Dagligdagen
Dagens forløb
Dagens forløb
Når I kommer om morgenen skal børnene tjekkes ind på en af de iPads der hænger uden for stuerne. Det er ligeledes vigtigt at tjekke ud når I går hjem.
På iPaden kan I også læse dagens dagbog og se de yngstes sovetider.
Samtidig forventer vi at forældrene siger goddag når barnet afleveres og farvel når barnet hentes igen, så vi er klar over hvilke børn der er i vores varetægt.
Vi ser gerne af børnene er her inden kl. 9.30, da de fleste aktiviteter starter på det tidspunkt. På grund af morgensamling i vuggestuen, bedes afleveringen ikke ske imellem 9.00-9.15.
Hvis barnet hentes af en anden end mor og far bedes i give besked på stuens telefon.
Hvis barnet holder en fridag, eller er blevet syg, vil vi også gerne have besked.
Hver fredag lægges der en ugeplan på AULA for den kommende uge, hvor det er muligt at se ugens aktiviteter for de enkelte grupper.
I ugeplanen fremgår det også at børnene deles i mindre grupper, med det formål at vi målretter vores aktiviteter til børnenes udviklings- og aldersniveau. Det kan være stuevise opdelinger, men også på tværs af stuerne i både børnehave- og vuggestueafdelingen. Vi har f.eks. en storegruppe på tværs af stuerne i begge afdelinger og rytmikhold der også tilrettelægges med udgangspunkt i udviklingsniveau.
Disse gruppedelinger og aktiviteter er tilrettelagt hver formiddag, hvor eftermiddagene ofte tilbringes ude.
Der vil et par gange i løbet af ugen blive lagt billeder på AULA af ugens aktiviteter.