Gå til hovedindhold
Du er her:

Den styrkede pædagogiske læreplan

Blomsten illustrerer de 9 blå blade, der udgør det pædagogiske grundlag og de 6 røde blade, der udgør læreplanstemaerne.

Læringsblomst
Læringsblomst

Pædagogisk grundlag

  • Barnesyn

    HVAD SIGER LOVEN?

    Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år.

    Det skal være betydningsfuldt og sjovt at være barn.

    Barndommen skal grundlæggende udgøre en tryg opvækst for den enkelte.

    Nærværende, lydhøre voksne, der giver oplevelse af AHA – UHA - JUBII skal krydre opvæksten med gode oplevelser.

    Forskningen viser, at uanset hvad vi gør, lærer børnene noget alligevel. Alt giver næring til læring. Personale og forældre skal i samspil og dialog vise vejen. Målet er at støtte det enkelte barns selvudvikling.

    Personalet vægter, at alle børn oplever sig set, hørt og forstået.

    Berit Bae er pædagog og forsker i relationen mellem barn og voksen. Hendes grundlæggende tese er: Jeg accepterer, at andre eksisterer ved siden af mig med en forskellighed fra mig.

    Vi skal møde barnet og dets oplevelser, vise barnet, at vi har forstået og ved, hvad det føler og oplever, gerne vil og ikke vil osv., fordi vi er forskellige individer, med forskellige ønsker og behov.

    At danne anerkendende relationer kræver en vis grad af selvindsigt eller selvafgrænsning forstået på den måde, at det betragtes som en kvalitet at kunne skelne sin egen oplevelse fra barnets. Generelt i dagligdagen, er det den voksnes udspil, der lægger op til gensidig definition eller forståelse af relationen. Det enkelte barn har fortsat mulighed for at have sit eget perspektiv, også selv om det evt. er forskelligt fra den voksnes.

    Den voksne anerkender barnets mening og perspektiv og lægger således ikke op til, at der kun er én rigtig måde at se tingene på. Dette understøtter barnets mulighed for at udvikle tillid til sit eget perspektiv, også selv om det er forskelligt fra andres. Den voksne sikrer sig at han/hun har forstået barnet. Anerkendelse kan godt forenes med et nej. Barnet mødes f.eks. med: ”Jeg kan se, at du gerne vil… - Jeg bestemmer/vil gerne have at du… ”. Ingen læring og dannelse uden opdragelse. Personalet er opmærksomme på, bevidste om og tager ansvar i forhold til hvad og hvorfor vi anerkender.

    Man skal behandle mennesker ulige, for at sætte dem på lige fod. Når barnet mødes med kun én mulighed for deltagelse, er vejen til anerkendelse forringet.

    Vi kan med en forudindtaget tilgang til andre personer komme til at tolke uheldigt og tro, at vi kender til personens opvækst, værdier og samspil.

  • Dannelse og børneperspektiv

    HVAD SIGER LOVEN?

    Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så børnene oplever at have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Det pædagogiske personale i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, som personalet er ansvarligt for at skabe.

    Værdier og viden som er vigtig for os at formidle til børnene:

    Alle er vigtige for fællesskabet – vi er i kraft af hinanden

    Barnet oplever ’Jeg kan påvirke verden’, og jeg har ret til at have min mening og vil øve mig i hvornår og hvordan jeg fortæller min mening til andre.

    Jeg behandler andre som jeg gerne selv vil behandles

    Vi øver hver dag forståelse for hinanden og intentioner bag en handling og vi øver at forstå, at handlinger kan have en konsekvens.

    Familien er vigtig og kender mig bedst. I Svanen kender de mig bedst, som jeg er i Svanen.

    Vi øver empati ved at kunne tage hensyn, anerkende, være ærlig, mærke efter, hvordan oplevelser føles på egen krop

    Ved børnenes eget perspektiv og deres ret til medbestemmelse har barnets alder en afgørende betydning for hvor og hvornår den voksne guider, vejleder og griber ind.

    I Svanen har vi, i arbejdet med bl.a. Kvalitetsguiden, et ekstra øje for barnets input.

    Vi er optagede af intentionerne bag ved barnets handlinger og at spørge ind til dem og være nysgerrige på hinanden. Anerkendelse betyder ikke altid at mødes med et ja – men at blive set, hørt og forstået.

    Vi arbejder med at gøre børnene til aktive deltagere ved at de voksne går foran - bagved - ved siden af, bygger broer mellem børn og aktiviteter ved nærmeste udviklingszone, indbyder og tilbyder, lytter – er forbilleder – igangsættere og inspiratorer og som

    udnytter børnenes nysgerrighed og virkelyst.

    Inddragelse af børnene – så de bliver nysgerrige på hinanden og stiller spørgsmål til hinanden.

    Legitim perifer deltagelse - børn, der kan have brug for at kigge på afstand for at læse og forstå en kontekst for selv at kunne byde ind.

    Vi arbejder konkret med at følge børnenes spor, oplevelser og interesser ved observationer og

    i hverdagen spørges børnene om, hvad de vil, indenfor rammen.

    At den voksne er forberedt – giver det mulighed for fortsat at have øje for målet, kunne give slip på egne ideer og følge børnenes initiativer.

    Vi arbejder med børnenes perspektiver/feedback som grundlag for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø. I foråret 2019 haft særligt fokus på børnenes input, initiativer og valgmuligheder.

