det i relationer, så det føler sig værdifuldt, og får positive erfaringer med samvær og aktiv handlen i et børnefællesskab.

I Kernehuset skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og være aktiv deltagende. Samtidigt skaber fællesskabet rum til alle, til nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det pædagogiske personale og ledelsen har ansvar for at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.

Børnene skal desuden lære at forholde sig kritisk til deres omverden. De skal lære at tænke over dét, der sker, dét, de oplever, samt dét, de selv og andre gør eller siger. De skal lære at træffe enkle valg og at turde sige deres mening, og opleve, at blive hørt. Og de skal lære at acceptere og forstå hinandens forskelligheder

Det pædagogiske personale har ansvar for at støtte børn med forskellige udfordringer og sikre, at alle børn deltager i fællesskabet. Det er afgørende at børn i udsatte positioner – på lige for med øvrige børn – mødes med positive forventninger.

I Kernehuset forstår vi ”børn i udsatte positioner”, som børn med udfordringer inden for forskellige udviklingsområder og/eller livsvilkår. Alle børn kan være i udsatte positioner på forskellige tidspunkter og i forskellige situationer. I arbejdet med at understøtte det enkelte barn i en udsat position ser vi altid på læringsmiljøet og konteksten, relationer mellem børnene og barn/voksen med det formål at afdække omstændigheder i disse forhold, som kan give barnet udfordringer. Det er således ikke det enkelte barn, der betragtes som en udfordring, men betingelser i omgivelserne, læringsmiljøet og konteksten.

Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal introducere og fremme børnenes nysgerrighed for bogstaver, tal, mønstre og former. Desuden har vi fokus på selvhjulpenhed og det at modtage en kollektiv besked.

Vi har i Kernehuset udarbejdet en folder til alle børn/forældre, der starter i storegruppen, hvor vi beskriver specifikke mål og aktiviteter i storegruppen

I Kernehuset mener vi, at dét at være klar til SFO og skole, dels handler om færdigheder, men lige så vigtigt er det, at børnene er kompetente i forhold til dem selv.

At man hviler i og kan mærke sig selv, at kunne være en god kammerat og være nysgerrig på verden.

I Lyngby-Taarbæk kommune er der givet retningslinjer for samarbejdet med børnenes kommende SFO’er og skoler. Retningslinjerne handler blandt andet om overgangsmøder, overgangsskemaer og gensidige besøg hos hinanden

I Kernehuset arbejder vi systematisk med organisering, indretning og processuel tilrettelæggelse af institutionernes læringsmiljøer, så de bedst muligt understøtter alle børns udvikling, læring, trivsel og dannelse gennem alle dagens timer.

I forhold til organisering af dagen/struktur samt brug af voksenressourcer lægger vi til grund for vores prioritering at den store børnegruppe kan deles i mindre grupper med hver deres læringsfokus, for derigennem at tilgodese det enkelte barn nærmeste udviklingszone.

Vi lægger vægt på et bevidst pædagogisk fokus gennem hele dagen og således bliver både rutiner, planlagte aktiviteter og leg af afgørende betydning i det pædagogiske arbejde.

Vi organiserer os så børnene kan blive mødt om morgenen og få en god start på dagen.

Ligeledes prioriterer vi i vores organisering at ydertimerne er bemandet på en sådan måde at der er tilgængelig voksen som kan viderebringe nødvendig information til forældrene.

I forhold til de processuelle aspekter af læringsmiljøet vægter vi følgende didaktisk-pædagogiske metoder/opmærksomheder:

• Nærværende relationers afgørende betydning
• De 5 turtagninger
• Fælles opmærksomhed med børnene og vedvarende fællestænkning
• Gribe børnenes læringsmomentum både lige her og nu og kunne tilrettelægge den pædagogiske hverdag derefter både ift. rutiner, leg, og planlagte aktiviteter.
• Samskabelse med forældrene med fokus på styrkelse af hjemmelæringsmiljøet og at bygge bro mellem barnets to livsverdener.

