Her kan I læse om hvordan barnets første tid i vuggestuen forløber, samt overgang til børnehave
Sidst opdateret 22. september 2023
Zoom text
AAA
Læs op
Udskriv
Del
Indkøring
Vi anbefaler, at I sætter minimum 7 dage af til indkøringen i vuggestuen. Det er vigtigt at barnet hurtigt ved, at mor og far skal gå, men kommer tilbage igen. Herudover vil det være godt, hvis der er mulighed for at hente tidligt den følgende uge.
Den første dag er I sammen med jeres barn i vuggestuen ca. 1 time. Her får du lejlighed for at tale indgående med personalet, og får en masse praktiske oplysninger om bl.a. skiftetøj, Aula, og i det hele taget stuens daglige rutiner. Hvordan resten af indkøringen skal forløbe, aftaler I med personalet på stuen.
Ved indkøring i børnehaven, afsættes 3 dage, da vi også har et overgangsarbejde, hvor vuggestuebørnene der skal starte, har mulighed for at gå på besøg og deltage i eks.v. samling, aktiviteter på legepladsen, eller spisning – på den stue de skal op på.
Vi modtager ind i mellem børn udefra, og her vil indkøringen være mere som i vuggestuen, da det er helt nye rammer for barnet.
Det er vigtigt at sige, at ingen børn er ens, så derfor kan vi heller ikke ensrette indkøringen. Det vigtigste er at møde jeres barn, der hvor det er, og skabe trygge rammer for både barnet, og jer forældre. Det kræver en løbende dialog, og god kommunikation mellem jer og personalet.