Pædagogisk børnesyn

Det at være barn har en værdi i sig selv, og børn har ret til leg, medbestemmelse, til at være forskellige og udvikle sig i forskelligt tempi. Børn skal ses som aktive medskabere af deres egen læring og udvikling - i rammer som det pædagogiske personale har ansvaret for.

Det er altafgørende for børn, at de oplever omsorg, tryghed og nærvær, samt at de bliver stimuleret og udfordret tilpas. For at børn skal kunne trives, lære og udvikle sig, skal vi som pædagoger sørge for at give alle børn mulighed for at indgå i meningsfulde relationer med både børn og voksne om deres omverden. At være – ”dig og mig om noget”.

I de næste afsnit kan du læse mere om, hvordan det børnesyn folder sig ud hos os.

Dannelse er en dybere form for læring, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen personlighed.

For os betyder det blandt andet, at omsorg og tryghed er en grundbetingelse, som skal være tilstede for alle børn og voksne i Fuglsang. Som medarbejder er det derfor vores opgave at skabe mulighed for, at børnene kan opleve respekt for egne grænser, evnen til at sige til og fra og lære hvordan man omgås hinanden med respekt. Vi skal have blik for alle børns trivsel og reagere, når vi oplever, at børn ikke trives. Vi ved, at børn både har brug for psykisk og fysisk omsorg, at sidde på skødet eller få et kram af en voksen, når man er ked af det, og det er der plads til hos os.

For at sikre at vi kan yde den bedst mulige omsorg i trygge rammer, har vi i Fuglsang vedtaget følgende retningslinjer:

Vores miljø skal bære præg af at:

• Vi er nærværende og empatiske voksne, der har blik for, hvad der sker i krogene i vores hus og udviser nysgerrighed og indlevelse i børnenes perspektiv og omverdensforståelse.
• Vi reflekterer over egen og kollegaers praksis og er forpligtiget til at sige til og fra i situationer, vi ikke forstår eller synes om.
• De voksne er gode rollemodeller og taler og interagere med hinanden positivt og respektfuldt og nøje afvejer brugen af ironi både til børn og voksne, da ironi kan opfattes forskelligt og kan opleves sårende.
• Vi sætter forskningsbaseret viden foran egne forforståelser eller ”synsninger” om kropslighed og grænser, og vi drøfter det åbent i personalegruppen.
• Vi er opmærksomme på at indrette vores fysiske miljø, så det tager størst muligt hensyn til børn og voksnes individuelle behov og grænser.

”Børn tager legen i brug i alle situationer. Ikke bare i dem de voksne definerer som leg. Når de er på tur, når de er i bad, når de spiser osv. Leg er livsvigtig for børn. Det er en grundlæg­gende del af deres måde at være til stede i verden på. Man kan ikke anerkende børn uden også at anerkende børns leg.” konstaterer Berit Bae.

I vores netværk VSN har vi haft et kort uddannelsesforløb via bla, brug af Marte Meo-metode med fokus på bevidstgørelse af de voksnes rolle i forhold til at understøtte legen. Dette ved at se, følge, vente, bekræfte og benævne. De voksne kan gøre dette ved at gå foran, ved siden af legen eller bagved. De skal byde ind med legeremedier, hjælpe med at afgrænse legen for at undgå afbrydelser og hjælpe med konfliktløsning.

I 2020 og 2021 har vi sammen med vores netværk etableret samarbejde med Gerlev Legepark for at sætte yderligere fokus på de voksnes rolle i børns leg.

Et eksempel på læring i praksis:

Det er formiddag i børnehaven, og stuerne er færdige med deres samlinger. Stuen har til samlingen gennemgået, hvad der skal ske i dag og er i gang med den planlagte aktivitet, hvor to voksne leger en sangleg med femten børn. Sanglegen er en fortælling, der hedder, ”konen der gik en tur”, og pædagogen viser aktivt, hvordan konen går ud ad døren med sin krop, ansigtsmimik og lyde. Konen møder mange ting på sin vej, og børnene får lov at byde ind til fortællingen og bestemme, hvad der sker undervejs. De lader som om, de går på gaden og går under en bro, hvor de slår sig på brystet, så det lyder hult Alt i mens de siger forskellige lyde.

 Sofie synes, det er svært, og hun bevæger sig ikke så meget som de andre børn. Pædagogen går uden ord hen og stiller sig ved siden af hende. Da det næste dyr bliver en elefant, udbryder pædagogen ”en elefant?” Det ved jeg, at Sofie er særlig god til”. Hun tager Sofie i hånden, og de viser sammen de andre børn, hvordan man kan lave elefanten. Sofie stråler. Efter aktiviteten slutter, udvikler børnene en fælles leg om dyr i zoologisk have.

