Den pædagogiske læreplan

Det at være barn har en værdi i sig selv, og børn har ret til leg, medbestemmelse, til at være forskellige og udvikle sig i forskelligt tempi. Børn skal ses som aktive medskabere af deres egen læring og udvikling - i rammer som det pædagogiske personale har ansvaret for. Det er altafgørende for børn, at de oplever omsorg, tryghed og nærvær, samt at de bliver stimuleret og udfordret tilpas.

I Spurvehuset kommer det grundlæggende børnesyn til udtryk på følgende måde:

• Det skal være betydningsfuldt og sjovt at være barn, så vi tilrettelægger en hverdag hvor der er trygge kendte voksne, der igangsætter aktiviteter tilpasset børnegrupperne og understøtter børnenes egne lege.
• Vi arbejder bevidst ud fra en anerkendende pædagogik, hvor de voksne anerkender de enkelte børns meninger og perspektiver og lægger således ikke op til, at der kun er én rigtig måde at se tingene på. De voksne sikrer sig at de har forstået barnet og arbejder løbende med at spørge nysgerrigt ind til barnets hensigt og meninger.
• Anerkendelse kan godt forenes med at barnet bliver mødt med et nej og en afgrænsning i forhold til det barnet vil og kan i en given situation. I sådanne situationer mødes barnet fx med: ”Jeg bestemmer/vil gerne have at rydder det du har leget med op nu” eller ”Jeg kan se, at du gerne ville lege i dukkekrogen, men lige nu leger Ole og Vera der, så vi finder et andet sted du kan lege”.

Dannelse er en dybere form for læring, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen personlighed. Værdier og viden bruges som rettesnor for at orientere sig og handle i en global verden - som et hensynsfuldt, kritisk og demokratisk menneske. Derfor skal dagtilbud give børn medbestemmelse og medansvar og sørge for, at de føler sig set, hørt og taget alvorligt. Ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde.

I Spurvehuset arbejder vi fx med dannelse og børneperspektiv på følgende måde:

• Under vores måltider: Vi arbejder med at børnene er selvhjulpne under måltidet. Fx at børnene hjælper til med at dække bord, rydde op, er aktivt deltagende under måltidet ved selv at hælde vand op, selv tage stilling til hvilken mad man spiser først
• Medbringelse af eget legetøj: I Spurvehuset må man gerne have sit eget legetøj med hver dag. Det giver værdi for barnet at medbringe noget der er ens eget og kan bidrage positiv for barnet i forhold til legene med ens venner. Vi forventer dog at man som barn og forældre selv er ansvarlig for at passe på det og lægge det i sin kurv, når det ikke bruges og at man er parat til at de andre børn må låne og lege med det.
• Oprydning og ansvar: Vi har i dagligdagen indlagte tidspunkter hvor både børn, forældre og personale hjælper hinanden med at rydde op og tage ansvar for Spurvehusets legetøj. Fx forventes det at alle børn hjælper til med at rydde en cykel eller andet legetøj op i forbindelse med det bliver hentet om eftermiddagen

Børnenes sociale og personlige læring og udvikling, og legen har en værdi i sig selv. Leg dækker både børns spontane leg på deres helt egne præmisser, og den leg, der igangsættes, rammesættes og understøttes af de voksne omkring børnene.

I Spurvehuset understøtter og sikrer vi børnenes leg på følgende måde:

• Vores indretning både inde og ude giver mulighed for forskellige typer af lege
• Vi har en daglig organisering hvor der er tidsrum, hvor de voksne er styrende i aktiviteterne/legene og tidsrum, hvor børnene i højere grad selv igangsætter og definerer deres leg

For at understøtte legene, så stiller de voksne sig til rådighed i en vekslen mellem at være:

• Igangsættere - deltagende
• Understøttende
• Observerende

Vi lærer børnene at løse konflikter ved at mægle og give børnene redskaber til selv at:

• Indgå kompromisser
• Være fleksible i at kunne skifte roller i legene
• Spejle og forstå hvad ens kammerater syntes er sjovt/ ikke sjovt
• At det kan være i orden, at få et nej fra sine kammerater i forhold til at være med i en leg, så længe det ikke er over længere tid og de samme der altid siger nej
• At der er tidspunkter, hvor det ikke er i orden at sige nej til hinanden

Alle børn i dagtilbud skal være en værdsat del af et fællesskab, og fællesskaberne skal have noget at byde på for alle børn. Leg, læring, udvikling og dannelse sker i børnefællesskaber, som de voksne sætter rammerne for. Dagtilbuddets hverdag skal skabe rum til, at børn kan indgå i både kendte og nye relationer på tværs af alder, køn og kultur. Det er det pædagogiske personale og ledelsens opgave at skabe balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.

I Spurvehuset understøtter vi udviklingen af både børnefællesskaber og sikrer det sociale rum, hvor det enkelte barn lærer og udvikler sig fx i måden vi arbejder med:

• Stue og gruppeinddelinger - Vekslen mellem små og store grupper
• Det inkluderende samarbejde omkring børnene i ressourcegruppen

Igennem vores traditioner og aktiviteter på tværs af huset fx

• Spurvehusets fødselsdag
• Arbejdet med overgang fra vug til børnehave og fra Børnehave til skole
• Spurvefestival
• Juleskovturen
• Social fødselsdagspolitik formuleret af forældre og personale
• Et fælles arbejdsgrundlag imellem forældre og personale for hvordan der skabes et positivt og venligt børnemiljø

Sociale arrangementer for forældre, børn og personale:

• Havearbejdsdage
• Forældremøder
• Forældreforedrag

• Det pædagogiske personale har et ansvar for at støtte børn med forskellige udfordringer og sikre, at alle børn deltager i fællesskabet. Det er afgørende, at børn i udsatte positioner – på lige fod med andre børn – mødes af positive forventninger.
• I Spurvehuset forstår vi ”børn i udsatte positioner”, som børn med udfordringer indenfor for forskellige udviklingsområder og/eller livsvilkår. Alle børn kan være i en udsat position på et tidspunkt eller flere tidspunkter af ens liv og det kan være i forskellige situationer, at man er udsat.
• Udgangspunktet for arbejdet med at understøtte det enkelte barn der er udsat er, at forsøge at ændre/justere i de forhold der udfordrer barnet, således at barnet får nye muligheder der imødekommer barnets udfordringer. 
• De udfordringer der gør at et barn er/kan være udsat kan fx være forhold i læringsmiljøet, konteksten, barnets relationer til andre eller andres relationer til barnet.
• I Spurvehuset organiserer og tilrettelægger vi det pædagogiske læringsmiljø, så det tilgodeser og understøtter børn i udsatte positioner på følgende måde.
• Vi har inddelt vores stuer i undergrupper, som en fast pædagog har ansvaret for. Undergrupperne arbejder vi primært med i formiddagstiden fra 9:30 – 12. Her kan vi arbejde mere målrettet med en mindre gruppe børn og med det lige netop den børnegruppe har brug for.
• Alle pædagoger er primærvoksen for en gruppe af børn. Når man er primærpædagog for et barn, så er det den pædagog der har ansvaret for at følge op på det enkelte barns trivsel, udvikling og læring.
• Det vil være den pædagog der forbereder de årlige forældresamtaler, der tager udgangspunkt i en løbende opfølgning på det enkelte barns trivsel, udvikling og læring.
• Vi har en genkendelig hverdag der er opbygget med en fast dagsstruktur og rutiner der udføres ud fra samme metodik hverdag fx er rullebordet til frokost dækket ensartet på de forskellige stuer, børnenes garderober er næsten ens indrettet både i vuggestuen og børnehaven. 
• Vi gør brug af specialpædagogiske metoder og integrerer dem i vores dagligdag, når vi finder det givtigt for en børnegruppe eller et enkelt barn fx
• Visualisering af fx en samling eller et dagsprogram
• Tegn til tale til understøttelse af den sproglige udvikling
• Sociale historier
• Vi bruger forskellige pædagogiske redskaber der kan hjælpe os med at følge et barns udvikling på forskellige områder fx Tras, Sprogvurderinger, udviklingsbeskrivelser
• Vi gør brug af understøttelse af forskellige fagpersoner fx: Psykolog, talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut, sagsbehandler, obersvationspædagog, specialpædagog når vi i samarbejde med forældrene finder det nødvendigt i forhold til at sikre et barns trivsel, udvikling og læring.
• Vi gør løbende brug af pædagogiske refleksions- og evaluerings metoder fx Sal og Al, som er med til at kvalificere om de pædagogiske indsatser vi har sat i gang for et barn eller en børnegruppe har den effekt vi ønsker.