    Det gav nye perspektiver, men bestemt også udfordringer. Et eksempel: Selvbestemmelse i Hulen (4-6år) betød, at barnet i fastelavnsprojektet selv valgte sig på en aktivitet – 20-25 børn ønskede det samme værksted. Forberedte, omstillingsparate voksne gjorde det muligt.

    Hos de yngste børn var det ikke aktiviteten, men indflydelse på farvevalg og materialer.

  • Leg

    HVAD SIGER LOVEN?

    Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

    I Svanen understøtter og sikrer vi børnenes leg på følgende måde:

    Svanen deltog i ’Legen frem’ – et pædagogisk Udviklingsprojekt i Lyngby-Taarbæk Kommune.

    Vi har i Danmark en lang tradition for at arbejde med børns engagementer og medinddrage deres interesser og ønsker i de aktiviteter, der tilbydes i daginstitutionen. Det betyder også, at vi altid har givet børn plads – tid og rum – til at lege.

    Rapporten formidler erfaringer fra et pædagogisk udviklingsprojekt ’Legen frem’ – som, i overensstemmelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes Læringsgrundlag, fokuserer på at tilgodese børns fordybede leg.

    6 dagtilbud har, gennem en 2 årig periode i samarbejde med forsker og konsulent Ditte Winther- Lindqvist, Aarhus Universitet, DPU, arbejdet med at lave iagttagelser af børnenes leg og legemiljø med henblik på at se muligheder, betingelser og rammer for at børnenes fordybede leg kan styrkes. Projektet bygger på forskningsbaseret viden, der viser, at fantasi og leg ikke kommer af sig selv, men udvikles på baggrund af kulturel fælles erfaring og viden.

    Førskolebarnets udvikling, læring og trivsel foregår igennem meningsfulde kulturelle aktiviteter og social interaktion med voksne og jævnaldrende – og det hele går op i en højere enhed, når barnet leger på en fordybet måde. På den måde er der en direkte forbindelse mellem Dagtilbudsloven og Den styrkede pædagogiske læreplan, der fokuserer på dannelse, leg og læring – og arbejdet med at kvalificere legemiljøet i daginstitutionerne.

    I Legen frem projektet har institutionerne udviklet et fælles fagligt sprog med hinanden og opøvet færdigheder i forhold til at lave iagttagelser af børns lege. Særligt bearbejdningen af iagttagelserne og den fælles faglige refleksion om den, har virket kvalificerende i praksis.

    Barnets udvikling gennemgår legens forskellige former:

    • Genstandsrettet og parallel leg
    • Bevægelsesleg og den fysiske leg
    • Konstruktionsleg
    • Rolle i handlingen
    • Den sociale fantasileg
    • Regel-leg og spil      
  • Læring

    HVAD SIGER LOVEN?

    Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.

    Dannelsen af neurale netværk har betydning for vores læring. Hjernen gemmer kompetencer ud fra de erfaringer, vi gør os, i det miljø, vi vokser op i.

    Hjernen lærer hele livet, men aldrig så intenst som i barneårene.

    I Svanen har vi i arbejdet med Svanens overordnede læringsforståelse på baggrund af den teoretiske viden, vi har samlet omkring læring hos små børn.

    Det lille barns læring sker i samspil med andre - dig og mig om noget. En stor del foregår gennem legen og fantasien, hvor barnet eksperimenterer og udforsker muligheder og begrænsninger i forhold til sig selv og sine omgivelser, er aktiv og bruger sine sanser.

    • Det enkelte menneske er unikt og har sin personlige læringsstil.
    • Barnet tilegner sig erfaringer, færdigheder og kompetencer.
    • Barnet oplever, sanser, undersøger og reflekterer.
    • Barnet bruger tidligere erfaringer og viden til at lære nyt.
    • Barnets relationer til voksne og børn har stor betydning i læreprocesserne.

    De voksne tager udgangspunkt i børnenes udviklingstrin, interesse og den enkeltes formåen for at sikre nye udfordringer og kompetencer og for at fremme lysten til aktivitet.

    Vi har siden opstarten i Svanen arbejdet med og reflekteret over barnets rejse i og med Svanen gennem de 3 teams. De aldersopdelte teams er en struktur, der betyder, at udfordringer og nærmeste udviklingszone kan tilgodeses for børn på samme alders-og udviklingstrin.

    Hertil kommer, at børn i leg faktisk konstruerer nærmeste udviklingszone, da de i leg kan udføre handlinger i fantasien, der ligger ud over deres aktuelle udviklingstrin.

    Barnet har nogle ressourcer, vi kan bygge videre på. Vi skal ikke finde fejl, men kende ressourcerne og vide, at det aldrig er for sent at bygge på dem og lære barnet det, som det ikke har lært tidligere.

    Den styrkede pædagogiske læreplaner giver børn mulighed for differentieret udbud af emner.                

  • Børnefællesskaber

    HVAD SIGER LOVEN?

    Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. I dagtilbuddenes hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er det pædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.

    Vi understøtter udviklingen af både børnefællesskaber og sikrer det sociale rum, hvor det enkelte barn lærer og udvikler sig:

    Vi er i kraft af hinanden. Evnen til inklusion er ikke en egenskab ved barnet, det er en egenskab ved miljøet.

    Børnehuset består af 3 teams ud fra børnenes alder og udviklingstrin.

    De 3 teams er: Vandhullet, Krattet og Hulen.

