Den pædagogiske læreplan

Vi ser det som utroligt vigtigt, at det pædagogiske personale kan inspirere børnene til at være aktive medskabere af deres eget miljø. Det gør vi blandt andet ved, at sikre rammer og struktur, der giver børn plads til at være børn.

Vi respekterer det særlige der udgør et børnemiljø ved at give plads til børns til tider magiske verden og følge deres spor og idéer.

Vi sikrer den tilpasse forstyrrelse, der giver mulighed for at børn kan lære noget nyt. Det sker både igennem leg initieret og styret af det pædagogiske personale og også af dét børnene selv initierer (børnenes spor og idéer).

I vuggestuen er vi særligt optaget af, at tryghed kommer før alt det børnene kan lære. Når barnet føler sig trygt i sine omgivelser vokser nysgerrigheden og troen på sine egne evner. Et utrygt miljø vil omvendt stå i vejen for både læring og trivsel. Derfor går vi ikke på kompromis med, at ting tager tid for det lille vuggestuebarn.

Personalet sikrer en struktur i dagligdagen, der gør at vi er til stede for børnene. De planlagte aktiviteter bliver justeret løbende, så de passer til det enkelte barns behov. Da vores mål er se både det enkelte barn men også barnet i fællesskabet.

Vi tager det ret alvorligt, at vi i Trinbrættet har en væsentlig betydning for, hvordan børnene bliver som unge og voksne borgere i vores samfund. Vi tror på, at rummelighed og nysgerrighed er vigtige egenskaber at få med sig fra sin tid i Trinbrættet.

Disse evner øver vi på daglig basis i både planlagte aktiviteter og rutinesituationer. Vi arbejder med at børnene skal udvikle empati overfor deres venner i Trinbrættet. Det kan både være i et forløb omkring ”Fri for Mobberi”, hvor vi bruger små seancer styret af det pædagogiske personale til at tale med børnene om følelser i fx 3. person. På denne måde handler det ikke om barnets egen følelser, men om et barn på et samtalekort. Dette øger barnets muligheder for at sætte sig i en andens sted. Denne type aktiviteter tilpasses børnenes udviklingstrin.

Vi øver rummeligheden ved at vente på tur og give hinanden plads i morgensamlingen, på toilettet, ved frokosten, på tur osv. Vi øver ligeledes ”den demokratiske muskel” ved at lære at være tilpas med, at andre kan synes noget andet end en selv – og at det er okay.

Når vi beder børnene hjælpe hinanden er det også med det formål at være hjælpsom og hensynsfuld i sin færden sammen med andre. Det mener vi kan få børnene langt, når de afslutter deres tid i Trinbrættet.

Vi tror på, at leg er en forudsætning for læring – men også, at disse to hovedoverskrifter hænger uløseligt sammen! Derfor skal børn i Trinbrættet lege, lege og lege sig til alle de vigtige værdier og egenskaber det pædagogiske personale sætter ord på.

Vores rolle er at understøtte den læring der opstår i legen ved at legen bindes sammen med projekter / aktiviteter. F.eks. da vi arbejdede med Dyrene i Hakkebakkeskoven begyndte børnene at vise interesse for mus. Det pædagogiske personale overhørte en samtale om hvorvidt mus kan flyve. Efterfølgende lagde vi selve projektet lidt til side og undersøgte om mus kan flyve, om en flagermus også en mus, hvad de spiser osv. Da vi havde fået svar på alle spørgsmålene, fortsatte vi med projektet.

Helt konkret giver vi plads til leg, vi tager initiativ til leg, vi understøtter og udfordrer leg og sikrer rammerne for ”optimal” leg. Forstået på den måde, at vi med kendskab til børnene og deres behov sammensætter grupper på tværs, planlægger ture og aktiviteter. Det pædagogiske personale er altså både deltagende og initiativtagende til leg.

I Trinbrættet er vi meget optaget af, at børn skal have lov til at lege uden forstyrrelse. Vi søger derfor at skabe mulighed for, at børnene kan fordybe i legen og lege det de har lyst til uden unødig indblanding. For at gøre dette muligt er det nødvendigt, at vi på andre tidspunkter har skabt gode muligheder for at børnene øver deres empati og konflikthåndtering, men jo også deres opfindsomhed og evne til at forhandle, der er en vigtig del af deres læring i forhold til deres sociale kompetencer deres opfindsomhed og evne til at forhandle en god leg på plads.