Målet med vores aktiviteter er både at tilbyde legende læring og tilbyde alle børn muligheden for fælles legereferencer gennem oplevelser og erfaringer i fællesskabet.

Principper for læringsaktiviteter:

• Vi deler os, når det er muligt i mindre grupper
• aktiviteten tilpasses til børnegruppens alder og formåen og den voksne skal have blik for dem, der skal have en hjælpende hånd.
• Ugen planlægges ud fra en vurdering af det læringsfokus de eller huset i øjeblikket er optaget af, men også ud fra den enkelte børnegruppes behov.
• Fokus på at tilbyde mulighed for at anvende flere læringsstile og altid med udgangspunkt i en undersøgende nysgerrig tilgang til barnet.
• Der arbejdes med tydelige overgange mellem aktiviteter.

Alle børn i dagtilbud skal være en værdsat del af et fællesskab, og fællesskaberne skal have noget at byde på for alle børn. Leg, læring, udvikling og dannelse sker i børnefællesskaber, som de voksne sætter rammerne for. Det gør vi blandt andet ved at være bevidste om sammensætningen af vores fællesskaber, og erkende samt handle på det, når de nogle gange ikke fungerer.

I Fuglsang forstår vi børn i udsatte positioner, som børn der af forskellige årsager og i forskellig grad, lever med eller bliver udsat for familiemæssige, sociale, psykiske, fysiske eller sansemæssige belastninger i en kortere eller længere periode af deres liv.

Mange forhold kan gøre et barn sårbart Det kan være alt fra medfødte udviklingsvanskeligheder som et umodent sanseapparat, til skilsmisse eller dødsfald i familien eller at få små søskende.

Med denne meget brede definition af begrebet ”børn i udsatte positioner”, vil vi i Børnehuset Fuglsang altid have børn, der i kortere eller længere perioder har brug for særlig støtte og omsorg for at kunne trives og udvikle sig.

I Børnehuset Fuglsang arbejder vi systemisk, hvilket vil sige, at vi ikke opfatter barnet eller børnene, som problemet, men kigger efter årsager og løsninger i den kontekst barnet er i.

Vi kigger på barnets/børnenes omgivelser og justerer praksis. Små tiltag kan eks. være, at barnet i en periode skal sidde tæt ved en voksen i samlingen, at spisegrupperne justeres osv.

Hvis mindre justeringer ikke har den ønskede effekt, vil de voksne omkring barnet indkalde til et SAL møde, (interviewmetode baseret på Systemisk Analyse af Læringsmiljøet) hvor pædagogerne vurderer, hvilke yderligere tiltag de umiddelbart selv kan tage for at imødekomme problemstillingen.

Hvis vi fortsat oplever, at barnet ikke er i god trivsel og udvikling, tilkalder vi de understøttende funktioner, som f.eks. sprogkonsulenter, PPR-psykolog, socialrådgivere eller Motorikhuset for sammen at se flere muligheder.

Vi er altid løbende i dialog med forældrene.

I Fuglsang lægger vi vægt på at udvikling og overgange i børns liv så vidt muligt sker gradvist. Vi tilstræber derfor, at tilrettelæggelsen af læringsmiljøet kontinuerligt tager afsæt i zonen for nærmeste udvikling for det enkelte barn.

Uglerne er vores betegnelse for de ældste børn i børnehaven. De er fortsat fordelt på de tre stuer i børnehaven, men det sidste år barnet går i Børnehuset Fuglsang tilrettelægges løbende fokuserede forløb med henblik på at øve sig i at være en del af et større fællesskab i skolen. Nogle gange på egen stue, andre gange sammen med de andre børn i Uglegruppen.

Principper for Uglegruppen:

Læring i Fuglsang skal ikke være skole, men en science inspireret legende tilgang til læring. Målet er lyst til læring, og at børnene begynder at forstå, at kompetencer er noget vi får, når vi øver os.

Det enkelte Uglebarn får et mere begyndende kendskab til egne stærke sider og bevidsthed om, hvornår det skal bede om hjælp.

Et eksempel fra Uglernes praksis:

Hvert år har vi et forløb med afsæt i kendskab til geometriske figurer. Uglerne ser på geometriske figurer, tegner figurer, klipper figurer, bygger figurer med magneter og bruger kroppen til at forme geometriske figurer. Vi inddrager også kroppen ved at skulle sætte fx højre fod på en trekant og venstre fod på en cirkel. Vi tager billeder undervejs og ved afslutningen af forløbet, fremvises billederne på vores storskærm, og de enkelte børn/børnegruppen skal præsentere hvilke figurer, de udfører på billederne for resten af børnegruppen. Dette for at øve sig i at stå frem i en større gruppe og blandt andet øves i at lytte og lade andre komme med et svar.