    Når man starter som 1-årig i børnehuset vil man det første års tid være i VANDHULLET. Herefter vil man sammen med sine venner og en pædagog flytte til KRATTET, hvor man efter 1- 2 år vil flytte til HULEN (igen med sine venner og en pædagog) for at være der de sidste 2 år inden skolestart.

    Vandhullet består af 2 vuggestuegrupper med ca. 12 børn i hver.

    Krattet består af 1 vuggestuegruppe med de største vuggestuebørn og 1 børnehavegruppe med de mindste børnehavebørn, ca. 30 børn.

    Hulen består af 2 børnehavegrupper med ca. 22 børn i hver.

    Alle børn er i en mindre gruppe, som er sammensat af et bevægelses- og et naturnavn og som også her kan deles op i en mindre gruppe ved formiddagsaktiviteterne. I Vandhullet: Danse-Myg og Hoppe-Frøer. I Krattet: Sprinter-Myrer og Løbe-Biller. I Hulen: Klatre-Mus og Liste-Ræve.

    Vi vægter at:

    • børnene hører til i aldersopdelte grupper, som er børnenes trygge base. Børnene får hermed mulighed for at deltage i  
    • aktiviteter tilpasset aldersgruppe og udviklingstrin i løbet af dagen
    • mindre grupper fremmer stunder af nærvær og fordybelse i løbet af dagen
    • funktionsopdeling fremmer lysten til at bruge Svanens mange forskellige rum
    • kendte voksne følger børnene – til næste team eller gennem tiden i Svanen
    • kultur- og vidensformidling skal styrke de enkelte teams samt kontinuiteten

    De 3 teams Vandhullet, Krattet og Hulen udarbejder hvert år en Planlægnings- og evalueringsguide i juni, når børnegruppen er kendt. Der midtvejsevalueres i efteråret og evaluering foregår i det sene forår. Alle guides publiceres til forældrene via Aula.

    I arbejdet med Vision for Lyngby-Taarbæk kommunes dagtilbud blev vi mere præcise: Hverdagen skaber rum for, at børn indgår i både kendte og nye relationer, f.eks.  muligheden for at have lege på tværs af børnegrupper både indenfor og på legepladsen. Børnefællesskabet styrkes tillige gennem de pædagogiske aktiviteter i hverdagen – fællessang for alle om fredagen, gennem lege med Bedre Venner med fokus på følelser, både egne og andres. At voksne har øje for og understøtter spirende venskaber, skaber rum for fordybede lege, at børn har styrke til at stå frem i fællesskabet, gives ret til medbestemmelse og blive lyttet til og oplever sig som en del af fællesskabet.

  • Pædagogisk læringsmiljø

    HVAD SIGER LOVEN?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

    Det Pædagogiske læringsmiljø, er rammen for børns trivsel og læring, som vi genbesøgte i 2018 og -19.

    Vi har haft fokus på de fysiske rammer og den æstetiske udformning set i sammenhæng med understøttelse af børnegruppens kropslige, sociale, emotionelle og kognitive læring og udvikling. Vi tog RUMBRILLERNE på, for at sætte det fysiske læringsmiljø under lup.

    Socialt fællesskab forpligter, både i hensigt, handling og sprogbrug - derfor italesættes uhensigtsmæssig adfærd, for i Svanen skal alle børn anerkendes og inkluderes i fællesskabet.

    Opmærksomhed kommer ikke af sig selv i en dagligdag med mange børn og voksne under samme tag. Vi skal tænke i rum, der fremmer den koncentrerede leg, hvor børn og voksne mødes og fremmer fundamentet for læring, at ’du og jeg har fælles opmærksomhed på noget og forstår hinandens intentioner’.

    Opmærksomhed, relationer og sproget er vigtige pejlemærker i læringsmiljøet, derfor skal rummene indrettes, så det understøtter det pædagogiske grundlag og fordrer leg og læring i samspil med børn og voksne. Opdeling i tydelige legezoner der signalerer det, man gerne vil, og udtrykker det, der kan foregå.

    Siden er corona kommet til og vi er i den grad udfordret på inspirerende legemiljøer.

    • Samspil og relationer
    • Vi var enige om at samspil og relationer er vores pædagogiske fundament.

    Det skal være rart, sjovt, udfordrende og stimulerende for børnene at komme i vuggestue og børnehave, og det er vores opgave at skabe rammerne for et sundt og godt børnemiljø, hvor børnene trives og er i udvikling og læring.

    (EMU er Børne- og Undervisningsministeriets digitale læringsportal, der inspirerer Danmarks lærere, pædagogisk personale og ledere og fremmer refleksion over egen praksis.)

    Med inspiration fra EMU har vi i personalegruppen bl.a. arbejdet med disse spørgsmål:

    I hvilken grad har vi fokus på disse tilgange i vores arbejde med at skabe gode samspil og relationer?

    • Opdele børnene i mindre grupper – det gør vi i alle teams. Børnegruppens forskellige størrelser i Vandhul og Krat og Hule betyder også, at antallet øges i de ’mindre grupper’ i Krat og Hule.

    Fleksibilitet i vores organisering af hensyn til børnenes voksentilknytning -

    Tryghed og tilknytning er den vigtige medspiller i Vandhullet og de yngste i Krattet. For de ældre børn, ser vi også på hensynet til venner og barnets udviklingstrin er i spil. Vi må vælge hvilke hensyn der skal prioriteres, da vi ikke kan tilgodese dem alle på samme tid. Voksentilknytningen er ikke altid først i spil.