I Spurvehuset har vi inddelt vores børnegrupper i børnehaven, så de kommende skolebørn går på samme stue og derved skabes der gode betingelser for et fordybet og struktureret læringsmiljø, der tager udgangspunkt i aldersgruppens behov.

Det giver mulighed for at vi i højere grad kan tilrettelægge en dagligdag, hvor børnene får større og større frihed til selv at kunne igangsætte de lege og aktiviteter, som de finder spændende og selv kan styre. Børnene får løbende større og større ansvar og kan fx opleve at få lov til selv at gå en lille gruppe ud og lege i haven, selvom de voksne bliver inde.

Formiddagstiden fra 9:30 til 12 er som oftest præget af forskellige aktiviteter, der tager udgangspunkt i enten nogle faste forløb eller forløb, som stuen selv med udgangspunkt i børnenes interesser har fundet på.

Alle børn i Spurvehuset oplever det sidste år de går i Spurvehuset at være med til:

• At gå Lucia for børn, forældre og personale
• Over en periode af ca. 3 uger at arbejde med metoden skrivedans
• Over en periode at planlægge øve og fremvise en cirkusforestilling
• Over en periode at forberede sig og øve sige i at gå i skole med aktiviteter, som lydbyen, besøg på de kommende skoler

Vores primære fokus for børnene det sidste år er, at gøre børnene robuste i forhold til:

• Selvhjulpenhed (man skal i løbet af det sidste år øve sig at kunne klare alt selv omkring toiletbesøg, man skal øve sig at have styr på sit tøj i garderoben og selv stå for alt i forhold til at kunne tage tøj af og på)
• Venskaber og sociale relationer (man skal i løbet af det sidste år øve sig i selv at løse konflikter, at kunne tabe og vinde, at vente på tur i spil og lege, kunne bytte roller i lege, at lade sig styre og selv kunne styre en leg, at kunne lege med flere en)
• Opmærksomhed og koncentration (Man skal i løbet af det sidste år øve sig i, at kunne lytte til en kollektiv besked og derefter handle på den, at kunne sidde nogenlunde stille i en samling på ca. 20 – 24 og lytte til hvad de andre siger, man skal selv i en samling kunne fortælle til andre noget man har oplevet derhjemme)
• At styrke børnenes finmotoriske udvikling ved at have fokus på tegne, klippe, klistre og skære aktiviteter
• Spurvehuset deltager i møder med Virum skole, Hummeltofteskole, Fuglsanggårdskole og Sorgenfriskole, som er de skoler børnene typisk kommer til at gå. Møderne drejer sig om at kvalificere arbejdet med overgang til børnehaveklassen og SFO.

• I Spurvehuset inddrages de 6 læreplanstemaer i vores faste årsplan.
• Det skal forstås på den måde, at når der planlægges et fokus for en periode, så overvejes det grundigt, hvilke temaer og målsætninger, det er væsentligt at inddrage i det valgte fokus.
• Fx når vi i februar har en periode, hvor vi arbejder med fastelavn. Så planlægger vi ud fra målsætningerne der er formuleret i de udvalgte læreplanstemaer, som vi vælger at inddrage i den periode.
• Målsætningerne i læreplanstemaerne ser vi, at vi arbejder med hver dag på forskellige tidspunkter i løbet af dagen og de kan lige så godt blive opfyldt i måden vi tilrettelægger en hverdagsrutine som igennem en pædagogisk tilrettelagt aktivitet.