Den pædagogiske læreplan

Som menneske fødes vi ind i en social sammenhæng, hvor vi er afhængige af hinanden. Vi udvikler vores personlighed i et aktivt samspil med andre i en livslang proces.

Ligeværdighed, dialog og respekt er grundlæggende for den måde, vi voksne møder børnene på. Derfor tager vi også udgangspunkt i det enkelte barn. V

i støtter barnet i at tage ansvar for sig selv og egne behov. Vi giver barnet mulighed for valg og indflydelse. Vi støtter det i relationer, så det føler sig værdifuldt, og får positive erfaringer med samvær og aktiv handlen i et børnefællesskab.

Når vi taler om dannelse kan det være en personlig karakterdannelse, der tager udgangspunkt i intellektuel, fysisk, og/eller emotionel dannelse.

Begrebet indeholder også den demokratiske dannelse, som sker igennem deltagelse i fællesskab med og i socialt samspil med andre mennesker.

Her tilegnes de normer, værdier og adfærdsmønstre, som er karakteristiske for det miljø/samfund, man er en del af.

Set fra et børneperspektiv skal alle børn opleve at blive hørt og taget alvorligt som led i starten på deres dannelsesproces og demokratisk forståelse.

Dannelse, ligestilling og demokrati indgår i vores praksis, som en del af det daglige pædagogiske arbejde, så barnet gennem aktiv deltagelse får erfaringer med at udøve indflydelse på udformning af dagligdagens aktiviteter. En demokratisk dannelsesproces forudsætter derfor, at børn bliver aktive deltagere i deres egne erfaringsprocesser, og hvor de erkender noget om deres omverden ved aktivt at bearbejde den. 

Legen har grundlæggende betydning for børnenes trivsel, udvikling, læring, og dannelse. Gennem legen eksperimenterer de med livet, bearbejder og tilegner sig omverdenen og lærer at mestre følelsesmæssige, moto­riske og sociale processer.

I legen lærer barnet sig selv og egne grænser at kende, og danner fundamentet for bl.a. selvstændighed, fantasi og kreativitet. Venskaber udvikles bl.a. gennem legen og børnene får her erfaringer med at gennemleve konflikter, og får derved kendskab til andres og egen behov og grænser.

Ikke al leg er dog god leg. Indimellem skal legen støttes og rammesættes for at alle børn kan være med og for at legen udvikler sig positivt for alle børn. Det betyder, at det pædagogiske personale har en stor opgave i at guide, vejlede og støtte barnet.

I det pædagogiske arbejde med at understøtte børnenes leg arbejder vi med følgende positioner:

• At gå foran
• At gå ved siden af
• At gå bag ved barnet
• Læs mere i vores pædagogiske læreplan

• I daginstitutionen tager børnene det første skridt til ”at lære at lære” og blive i stand til at mestre deres liv. Barnets læring fremmes af at turde begå fejl, famle og slippe fantasien løs.
• I Rævehøjen hjælper vi børnene til en gradvis øget bevidsthed om egen læring og kunnen. Det betyder, at børnene skal møde et børnemiljø med lige adgang til læring og udvikling, og med fokus på at understøtte chancelighed som en central guidende værdi for det pædagogiske arbejde.
• Det betyder, at vi ser og tager udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone og børnenes forskellige forudsætninger, læringsstile og livsvilkår.
• Vi støtter barnet i at opbygge relationer med andre børn og voksne, hvor det kan føle sig anerkendt og værdifuldt og hvor det udfordres med undrende spørgsmål og udfordringer, der lader barnet eksperimentere og gøre opdagelser.
• Det pædagogiske børne- og læringsmiljø er til stede gennem hele dagen – ved modtagelsen af barnet, under bleskiftet, under frokosten, under legen og gennem planlagte forløb.
• Læringen sker gennem leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner. Læringen, barnets udvikling, trivsel og dannelse sker også gennem indtagelse af de læringstilbud, som ligger i nærområdet. I
• Rævehøjen har vi blandt andet samarbejde med plejecenter Baunehøj, vi bruger Dyrehaven som ekstra pædagogisk rum, vi følger udviklingen i nærområdet med nybyggeri, gravkøer og kraner, tæller busser og lastbiler, ser på bilerne på motorvejen, øver os i at blive dygtige trafikanter på villavejene omkring os, vi har glæde af området omkring Novozymes og den lille fredskov, som vi kalder ”vores skov”, følger med i biernes liv i bistaderne på DTU, benytter os af områdets mange forskelligartede legepladser, går på besøg i børnenes hjem og meget andet.