    • Arbejde bevidst med vores sprog og kropssprog og placering i rummet og på legepladsen
    • Generelt oplevers det, at vi er tydelige og meget bevidste om vores positioner.
    • Vi skal blive endnu bedre til at oplære vikarer/medhjælpere og give de pædagogiske forklaringer.
    • Vi er udfordret i vores vilkår og at have tid til at informere/justere med hinanden.

    Eksempler på, hvordan vi arbejder med at fremme det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø:

    I Vandhullet 1-2 år:

    • Læse det lille barn for at opfylde de små børns store behov for tryghed, tilknytning humør, mad søvn m.m.
    • Vi vil fortsætte med at arbejde på, at lave legezoner/rum i rummet, hvor det er tydeligt ”hvad man kan lege her”. Legetøjet skal være tilgængeligt og i børnehøjde.
    • Vi vil arbejde med strukturen af vores eftermiddage og justere over året i takt med at børnetallet øges i Vandhullet. Vi vil have øje for, at der ikke er mange børn i samme rum.
    • Udsmykning på stuerne skal prioriteres. Der skal være genkendelighed for at understøtte hukommelsen og læringen af det, vi har arbejdet med.

    I Krattet 2-4 år:

    • Børns medbestemmelse i forhold til både aktiviteter, samling og leg afhængigt af børnenes alder.
    • Medbestemmelse i fællesskabet – at skabe det gode psykiske miljø – at gøre børnene robuste.
    • Det æstetiske miljø/udsmykningen – være nysgerrige på børnenes syn.
    • At der er legezoner/legekroge nok til alle børn samt at øve legezoner.
    • Hvornår lege kan udvikles – at se/følge børnenes spor.
    • At de voksne er rammesættende for at bevare de gode lege og for at sikre, at andre børns lege ikke forstyrres

    I Hulen 4-6 år:

    • Fokus på børneperspektiv i hverdagen ved at:
    • Afprøve evaluering med børnene
    • Være lydhøre overfor hvad børnene udtrykker og opfordre dem til at give sig til kende.
    • Lukke døren ind til en af stuerne onsdag og fredag morgen 8.30- 9.15 til uforstyrret leg

    Vi vil have fokus på forskellige måder at arbejde med børneperspektiver, inspireret af Guiden: ” 7 metoder til at arbejde med børneperspektiver” fra EVA Tema nr. 11 2017

    Arbejde videre med udvikling af legezoner med udgangspunkt i børneperspektivet.

  • Samarbejde med forældre om børns læring

    HVAD SIGER LOVEN?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.

    Samarbejdet mellem forældre og personale bygger på gensidig respekt, tillid, forståelse og klare forventninger til hinanden.

    Vi tager udgangspunkt i, at forældrene kender deres børn bedst og at vi kender børnene bedst som de er, når de er i Svanen. Forældre inddrages altid i forhold vedrørende deres eget barn.

    Forældre og personale må tale sammen for at forstå hinandens holdninger og respektere hinanden.

    Det er værdifuldt at

    • starten i Svanen er højt prioriteret og velorganiseret
    • der er faste årlige Trivselssamtaler, hvis kendetegn er dialog
    • forældre er velkomne til at deltage i børnehusets liv en aftalt dag.
    • den daglige snak pædagog og forældre er fundamentet for samarbejdet
    • forældre og personale i samarbejde kan bidrage ved fælles arrangementer/traditioner i Svanen.

    Handleplaner for personale og forældresamarbejdet

    • at der er et højt kommunikations-, informations- og dokumentationsniveau
    • at der er flere arrangementer der inddrager forældre i Svanens liv
    • at der afholdes forældremøder
    • at der er velkomstpjecer til de 3 teams

    Forældresamarbejde og -inddragelse har altid været meget højt prioriteret i Svanens arbejde.

    Personalet har arbejdet med at skærpe opmærksomhed på om, hvordan og hvilke tiltag vi kan arbejde på og med i forhold til samarbejdet om børns læring.

    Et gensidigt samarbejde mellem forældre og dagtilbud er med til at understøtte, at barnet får et godt og udviklende børneliv. Et samarbejde som forudsætter tillid og respekt og hvor begge parter medvirker til at bygge bro mellem hjem og dagtilbud.

    Som professionel stiller det krav om viden ift. pædagogik, børns udvikling og børnefællesskaber og om relation mellem personale og forældre.

    Alle 3 teams har i foråret 2020 evalueret på netop forældrerelation. Graden af relation hænger ofte sammen med barnets alder. Jo mindre barnet er jo tættere relation, ligesom forældre kan have forskellige behov. Der er forældre som personalet er i tættere kontakt med end andre og der skelnes ikke mellem mor og far. I alle 3 teams har vi, ud fra forskellige tilgange, undersøgt og konstateret, at personalet samlet har relationer til alle forældre.

    For at fremme dialogen har evalueringerne vist os, at der er områder, hvor vi skal skærpe opmærksomheden. Vi ved, at der er aftaler, beskeder, oplevelser og historier som ikke bliver givet videre, eller det ikke er aftalt hvem der er ansvarlig i forhold til at følge op. Det er et opmærksomhedspunkt i alle tre teams, hvordan vi får husket på og forbedret dialogen.

    I Svanen har vi skærpet fokus på dagbogsskrivning, både ift. indhold og prioriteret tid til at skrive.

    Personalet er på øvebane i at være tydeligere i beskrivelse af oplæg forud for temaer, som de daglige beskrivelser kan relateres til. Dagbøger som beskriver, hvad der konkret skal ske, hvordan, hvorfor og hvilke kompetencer der knyttes an. Forældre får mulighed for at understøtte barnets læring og det pædagogiske arbejde i Svanen.