I forhold til indretning af de fysiske rammer har vi følgende didaktisk-pædagogiske overvejelser:

• At være bevidst om at tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer i varierende fysiske rammer: udeliv, legezoner, store-små rum, rum til fordybelse, rum til fysisk aktivitet mm. Dette skal i et børneperspektiv kunne aflæses og vække børnenes nysgerrighed og lyst til udfoldelse. Det kræver en tydelig vedvarende pædagogisk indsat for at understøtte rummenes tiltænkte funktion. 
• At vi anvender institutionens muligheder ift. at indrette og tilpasse rummenes funktioner i forhold til børnegruppens behov – både ude og inde.

Det pædagogiske børne- og læringsmiljø er til stede gennem hele dagen – ved modtagelsen af barnet, under bleskiftet, under frokosten, under legen og gennem planlagte forløb. Læringen sker gennem leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner.

Der er en masse læring for børn i hverdagens mange og gentagne rutiner. Det er i rutinerne at børnene lærer at mestre færdigheder, som de skal bruge hele livet igennem. Derfor inddrages børnene i praktiske opgaver f.eks. i forbindelse med frokost og frugt. Vi bruger også piktogrammer, som viser dagens forløb.

I dette læreplanstema har vi fokus på barnets mange potentialer og udvikling af identitet. Et grundvilkår for børns udvikling, er de voksne evne til at skabe engagement og gåpåmod hos børnene. Barnets personlige udvikling ser vi som fundament for de øvrige fem læreplanstemaer.

Den personlige udvikling handler i høj grad om, at barnet i samspil med omverdenen udvikler:

• Selvfølelse - barnet lærer at mærke, kende og genkende egne følelser, kan sige til og fra, mærker og respekter egne og andres grænser og lærer, at alle følelser er tilladte.
• Selvværd- barnet føler sig værdifuld og anerkendt for det, barnet er og ikke for det som barnet gør.
• Selvtillid - barnet er nysgerrigt, har mod på og tager initiativ til at udforske og afprøve nyt.
• Selvstændighed - barnet ud fra aldersmæssige forudsætninger kan tænke, handle og føle i overensstemmelse med egne ønsker, og kunne tage initiativ i forhold til sig selv og gruppen.
• Selvhjulpenhed - barnet kan mestre alderssvarende krav i forhold til sig selv, såvel følelsesmæssigt som fysisk.
• Selvregulering – barnet kan forstå og regulere egne følelser. Selvregulering er behovsoplevelse og behovsudsættelse.

Læringsmål

• At barnet lærer at mærke, kende og genkende egne følelser, kan sige til og fra, mærker og respekter egne og andres grænser og lærer, at alle følelser er tilladte.
• At barnet føler sig værdifuld og anerkendt for det, barnet er og ikke for det som barnet gør.
• At barnet er nysgerrigt, har mod på og tager initiativ til at udforske og afprøve nyt.
• At barnet ud fra aldersmæssige forudsætninger kan tænke, handle og føle i overensstemmelse med egne ønsker, og kunne tage initiativ i forhold til sig selv og gruppen.
• At barnet kan mestre alderssvarende krav i forhold til sig selv, såvel følelsesmæssigt som fysisk.

Det enkelte barn får, igennem en stabil tilknytning til voksne og samvær med jævnaldrende børn, mulighed for at udvikle social adfærd og social intelligens.Udvikling af empati og kommunikative evner, at kunne skabe og indgå i netværk, samt udvikling af evnen til at være social fleksibel, giver barnet gode forudsætninger for at begå sig i og være en aktiv del af fællesskabet i institutionen og senere i livet i andre fællesskaber.

Læringsmål

• Børnene deltager i udvikling af sociale relationer og kompetencer i et større fællesskab, der bidrager med nye perspektiver og samvær på nye og andre måder.
• Børnene oplever sig som del af en større gruppe, hvor der opnås og gives anerkendelse.
• Børnene skaber relationer og danner venskaber via leg og aktiviteter.
• Børnene udvikler lyst og evne til at håndtere hverdagens udfordringer og modgang.
• Børnene kan afgrænse sig og træffe valg, senere også sammen med andre.
• Det enkelte barn oplever sig betydningsfuldt for helheden.
• Børnene oparbejder lyst og evne til at samarbejde og være en aktiv del af de demokratiske processer

Sproget er barnets forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Det sker ikke kun gennem det talte eller det skrevne sprog, men også gennem kropssprog, mimik og billedsprog. Børn udvikler deres sproglige kompetencer gennem samvær, forskellige typer af oplevelser, leg, fortælling, planlagte og spontane aktiviteter i hverdagen.