• I Rævehøjen er vores mål, at alle børn føler sig som en del af fællesskabet og at alle børn udvikler en evne til at omgås andre hensynsfuldt og socialt.
• Børnene skal lære at forholde sig kritisk til deres omverden.
• De skal lære at tænke over dét, der sker, dét, de oplever og dét, de selv og andre gør eller siger. De skal lære at træffe enkle valg og at turde sige deres mening, og opleve, at blive hørt. Og ikke mindst skal de lære at acceptere og forstå hinandens forskelligheder.
• Dette gør vi ved at stimulere dem og møde dem med positive forventninger og tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets formåen samt nærmeste udviklingszone.
• Vi ved, at leg, dannelse og læring sker gennem aktiv deltagelse i fællesskaber og at relationer og venskaber er afgørende for, at alle børn oplever sig som en værdifuld del af fællesskabet.
• Der har vi en stor opgave i at støtte alle børnene i at indgå i et børnefællesskab og sætte rammerne for at alle børn kan skabe nye relationer og indgå i forskellige fællesskaber.
• Vi arbejder blandt andet med ”Bedre venner” som værktøj for at nå vores mål.

• I Rævehøjen forstår vi ”børn i udsatte positioner”, som børn med udfordringer inden for forskellige udviklingsområder og/eller livsvilkår.
• Alle børn kan være i udsatte positioner på forskellige tidspunkter og i forskellige situationer.
• I arbejdet med at understøtte det enkelte barn i en udsat position bruger vi analyseredskabet SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøet).
• Her analyseres bl.a. læringsmiljøet og konteksten, relationer mellem børnene og barn/voksen med det formål at afdække omstændigheder i disse forhold, som kan give barnet udfordringer.
• Det er derfor ikke det enkelte barn, der betragtes som et problem, men betingelser i omgivelserne, læringsmiljøet og konteksten, som kan skabe udfordringer for nogle børn. 
• Vi er til hver en tid i dialog med jer forældre, når vi oplever at et barn er i udfordringer. Efter behov inddrages fagpersoner, for eksempel motorikhuset, talepædagog, sundhedsplejerske, psykolog, m.fl. i dette arbejde.

For at børnene bliver så parate som muligt til det store skift fra børnehave til skolestart arbejder vi med overgange på forskellige niveauer.

• Formaliseret samarbejde med de omkringliggende kommunale skoler, hvortil vi sender børn ved tidlig SFO-start 1. maj, herunder i samarbejde med forældre at udfylde LTK-overgangspapirer og overleverings samtaler med SFO efter behov
• Samarbejde med andre institutioner med henblik på at børn møder andre børn og får dannet relationelle bånd til nye venner inden skolestart
• For at gøre børnene så parate som muligt til overgang til skole arbejder vi i Rævehøjen med udgangspunkt i et dokument lavet i fællesskab med de lokale skoler. Dokumentet beskriver mulige færdighedsmål og milepæle for skoleparathed (LINK)
• For at komme så tæt på ovenstående færdighedsmål som muligt arbejder vi med ”Sproget har vokseværk” og ”Lydbyen” som pædagogiske værktøjer. (Link )
• Vi arbejder med flere vokseninitierede aktiviteter, med henblik på at styrke børnene til et liv udenfor Rævehøjens trygge rammer. F.eks. kan op til 3 børn komme ud på det grønne areal uden for lågen uden en voksen. Dette er for at give børnene en oplevelse af ”frihed under ansvar”, for når de kommer i skole, er der ingen låge.