    Dagbøgerne kan oftest gøres visuelle ved billeddokumentation, hvor barnet med egne ord kan bidrage med fortælling og læring. Samarbejdet inviterer også forældre til ”kom og kig” på stuerne, hvor synlig dokumentation fra f.eks. børns kreative udtryk kan opleves.

    Lige om lidt skal vi øve os i Aula

    Forældre opfordres til at bidrage med konkreter ift. temaer – emballage til ”Bæredygtighed i børnehøjde” eller ”Hvad får man fra bondegården?”, kastanjer til efterårstema, deltagelse i projekt omkring oprydning, familiebilledbøger til de yngste, nysgerrighed på barnets oplevelse af dagen ved brug af ’Trivselsbarometeret’ for de ældste børn og arrangementer i Svanen i øvrigt

  • Børn i udsatte positioner

    HVAD SIGER LOVEN?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

    I Svanen organiserer og tilrettelægger vi det pædagogiske læringsmiljø, så det også tilgodeser og understøtter børn i udsatte positioner:

    Forældre kender barnet, som det agerer hjemme sammen med familie og venner. Vi kender barnet, som det agerer i Svanen. Kun sammen kan vi se barnets styrker og potentialer.

    Politisk har inklusion været på dagsordenen de seneste år men en dagsorden, der mest handler om inklusion af børn med specielle behov.

    Personalet er optaget af, hvordan vi kan arbejde med inklusion for ALLE børn.  Udvikling sker i gensidig påvirkning mellem individer, en fælles opgave, som vi kun kan løse med viden om det udviklingssyn, der er vendt fra jeg til vi – ved handling og inddragelse af og i samarbejde med forældrene.

    I Svanen ønsker vi ud fra flere teoretiske oplæg at sikre målet for alle børn om, at inklusion giver mening for den enkelte når der er: Fysisk tilstedeværelse - Interaktion - Gensidig berigelse.

    Vores viden er bl.a. hentet fra:

    Daniel Stern, professor i psykologi: ”Børn er født med evnen til at indgå i relation med omverdenen, og det er i de situationer, de lærer, hvordan de selv, andre og verden fungerer. Deltagelse i sociale fællesskaber er en forudsætning for en sund udvikling af både personlighed og det sociale liv.”

    Personalet er opmærksomt på den tilknytning, barnet oplever i Svanen. Gennem relationer til andre børn og voksne lærer barnet egne behov at kende og udvikler evnen til at indgå i fællesskaber og skabe venskaber.

    I praksisfortællingerne og generelt i dagligdagen, skal der være opmærksomhed på, at vi som voksne skal turde stille krav og opdrage til det fælles ansvar.

    Flere danske forskere har interesseret sig for miljøets betydning for rummelighed og er enige om, at jo tidligere vi kan gøre børn til en del af fællesskabet og give dem en oplevelse af at blive mødt, jo bedre vil barnets potentialer komme til at udfolde sig.

    Bent Madsen, Inklusionsakademiet: ”Forebyggelse er lige nøjagtig at have adgang til mange muligheder for at deltage og være med i fællesskaber, og derfor har inklusion sin begrundelse.”

    Jørn Nielsen, psykolog, taler om, at vi sammen skal definere, hvor grænsen går for inklusion. Den finder vi ikke ved at se på barnet, men ved at se på praksis omkring barnet, både den pædagogiske og forældrenes praksis. Ved at de voksne ændrer praksis, kan de børn, der er udenfor, komme indenfor.

    Jens Andersen, psykolog: ”Børn kan ikke være et problem i sig selv, men kan være i vanskeligheder. Når børn er i vanskeligheder, har de voksne ansvaret”

    ”Ved at have fokus på sprogets betydning, kan vi få fokus på, hvordan vi forstår det sagte, og hvordan vi beskriver og italesætter egenskaber ved et barn.”

    SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøer) er en metode, der bl.a. med disse teorier kan afdække og give fremadrettede handlemuligheder. Metoden er implementeret i Svanen.

    Personalet har øje for at guide børnene i sociale spilleregler og derved fremme inklusion. I strukturerede forløb skabes mulighed for at støtte op og åbne muligheder for barnet i det sociale fællesskab.

  • Sammenhæng til børnehaveklasse

    HVAD SIGER LOVEN?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

    Svanen etablerer et pædagogisk læringsmiljø for de ældste børn, som gennem året sikrer et kendskab til en skolemæssig kontekst og skaber sammenhæng til børnehaveklassen. En legende tilgang sikrer de bedste deltagelsesmuligheder, hvor barnets lyst og nysgerrighed til at lære nyt, lære at lære og hvor den alsidige personlige udvikling og sociale kompetence skærpes og medvirker til at mestre og tage ansvar for den kommende forandring – SFO/skole.

    Det sikres gennem stimulerende lege som er grundlæggende for læring og udvikling. Robuste og rummelige børn der bidrager til, deltager og engagerer sig i hverdagen/fællesskabet og tilegner sig forståelse for demokratiske processer heri, for derigennem at styrke selvtillid og gives erfaring med at øve indflydelse.