Året opdeles i temaer i et årshjul, der sørger for, at vi kontinuerligt holder fokus på og tager stilling til de behov og udviklingsområder, der er i den aktuelle børne,- og personalegruppe.

Vi arbejder med en tydelig opdeling af dagen og vægter vores rutiner højt. Der er således en beskrevet ugestruktur og dagsrytme for henholdsvis vuggestuen og børnehaven. Rutinerne er en meget væsentlig del af vores pædagogiske dagligdag og er for en stor del beskrevet i fælles principper, der evalueres jævnligt.

Rutinerne skal tilbyde et automatisk fællesskab for alle børn og fremstå genkendelige og let aflæselige for børnene.

Jo yngre børnene er, jo mere tilpasser vi os børnenes behov. De yngste i Fuglsang har behov for at få opfyldt deres primære omsorgsbehov først. De skal have lov at sove to gange, spise udenfor måltider osv. Jo ældre børnene bliver, jo større krav stiller vi til, at de er en del af fællesskabets rutiner. Det er altid medarbejdernes ansvar at stilladsere aktiviteter, så alle deltagende børn har mulighed for at deltage aldersvarende og relevant. Stuerne planlægger deres uge på deres stuemøder om fredagen.

Vores organisering på stuerne er aldersintegreret, hvilket betyder, at børnene på en stue i vuggestuen er fra 0-3 år og i børnehaven fra 3-6. Organiseringen tager afsæt I et princip om, at alle børn har brug for nogen at lære noget af, men også nogen de kan lære noget til.

Når vi arbejder med forløb, traditioner eller indsatsområder, opdeler vi ofte børnene på tværs af stuerne efter alder. Det gør vi for også at kunne tilgodese de enkelte alderstrins særlige behov og for at styrke børnefælleskaber inden for egen årgang.

Væsentlige organisatoriske fokusområder i Fuglsang er:

Organisering i mindre grupper hver gang det er muligt og opdeling efter alder, men også formåen.

Tydelige voksne, i en tydelig struktur, der tager afsæt i didaktiske overvejelser, med afsæt i tanken om at struktur kan skabe kultur.

Kontinuerlig evaluering af læringsmiljøet og de voksnes rolle, både i formelle og uformelle situationer.

Da Fuglsang har to matrikler, er en sammenhængende rød tråd på alle stuer på tværs af begge huse prioriteret højt.

Et eksempel fra praksis

Klokken er lidt over 9 og samlingen er ved at begynde på Stuen. Normalt er det pædagogen, der deler børnenes puder ud, men i dag har hun valgt noget nyt. Anna på to år har nemlig taget et initiativ til at begynde at dele puder ud, og hun er nu i gang med at råbe de andre børns navne op, mens hun viser puden frem. Anna råber navnene på børnene op, efterhånden som hun ser billedet af barnet på puden. Hun smiler stort, imens hun kalder børnenes navne op, og de børn hun nævner, reagerer ved at skynde sig hen og tage deres pude. Anna går i stå. Hun kigger hen på pædagogen, som smiler bekræftende og svarer: ”ja det er Antons, han er syg i dag, det er rigtigt” Anna griner højlydt og lægger puden tilbage i bunken og tager en ny. Denne gang er det Amalies. Anna siger ”Malle” og kaster puden på gulvet med billedsiden opad. Amalie der er et år, hviner henrykt og gumper sig hurtigt hen til sin pude.

På stuen arbejder de struktureret med samlingen. Hvert barn har sin egen pude med billede på, så selv de yngste kan genkende deres egen pude. Stuen har arbejdet med faste rutiner omkring samlingen så opgaven er genkendelig for både Anna og Kristoffer, der dermed har mulighed for at være en aktiv deltager i deres egen læring og dannelse

Der er to typer af af pædagogiske aktiviteter hos os.

Planlagte vokseninitierede aktiviteter:

Aktiviteter af denne typer ligger om formiddagen og er tilrettelagt via årshjulet og planlægges på stuerne eller på personalemøder. I skemaet er der taget hensyn til, at der er planlagte aktiviteter om formiddagen, og der er derfor flere medarbejdere på arbejde om formiddagen.

Spontane vokseninitierede aktiviteter:

Spontane vokseninitierede aktiviteter kan og bør foregå i den tid, hvor der ikke er rutiner eller planlagte aktiviteter. Det er medarbejdernes opgave, at der så vidt muligt, over hele dagen, er mulighed for at de børn, der af forskellige årsager er udenfor en leg eller anden aktivitet har en anden deltagelsesmulighed. Det kan fx være læse bøger, tilbyde sangkasser, modellervoks, sy, boldspil osv.