• I forhold til organisering af dagen/struktur samt brug af voksenressourcer lægger vi til grund for vores prioritering at børnene deles op i mindre aldersopdelte grupper. Det er en velovervejet pædagogisk metode. Ved at aldersopdele børnene kan personalet i højere grad se, hvor børnene er på vej hen og målrette de pædagogiske aktiviteter til netop deres udviklingstrin og i højere grad fokusere på det enkelte barns nærmeste udviklingszone.
• Når vi opdeler børnene i mindre grupper, er vi tættere på vores mål om omsorg og nærvær, da det er lettere for såvel børn og voksne, at overskue samvær med færre børn og voksne. Vi arbejder i aldersopdelte grupper mellem klokken 9 og 12. I dette tidsrum tilbyder vi planlagte pædagogiske aktiviteter, som skabes dels på grundlag af det børnene er optagede af for tiden og dels på grundlag af de tegn personalet ser, at gruppen eller enkelte børn vil profitere af, at der fokuseres på.
• Når vi ikke arbejder i aldersopdelte grupper, dvs. fra vi åbner klokken 7 til klokken 9 og igen efter klokken 12 til lukketid arbejder vi ud fra tanken om én børnehave og én vuggestue. Børnene vælger i højere grad selv, hvor de ønsker at opholde sig, hvilke børn de ønsker at være sammen med og hvilke voksne og hvad de vil lege. Med denne struktur giver vi børnene mulighed for at opdage andre relationer end de oplagte, ligesom det øger personalets arbejdsfællesskab og samarbejde om alle børn.
• For at give børnene lige muligheder for leg tilbyder vi også legezoner til inspiration og voksenstyrede leg, hvor der er behov

• Det er meningsfuldt for børnene at deltage i de daglige pædagogiske rutiner i institutionen. Følelsen af at kunne ”bruges”, deltage i fællesskaber, kunne bidrage, have værdi og betydning styrkes. Desuden fremmes en række forskellige kompetencer hos børnene, eksempelvis de personlige, sociale, kulturelle, sproglige og motoriske.
• De pædagogiske rutiner er f.eks: Måltider, bleskift, samling, putning, af og påklædning i garderoben, håndvask, hente bleer i kælderen, lave madvogn og dele madkasser ud osv.
• Børnene øver sig bl.a. i at øge deres gå-på-mod, styrke deres kropslige erfaringer og træner selvhjulpenhed.
• Det er det pædagogiske personales opgave at sætte ord på udfordringens omdrejningspunkt, og det er deres opgave at sætte ord på, hvad formålet ved rutinerne er.
• De pædagogiske rutiner er et læringsmiljø, som forgår i hverdagens rutiner, og der hvor læring opstår. Det er den voksne, der i første omgang skal “gå foran” i processen og vise, hvad børnene skal. Senere i forløbet kan de “gå ved siden af” og understøtte børnenes læring.
• Sidst i udviklingen kan de “gå bagved” som den guidende voksen. Børnene vil over tid i rutinerne skabe erfaring med kropslige fornemmelser og opleve at bidrage i hverdagen. Det er med til at styrke selvbilledet “jeg kan”.

• I Rævehøjen er der børneinitierede aktiviteter, vokseninitierede aktiviteter og aktiviteter, som tager udgangspunkt i de pædagogiske rutiner, som der er mange af i løbet af en dag.
• De børneinitierede aktiviteter kan være børnenes frie leg uden en voksen, men kan også være lege, hvor den voksne inviteres ind i børnenes leg og hvor den voksne deltager på børnenes præmisser.
• De vokseninitierede aktiviteter kan både være planlagte med udgangspunkt i ”den styrkede pædagogiske læreplan” og i høj grad med udgangspunkt børnenes interesser og hvad der rører sig blandt børnene.
• Disse aktiviteter ligger som udgangspunkt i timerne mellem klokken 9 og 12. Aktiviteterne kan også opstå spontant og tager altid udgangspunkt i ”hvad der rører sig blandt børnene lige nu”.  
• De pædagogiske rutiner er de dagligt tilbagevendende gøremål, som børnene elsker at deltage i. Aktiviteterne giver i høj grad mening og har altid et tydeligt formål for børnene. Disse aktiviteter er som oftest rammesat af de voksne og det er oftest ”noget vi skal, for at noget andet kan ske”