    At være de ældste stiller krav om større selvhjulpenhed, f.eks. ved at mærke efter i forhold til sult, tørst, påklædning, at kunne klare sig selv efter toiletbesøg, at kunne overskue egen garderobe, både at kunne mestre, men også at fejle og regulere sig selv derved.  At være de ældste er også ensbetydende med større privileger såsom at være kulturbærere ift. nye børn i teamet, Liste-Ræv fest efter lukketid, at gå Lucia og under ansvar, at kunne lege med forskellige venner, uden voksen ”opsyn”. 

    En god SFO/skolestart skabes også ved et vist kendskab til øvrige nye børn der også starter på skolen og som ligger i området. Ved at besøge hinandens legepladser i månederne op til SFO-start, sikrer vi et vist kendskab til hinanden og sammen får gode genkendelige oplevelser gennem sange eller fælleslege der medvirker til et fundament som kan viderebygges i SFO og som er velkendte for alle børn – det skaber tryghed og genkendelighed for en god start i alt det nye.

    Derudover har personalet 2 årlige fællesmøder med SFO/skole, gensidige voksenbesøg i hinandens hverdag der skaber indsigt i, hvad børnene kommer fra/til. Samtaleskemaer sikrer kontinuitet i barnets overgang og udarbejdes i samarbejde med barnets forældre.

    Børnehuset Svanen vil hvert år have børn, der skal starte på andre skoler. Vi vil prioritere at besøge skole og SFO, men har derudover ikke et formaliseret samarbejde.

  • Hvordan vi arbejder med læreplanstemaerne

    Det er de røde blade, der udgør det læreplanstemaerne.

    I Svanen er vi i gang med nye processer for at kunne tilgodese de ændrede krav i Den styrkede pædagogiske læreplan.

    Vores hidtidige systematiske arbejde fortsætter, for kun ved at være fokuserede på de enkelte temaer, kan vi formå at smelte dem sammen og inddrage dem over hele dagen.

    Formålet med 6 pædagogiske læreplanstemaer er, at det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste den enkelte til at begå sig i livet.

    I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger. Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang internt i huset, når barnet på sin rejse i og med Svanen skifter team og mellem daginstitution, skole- og fritidsliv.

    For Svanen er det en løbende proces med nye tiltag over året. Bag denne fremstilling ligger et systematisk arbejde med Planlægnings- og evalueringsguides

    I Svanen er pædagogerne i de 3 aldersopdelte teams er tovholdere på læreplanstemaer i deres egen børnegruppe:

    • Alsidige personlige udvikling
    • Social udvikling

    2-3 pædagoger på tværs af de 3 teams er tovholdere på et af disse 4 pædagogiske læreplanstemaer:

    • Natur, udeliv og science
    • Krop, sanser og bevægelse
    • Kommunikation og sprog
    • Kultur, æstetik og fællesskab

    Tovholderne står for indkøb, litteratur, artikler, planlæggelse af oplæg, indslag til Aula, vedligeholder temamappe for fastholdelse af og inspiration til det pædagogiske læreplanstema.

    Tovholderne står for temauger som kan være med særligt fokus på et eller flere læreplanstemaer.

    Facilitator forestår planlægning af temauger med tovholderne, som herefter udarbejder kompendie med: Hvad skal vi? Hvorfor? Ideer og rammesætning. Dette formidles også til forældre.

    Alle vil efter temauger udfylde evalueringsskema individuelt. Facilitator forestår planlægning og den samlede evaluering med tovholderne, som herefter formidles til alle. Hvad skal vi gøre anderledes næste gang? Fotos som dokumentation af temauger fra de 3 teams hænges op i Reden.

    4 gange årligt er der STOP OP uge i Svanen, hvor pædagoger/tovholdere planlægger og evaluere i mindre grupper om formiddagen. Der vil ikke blive planlagt ture ud af huset eller lavet større projekter. Begrundelsen er, at pædagoger ikke har forberedelsestid og at disse uger højner den pædagogiske kvalitet.

  • Arbejdet med alsidig personlige udvikling og Social udvikling

    Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

    Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at yde indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses
    3. som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

    Arbejdet i Svanen med disse to læreplanstemaer tilrettelægges af pædagogerne i de enkelte teams og planlægges fra maj til maj.

    Teamet udarbejder en Planlægnings- og evalueringsguide, der bliver pejlemærket for dent kommende år.

    Dette arbejde og børnemiljøindsatserne i de 3 teams læges ud til forældrene i det aktuelle team.

  • Hvordan vi arbejder med natur, udeliv og science

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet Natur, udeliv og science

    Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    1.Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

    2.Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge,

    I Svanen vil vi fortsætte med at fremme naturens betydning gennem vores pædagogiske arbejde. Ved at vedligeholde, videreudvikle og skærpe børn og voksnes opmærksomhed på og i naturen, vil vi opleve og undres, for MAN PASSER PÅ DET, MAN HOLDER AF - MAN HOLDER AF DET, MAN KENDER – MAN KENDER DET, MAN HAR MØDT og BØRN HAR RET TIL KRAT. Voksne går forrest, er rollemodeller og medvirker til at skabe et læringsmiljø med plads til at tumle, lege, erfaringsdanne, undres og opleve.

    ● Vi vil fortsat have haletudser, sommerfuglelarver, melorme (pruttebiller), vandrende pinde, insekthoteller og pindsvinehus samt fuglekasser som et naturligt dyrehold.

    ● Vores MINI- BIOTOP klippes ned i foråret til Svanens ”Høst-slet” med deltagelse af alle Svanebørn

    ● Bålpladsen som samlingssted, madlavningssted og andre aktiviteter. Vi bestræber os på at have bålsamling alle onsdage, krat og hule er ansvarlige for at bålet bliver tændt.