Den sproglige udvikling er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder.

Læringsmål

• At børnene udvikler evnen til at indgå i dialog med andre børn og voksne.
• At børnene tilegner sig et så nuanceret sprog og så stor sprogforståelse som muligt.
• At børnene lære at forstå nuancerede ansigts- og kropsudtryk.
• At børnene lære at anvende ord og begreber, der hører til hverdagen.
• At børnene ud fra deres alder genkender og anvender tal og bogstaver.
• At børnene lærer at lytte til en fortælling og kunne genfortælle den.

Når vi arbejder med ”Krop, sanser og bevægelse” bliver børnene udfordret på krop og sjæl.  Vi giver børnene mulighed for at stifte bekendtskab med sund mad og sund livsstil. Børnene motiveres til at bevæge sig aktivt og derved øge det enkelte barns velvære og glæde ved at lære kroppen at kende.

Læringsmål

• At styrke børnenes bevidsthed om ”en sund sjæl i et sundt legeme”, så de udvikler sig til glade børn med en sund og god kropsbevidsthed.
• At støtte børnenes sansemæssige udvikling.
• At støtte børnenes motoriske udvikling.
• At styrkebørnenes kropsbevidsthed og lærer dem om deres egen krops formåen.
• At styrke inaktive børn til at bevæge sig.
• At skabe ro om de motorisk urolige børn.
• At styrke børnene til at føle glæde ved at bevæge sig.
• At børnene bliver bevidste om sund og fornuftig livsførelse.

At arbejde med natur og naturfænomener betyder, at børn får flere muligheder for at være, opleve og undersøge naturen. De skal opleve vind og vejr, årstiderne der skifter, naturens mangfoldighed i forhold til skov, strand, sø og legeplads. Science tilgangen vægter en undersøgende tilgang, som åbner for en aktiv inddragelse af naturen og naturfænomener, som lys, luft, magnetisme og vejrfænomener.

Læringsmål

• Børn skal lære at passe på naturen.
• Børn skal opleve glæde ved at være i naturen.
• Børn skal opleve naturens cyklus - kende årstiderne og deres kendetegn.
• Børn skal opnå kendskab til naturfænomener.
• Børn skal have mulighed for at bruge deres sanser i naturen.
• Børn skal opleve, at det er spændende og inspirerende at undersøge ting i naturen
• Børn skal bruge naturens alsidige muligheder; tid til fordybelse, fysisk udfoldelse og at der er højt til loftet
• Børn skal have kendskab til naturens dyreliv

Kultur er et udtryk for menneskets forståelse af og tilgang til verdenen. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn i dag møder mange forskellige kulturer og værdier. Ved at lære børn om disse forskelligheder, er vi med til at danne et grundlag for barnets forståelse af, at verden er mangfoldig, samt respekt og tolerance for hinandens forskelligheder og at være en del af et fællesskab.

Gennem mødet med andre udtryksformer – både kulturelt, kunstnerisk og æstetisk – og ved at stifte bekendtskab med andre værdier og måder at leve på, udfolder børnene sig til hele, nysgerrige og tolerante mennesker.

Vi tilbyder et varieret udbud af forskellige kulturelle udtryksformer, som giver børnene blik, lyst og inspiration til deres personlige og sociale identitet og ståsted. Børnene inspireres til selv at udvikle deres musiske og kreative side. Mødet med forskellige kulturelle udtryk vil åbne op for en nysgerrighed og accept, og derved bevidstgøres børnene om værdien af forskellighed som ressource.

Læringsmål

• At børnene oplever kulturel mangfoldighed, at vi er forskellige.
• At børnene erfarer, at alle mennesker er noget særligt og værdifuldt i sig selv.
• At børnene får en bevidsthed om sig selv og viden om omverdenen.
• At børnene øver sig i og afprøver sig selv i et bredt spektrum af forskellige kunstneriske udtryksformer.
• At børnene skal have kendskab til højtider og traditioner.
• At børnene er med til at skabe en fælles kultur, hvor alle deltager i processen.
• At børnene tør udfolde deres kreativitet og udføre deres eksperimenter.