Skal pædagogisk personale så kunne lege for at få job i Trinbrættet? JA – det skal de! Men de skal i endnu højere grad kunne understøtte og udvikle børns leg.

tSelvom vi mener, at læring hænger sammen med leg, så er det ikke nok, at personalet understøtter og deltager i børnenes leg for at sikre et miljø, der skaber gode muligheder for læring. Personalet skal kunne planlægge, gennemføre og evaluere på læringsmiljøet.

Vi ved, at der er meget læring i børns leg, men der er en særlig rolle i, at de voksne har de mentale redskaber til at sikre et optimalt læringsmiljø. Med det menes der, at vi skal kunne få øje på, hvilken påvirkning/justering miljøet har gavn af for at børnene lærer noget.

Nøgleordet for os er, at børn om sig selv lærer, hvordan de lærer bedst. Børn lærer forskelligt og vores vigtigste rolle er, at børnene har mod på at lære og ikke føler sig fortabte eller ”dårlige til at lære”. Så når det lille barn kæmper med et puslespil er vores opgave at give barnet lyst til at prøve en gang til, prøve på en ny måde og få øje på, at det kan lykkes. Nogle børn har brug for at personalet tager barnets hånd og sammen drejer brikken til den passer, andre at vi med ord fortæller at den skal drejes og andre igen på en tredje måde. Vi SKAL kunne få øje på behovet hos det enkelte barn.

Den kropslige læring er selvsagt i fokus hos os. Hos de helt små børn kommer det blandt andet til udtryk i selvhjulpenhed. Når børnene selv kravler op på deres taburet, tager deres sko på, bærer deres tallerken over på bordet, tager bukserne på, lyner jakken, selv går ind fra lågen til garderoben mm., så opdager de, hvad de kan med deres krop – både grov- og finmotorisk. Og det er med til at styrke deres selvtillid – ”se lige hvad jeg SELV kan” – og giver dem fornyet tro på, at de kan lære andre ting – også de svære.

Vi forsøger at indrette vores institution, så den ikke begrænser børnenes muligheder for både bevægelse og fordybelse. Det kan i nogle rum have en praktisk udfordring, hvis der også skal spises eller soves. Vi tænker det dog med og er ikke bange for at flytte rundt på tingene, hvis det ikke fungerer eller kan fungere bedre på en ny måde. Pædagogisk indretning er et begreb vi udfolder og arbejder med i 2020.

Fra barnet ligger på maven til det kan dreje sig om på ryggen, rejse sig op, gå, løbe og hoppe er der en lang vej med delmål og vi ønsker at sikre, at denne vej ikke brydes af unødvendige forhindringer. Når vi dyrker ordet ”kompetenceskrammer” er det fordi vi ikke er fortalere for en fejlfri ”læringsvej” – det er i de små fejl og begrænsninger, at vi opdager hvad vi kan lige nu og hvad der skal til for at vi kan tage næste skridt. At kravle i træer er en unik mulighed for at både kende og udfordre sine begrænsninger.

Når vi sammensætter børnegrupper i Trinbrættet, gør vi det ikke tilfældigt. Vi skaber vi mulighed så  både store og små kan lære af og med hinanden og vi har for øje, hvilke børnegrupper, der profiterer godt at hinanden.

Vores målsætning er, at alle børn skal opleve succes – både enkeltvis og i gruppen. På denne måde styrker vi børnenes tillid til, at der er noget de kan og denne tillid kan de overføre til andre rutiner og aktiviteter i løbet af dagen og til deres liv udenfor Trinbrættet.

Vi kigger kritisk på vores egen organisering og styring af de sammensatte grupper og ændrer på forholdene, hvis noget andet giver bedre mening. Fx kan to børn godt have et godt venskab i mange situationer, men måske har de svært ved at spise sammen fordi de begge er trætte og sultne. Så sørger vi for, at børnene kan sidde hver for sig og have en god oplevelse med måltidet. Der ligger en fast rutine omkring måltidet – derfor har børnene faste pladser.

Vi arbejder med flere forskellige miljøer, hvor vi har øje for børnefællesskaberne

• Morgensamling
• Overgange mellem aktiviteter og rutiner
• Projekttid om formiddagen
• Overgang fra vuggestue til børnehave
• Læreplanstema-uger
• Faste rutiner
• Voksenstyrede aktiviteter

Personalet er særligt opmærksomme på at have en legende tilgang og på den måde være medskabere af de gode børnefællesskaber. Personalet leger altså med og understøtter derved legen. Vi forsøger i bredt omfang at følge børnenes spor og lade deres interesser vise vejen. Vi giver plads til at hvert enkelt barn er unikt og derfor agerer vi heller ikke ens overfor alle børn. Vi har naturligvis vores grundværdier om at møde alle børn med omsorg og anerkendelse, men børn er forskellige og har brug for noget forskelligt i deres timer sammen med os.