    ● Krible-Krablekrogen er her vi finder/undersøger små dyr under de gamle træstubbe. Vedligeholdelse af den, vil foregå som aktivitet, hvor de voksne går forrest. Haveaffald lægges i kriblekrogen- er der tørt vandes.

    ●”100 m skoven” visualiseres med billeder af danske dyr.

    ● 3 plader med hhv. smådyr, krydderurter og naturmatematik hænger udendørs

    ● Vedligeholde en tilgængelig naturzone for børn og voksne i Reden.

    ● Naturværkstedet åbnes hver dag og skal bruges. Vi opfordrer til at tage naturting med hjem fra ture, til glæde og inspiration for de øvrige børn og voksne. Børn/voksne behandler natur-rekvisitter med respekt og anvendes til relevante aktiviteter.

    ● Tema efterår 2022: Husskaden - forskelLighed

    ● Natur-netværkssamarbejde med andre naturtovholdere. Bl.a. uge 39: sæbebobleevent.

    ● Børn og voksne fortsætter arbejdet med fokus på kompost og bæredygtighed – hver dag. Årligt skal Hule og Krat planlægge 2 skraldeture, hvor de går på tur kun med henblik for at samle skrald. Affaldsindsamling Uge 13, 2022.

    ● Fællesprojekt i LUN, bæredygtighed, matematisk opmærksomhed og skraldekunst i juni 2022 – kickoffmøde i marts 2022.

    ● Bevare Grønne Spires Grønne Flag for daginstitutioner. Diplom modtaget senest juni 2021.

  • Hvordan vi arbejder med Krop, sanser og bevægelse

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse

    Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden samt følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    1.Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

    2.Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.        

    ”Kong Gulerod” er Svanens symbol på ’Krop, sanser og bevægelse’ og fastholdes ved bevægelsestovholdere.

    Kong Gulerod bliver fornyet og vil vise, når der sker noget specielt i Svanen og laver nye bevægelseslege til os alle, som introduceres for os alle på fredagens Fællessang. Ansvarlige for fællessangen hver fredag medbringer planlægningsark, hvor der bl.a. skrives dagen bevægelseslege.

    • Personalet skal være gode rollemodeller for bevægelse, fordi forskning viser at det har en stor betydning for børnenes bevægelsesaktivitet.

    • Fortsat videre uddannelse og kompetenceudvikling af personalet, ved hjælp af input udefra og input på personalemøder, og igangsættelse af lege på plænen ved bevægelsestovholderne. Vores mål er fortsat re-certificering som IDRÆTSINSTITUTION.

    • Svanen laver egen kampagne for børn og voksne: ”Vi cykler/går til Svanen”. Personalet deltager i ’Vi cykler på arbejde’ og ’DHL’, sammen med LTK.

    • Fokus på legepladsen, med fordeling af voksne så 1 voksen kan være på plænen fordybet i at igangsætte/deltage i bevægelsesleg på Plænen. Flytbare redskaber: Bildæk, balanceredskaber og opbevaringskasserne med bevægelsesredskaber. Et lille inspirationshæfte med ’nemme’ lege bliver hængt op i naturværkstedet (Christina).

    • Have et stadigt fokus på indretning med bevægelsesøjne, så der gives plads til bevægelseslege uden- eller med få rekvisitter i hvert team.

    • Ugentlig brug af bevægelsesrum, fokus på børnenes behov for daglig bevægelse, samt fokus på hvilke børn der har særligt behov for motorisk støtte, evt. henvisning til Motorikhuset.

    • Årlig bevægelsesforløb i hele Svanen i foråret ugerne 9,10 og 12 2022, med tema: ”Lege i gamle dage”.

    • At der flere gange årligt ryddes en stue i de enkelte teams, evt. i forbindelse med bevægelsesugerne.

    *Tydeliggørelse af bevægelse i hverdagen i hvert team. Italesætte hvordan vi arbejder med det.

    *Bevægelsesting i Reden, som er nem at gå til. Vi vil gerne have hinkeruder igen (evt juletræ til jul)

    *Pixiudgave af kropslig regulering skal med under SAL. I SAL forberedelsesark skal det være som et punkt.

    *Tovholder vil holde et ekstra møde 2 måneder inden bevægelsesuger til forberedelse og opsamling af aftaler.

     

  • Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kommunikation og sprog

    Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

    Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    1.Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

    2.Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

    Børn tilegner sig sproget i forskellige tempi og med forskellige strategier, som er et produkt af både arv og miljø. Børn tilegner sig sprog i relationer, og herved bidrager forskelle i opdragelsesmønstre og kulturel baggrund til stor mangfoldighed i børns sprogudvikling.

    Sproget er bindeleddet til den omgivende verden.

    Børnene har brug for at gøre konkrete og sanselige erfaringer for at kunne tilegne sig ordforråd.

    Tusindvis af gentagelser, tydelige fagter og variationer er med til at tydeliggøre de ord, vi bruger, og understrege betydningen af sproget i et fællesskab.

    Alle 3-årige børn i Svanen sprogvurderes. Der lægges en plan hvis barnet har behov for ekstra sprogstimulering og vi kan gøre brug af bl.a. TRAS, logopæd og to-sprogskonsulenter.

    Generelt har vi altid opmærksomhed på barnets sproglige udvikling, både den verbale og nonverbale.

