Gå til hovedindhold
Du er her:

Dagligdagen

I Børnehuset Carlshøj er det vigtigt at alle – både børn, forældre og personale ser sig som en betydningsfuld del af vores børnehus. Vores fællesskab sammen er det vi bygger på, og dette gør vi gennem nærvær og engagement. I børnehuset Carlshøj er vi alle en del af et fællesskab, som vi alle er en vigtig del af. Det er vigtigt for os at forældrene bidrager til fællesskabet – og gør dette gennem vores møder i hverdagen.

Vores dage har en grundstruktur, men da vi arbejder med børn og børnefællesskaber, så vil dagene blive tilpasset efter børnenes behov, børnegruppens behov mm. Det er en af styrkerne ved pædagogik, at vi kan det.

Her kan du læse lidt om husets grundstruktur:

Børnehuset Carlshøj åbner kl. 6 i Salen, hvor der altid er en tryg voksen fra hhv. vuggestuen og børnehaven der åbner og byder på morgenmad til de morgenfriske børn. Vi leger sammen i salen, leger med togbane, bygger med klodser, kravler ind i legetårnet, får læst en historie, tegner mm.

Stille og roligt kommer der flere børn og dermed også flere voksne, og vi begynder at fordele os på stuerne.

Børnene hører til på en stue, hvor de er en del af dette fællesskab sammen med de andre børn og voksne. På alle stuer er der 1-2 pædagoger og medhjælpere. Børnene er på egne stuer fra ca. 8.30-15.30. I tiden på stuerne er der fordybelse, pædagogiske aktiviteter, måltider, toiletbesøg/bleskift, putning, rutiner, håndvask, vente på tur, kreative aktiviteter, legeplads, tur, samling (hvor vi synger sange, taler om hvem der er kommet mm.).

I slutningen af dagen er flere børn hentet og vi begynder at samle os, og vi slutter dagen af i Salen med fælles leg og ro inden huset lukker kl. 17. Der er altid en tryg voksen fra hhv. vuggestuen og børnehaven der lukker.

Samling i vuggestuen, hvor vi bruger fagtesange.
Samling i vuggestuen, hvor vi bruger fagtesange.
Læsning og hygge på Larvestuen
Læsning og hygge på Larvestuen.