Børn i udsatte positioner har brug for personale, der kender barnets kompetencer indgående og derved kan tilpasse rutiner og aktiviteter til dét som barnet kan. Barnet, der opleves udsat har særligt brug for at opleve succes med hverdagens gøremål og aktiviteter. Det kan være, at barnet er god til at tælle og derfor oftere får mulighed for at dække bord, hvor barnet tæller op, hvad der skal sættes på bordene. På denne måde opnår barnet en større tillid sin egen formåen. Denne formåen skal personalet kunne overføre til andre aktiviteter – særligt hvis barnet oplever udfordringer eller mister modet. Fx: siger den voksne; kan du huske, at du talte alle tallerkener i går? Det var lidt svært i starten, men du gjorde dit allerbedste – og du klarede det!

I Trinbrættet samarbejder vi med relevante aktører om børn i udsatte positioner. Det kan være tale/høre konsulent, to-sprogsteam, specialpædagoger, psykolog og sagsbehandlere.

Hvis vi oplever et barn i mistrivsel, så er det første vi gør at involvere forældrene og sammen lægge en plan for, hvordan vi sammen bedst muligt kan få barnet i trivsel igen. Vi har interne arbejdsredskaber som vi bruger – vi laver systemiske analyser af læringsmiljøet omkring barnet (SAL), udfylder TRAS (tidlig registrering af sprog) og foretager sprogvurderinger. Vi kan også lave en Pædagogisk Psykologisk Udviklingsbeskrivelse ved behov.

Det kan sagtens være, at forældre og vi ikke oplever de samme udfordringer hos barnet. Det er helt naturligt, at barnet agerer forskelligt i sine forskellige miljøer.

Hvis et barns mistrivsel er så stor, at vi anser udviklingen og/eller trivslen for at være i fare, så skriver vi en underretning til kommunen med henblik på yderligere foranstaltninger. En underretning gennemgås altid med forældrene – medmindre der er mistanke om eller bevis for fysiske eller psykiske overgreb. Så orienteres kommunen udenom forældrene.

I Trinbrættet går alle de kommende skolebørn i samme gruppe og derved skabes de bedste betingelser for et struktureret og fordybet læringsmiljø igennem hele dagen. Der skal ikke tages højde for fx mindre børns middagslur eller behov for læringsmiljøer med mere styring. Det giver børnene større frihed til at initiere deres læringsmiljø selv med udgangspunkt i leg eller emner som de finder interessante.

Personalet i gruppen med de kommende skolebørn arbejder med planlægning af projekttid, der foregår om formiddagen og ofte kan genoptages af børnene selv om eftermiddagen, hvor der er færre personaler på arbejde end om formiddagen.

Trinbrættet deltager i møder med Lindegårdsskolen, hvor vi sammen kvalificerer arbejdet med overgang til børnehaveklassen og SFO. Vi deltager og bidrager ligeledes til fælles arrangementer i CUP, hvor der er videndeling på tværs af netværkene.

Trinbrættet tager på skolebesøg, hvor det er muligt. Vi oplever ofte, at vi sender børn til mange skoler og derfor kan vi ikke deltage i samtlige skolebesøg op til start i SFO.

Børnene øver sig i

• dække bord
• servere for sine venner (være i fokus)
• rydde af

Det pædagogiske personales rolle er

• sikre, at de børn, der hjælper, har ro til det
• sikre, at der følges en fast rutine fra gang til gang
• understøtte og vejlede undervejs

Hvilke læreplanstemaer indgår i denne rutine?  

• alsidig personlig udvikling
• kommunikation og sprog
• social udvikling

Forældrene kan understøtte barnets udvikling ved

• at tale om måltidet derhjemme
• lade barnet øve lignende rutine i hjemmet

Børnene øver sig i

• at være samlet i en rutine styret af de voksne
• at lytte efter og modtage en kollektiv besked om dagens gang
• at vente på tur og give plads til sine venner

Det pædagogiske personales rolle er

• at sikre ro til, at børnene kan fordybe sig i at være deltagende
• at sikre, at alle børn ved, hvad der skal ske i dag
• at guide og vejlede de børn, der har svært ved samling

Hvilke læreplanstemaer indgår i denne rutine?  

• alsidig personlig udvikling
• kommunikation og sprog
• social udvikling

Forældrene kan understøtte barnets udvikling ved

• at vise barnet, at der skal være plads til at alle i familien får taletid
• at øve med barnet at lytte efter og efterleve en besked