    ● Hvert team vælger årligt to uger til dialogisk læsning (DL) for at give inspiration og fornyelse i sproget. Det er ikke vigtigt hvilke temaer eller historier, der arbejdes med, men hvordan der arbejdes.

    Planlægnings- og evalueringsskema afleveres til sproggruppen efter DL.

    Oversigt om dialogisk læsning og understøttende sprogstrategier uddeles til forældre i forbindelse med DL i barnets team.

    ● Vi vedligeholder vores sprogkasser, så der også er mulighed for spontan fortælling med konkreter.

    Vi planlægger 1-2 sproguger, hvor vi vil lave ”Den gode historie” i de enkelte teams. Her skal børnenes fantasi og fortælletrang understøttes ved at børnene har medbestemmelse og selv danner deres eget ”persongalleri” især i Hulen. Børnenes spor og input bliver essentielle. I Krat og Vandhul bliver pindeteater konkreterne til historien. Om eftermiddagen skal børnene have adgang til konkreterne i alle teams for selv at kunne anvende historien.

    ● Vi sætter fokus på rim og remser for at stimulere sprogtilegnelsen og den lydlige opmærksomhed. Rim og remser hænges op på legepladsen for at skabe et nyt læringsmiljø ude.

    ● Piktogrammer bruges som sprogunderstøttelse:

    I Vandhullet bruges babytegn dagligt, og konkreter bruges især til morgenhaps.

    I Krattet er piktogrammer på vej, og der er behov for rum til at øve.

    I Hulen bruges piktogrammer til selvhjulpenhed (garderobe).

    ● Vi låner bøger fra biblioteket. Bøger til hvert teams’ aldersgruppe (dog ikke til børnenes selv-kig), bøger til temaer i huset eller et enkel team og til bestemte tider på året (fx forår, jul).

     

  • Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab

    Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom der er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange måder og forstå deres omverden.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    1.Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

    2.Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige

    kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Kultur i Svanen er for børn, med børn og af børn. Dermed er der også fokus på den voksnes rolle i processerne og hvad vi tilbyder børnene i læringsrum og vokseninitierede aktiviteter.

    Børn er meget fantasifulde, men fantasi kommer ikke af sig selv. Vi har alle brug for inspiration udefra for at kunne skabe vores egne indtryk, udtryk og aftryk.

    Derfor er det vigtigt at børn præsenteres for, afprøver og får erfaring med kulturelle udtryksformer og værdier, fordi det bliver en forudsætning for den kreative proces, som er udtryk for menneskets forståelse og tilgang til verden.

    I hverdagen er det tilgængeligt for børnene at synge, danse, tegne med forskellige redskaber, male, klippe-klistre, læse bøger, snitte med kartoffelskræller, male pinde m.m.

    Traditionerne i Svanen er og skal være genkendelige. En balance mellem det kendte og nye som er tilpasset det enkelte barns udviklingstrin:

    Hver fredag er der Fællessang for alle børn, hvor der bydes ind med kendte og nye sange.

    Svanens sang synges ofte og altid når vi samles til en større begivenhed.

    I januar/februar har vi Fællesspisning for børn, søskende og forældre. Børnene fremviser, hvad de er optagede af og forældrene medbringer mad til fælles tag-selv-bord.

    Svanens fødselsdag 1. marts fejres med flag og sange. I 2022 til fællessang fredag d. 25. februar

    Arbejdslørdag er en forårsdag i april, hvor forældre og søskende inviteres til at give Svanen en tiltrængt brush up.

    Sommerfest afholdes i august med et tema, som børnene har arbejdet med op til festen.

    Årstiderne følges og traditioner ved højtider, som fastelavn, påske og jul er genkendelige.

    I ugerne op til fastelavn bliver vi fortrolige med fastelavn ved at male og klæde os ud, synger de kendte sange, leger rollespil, pynter tønder op til dagen hvor slår katten af tønden.

    Årets smukkeste morgen, Lucia-morgen, går de ældste børn Luciaoptog og der er morgenmad til alle familier.

    Kulturtovholderne sørger for tilgængelige materialer i malerværkstedet, specifikt rettet mod de enkelte højtider.

    Oftest en gang om året betaler vi for en teaterforestilling, der kan favne hele Svanens aldersgruppe og følger op på de elementer, der er med i forestillingen. I november 2021 får vi besøg af Olsens teater med forestillingen ’Lidt af hvert’

    I november 2021 får vi besøg af Olsens teater med forestillingen ’Lidt af hvert’.

    Det kommende år er vi optagede af:

    Reden skal gøres lækker. Vi vil arbejde med ”tema-legekasser”. Klare plastklasser med kliklåg, som er fyldt med legetøj der inviterer og inspirerer til leg. Fx Sylvanians + hus, biler + biltæppe, dukkehus + dukkefamilie, Duplo med tema (Eks. Zoologisk have)

    Mobilt legebord med hjul. Beklædt med rullegræs og skovlandskab af kunstige planter som baggrund for forskellige landskaber – eksempelvis Dinosaur, feer og enhjørninge, skovens dyr mm.

    Vi vil kigge på indretningen i det hele taget – hvad fungerer/hvad gør ikke? Fx tegnebordet – lever det eller er pladsen bedre givet ud til et legehjørne?

    Indkøb og vedligeholdelse af Svanens kreative værksted.

    Et Remida værksted bygges op – genbrugsmateriale der omskabes af tilsyneladende værdiløse ting til smukke, og fantasifulde udtryk, der kan støtte læreprocesser, kreativitet og fantasi.