Gå til hovedindhold
Du er her:

At starte i Børnehuset Vi to

Det er den gode oplevelse hos barnet som vi bygger videre på – "Der vil jeg gerne hen igen” er den følelse vi gerne vil have frem i barnet.

Opstart

Vi anbefaler, at I sætter minimum en uge af til opstarten, og helst 14 dage for vuggestuebarnet.

Børnehavebarnet, som tidligere har gået i institution, er oftest hurtigere til at føle sig tryg i de nye rammer og relationer det skal indgå i.

I en opstartsfase skabes relationen og tilknytningen mellem de voksne i gruppen og barnet. Når barnet signalerer tilpas tryghed, kan forældrene gå i længere tid ad gangen. Børn er meget forskellige og derfor er der ikke to opstartsfaser der ligner hinanden.

Vi ser på barnet og tager det i barnets tempo og tilpasser langsomt tidsrummet i institutionen dag for dag. Derfor vil vi også være i tæt dialog med jer forældre.

Det er vigtigt, at du som forælder giver udtryk for, hvis du er utryg eller oplever, at indkøringen går for hurtigt eller andet. Dit barn vil kunne mærke, hvis du er utryg.

Det er vigtigt, at I ankommer på et tidspunkt, hvor barnet er udhvilet, mæt og tilpas – her er barnet nysgerrig og klar på nye udfordringer.

I aftaler tidspunktet med gruppen.