Den Pædagogiske læreplan

• ”Det at være barn har værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år.” (Forarbejder til dagtilbudslovens § 8, stk.2)
• Børnehuset Rosenlysts barnesyn tager udgangspunkt i at det at være barn har værdi i sig selv, og derfor værner vi om børns ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo.
• Vi arbejder ud fra et menneskesyn om, at alle børn er unikke væsner med hver deres personlighed og tilgang til livet, samtidigt med at de er en del af et større fællesskab.
• Børn er ligeværdige og sociale aktører med ret til at blive set og hørt i et miljø, hvor de er aktiv deltagende og har medindflydelse alt efter deres udviklingstrin.
• Gennem nærvær, omsorg og anerkendelse understøtter det pædagogiske personale det gode børneliv, hvor der er tid og plads til at børnene bliver medskabere af egen udvikling og læring.
• Det pædagogiske personale har ansvaret for at skabe de nødvendige deltagelsesmuligheder i sociale fællesskaber, og støtte børnene til at bidrage aktivt i relationen.
• Børnenes bidrag er vigtige i det pædagogiske arbejde - både i de planlagte aktiviteter, i de spontant opstået situationer, leg og rutinesituationerne.
• Det kræver faglig udvikling, anerkendende kommunikation, respekt for forskellighed og høj grad af fleksibilitet og ansvarlighed hos det professionelle personale.

• ”Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
• Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så børnene oplever at have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur.
• Det pædagogiske personale i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, som personalet er ansvarligt for at skabe.” (Forarbejder til dagtilbudslovens § 8, stk. 2)
• Dannelse skal forstås, som den dybdegående læringsproces, hvor barnet forankrer viden, værdier og normer i egen personlighed.
• Dannelsen gør det muligt at orientere sig og begå sig i verdenen, som demokratiske, ansvarlige og bevidste samfundsborgere.
• Dannelsesprocessen sker når barnet er aktiv deltagende i sociale relationer, hvorfor konteksten, børnene befinder sig i, har indflydelse på den mulige dannelse.
• Det er de voksnes ansvar at skabe sådanne læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børnenes perspektiv.
• I Rosenlyst er børneperspektivet grundlæggende for vores tilgang til den pædagogiske praksis. Dette betyder at vi forsøger at se enhver situation med barnets øjne, og de beslutninger der tages, træffes med udgangspunkt i hvad det betyder for børnene og den pædagogiske praksis.

• Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.” (Forarbejder til dagtilbudslovens § 8, stk. 2)
• I børnehuset Rosenlyst ses Læring som en aktiv proces, hvor et menneske, barn som voksen, bliver i stand til at forstå og udføre noget nyt. Læring er ikke nødvendigvis at nå et mål, men at arbejde hen imod det. Nye erfaringer dannes ved hjælp af sanserne, ved at eksperimentere og når børnene afprøver deres ideer i praksis og dermed lærer, hvordan omverdenen reagerer på deres initiativ. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilke læringsrum vi tilbyder børnene.
• Som fagligt personale er det vigtigt, at vi både er opmærksomme på det, der optager det enkelte barn, og på den samfundsmæssige udvikling. På baggrund af dette opstilles læringsmål for den pædagogiske praksis, hvor barnet i samspil med andre både kan lære af andres kompetencer, udfolde sine egne og eksperimentere sig frem til nye erfaringer. Barnets skal opleve at medvirke i og have indflydelse på dagligdagens indhold.
• Med fokus på læreprocesserne skal vi være støttende, responderende og inspirerende på én og samme tid. Herved skabes deltagelsesmuligheder i fællesskaber med positive og harmoniske forandringsprocesser for både gruppen og det enkelte barn.

• I Børnehuset Rosenlyst er børnene fordelt på to vuggestuegrupper, en småbørnsgruppe og to aldersopdelte børnehavegrupper. Stuerne er børnenes base for tryghed og stabilitet og dermed deres primære børnefællesskab.
• Vi arbejder ud fra et helhedssyn om, at alle medarbejdere har et fælles ansvar for alle børn og et primært ansvar for en lille gruppe børn.
• De aldersopdelte grupper skaber større mulighed for at tilrettelægge og tilpasse den pædagogiske praksis til børnegruppes udviklingsniveau, og dermed tilgodese børnenes behov og udviklingspotentiale. I Rosenlyst skal børnene have de bedste betingelser for at vokse (i forhold til læring, trivsel, udvikling og dannelse).
• For os handler pædagogisk kvalitet særligt om at skabe læringsfællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle. Læringsfællesskaberne danner ramme for et godt børneliv, hvor selvhjulpenhed, selvregulering, robusthed og troen på egne evner til at lære, er vigtige omdrejningsfaktorer.
• Ud over stueopdeling arbejder vi også ud fra en åbenplanspædagogik, hvor børnene får mulighed for at vælge hvilke aktiviteter, de ønsker at deltage i, og med hvem de ønsker at lege – herved bliver børnene aktive aktører i forhold til valg af de børnefællesskaber, som de er en del af.

Vi arbejder ud fra et princip om, at alle børn er unikke væsner, der skal styrkes i deres personlighed, samt opleve, at de er en del af et større fællesskab.

Vores mål er at se og møde det enkelte barn på det udviklingsniveau, det befinder sig og skabe trygge og rummelige læringsmiljøer, hvor der er plads til mangfoldighed og forskelligheder. Herved skabes mulighed for optimal udfoldelse og udvikling, og det enkelte barn inkluderes i fællesskabet.

Børn der ikke udvikler sig alderssvarende og/eller som af en eller anden grund ikke trives i deres miljø, tager vi hånd om ud fra det enkelte barns behov.

Det kan f.eks. være ved brug af:

• Observationer/praksisfortællinger i forskellige sammenhænge SAL og AL
• Sprogvurdering
• TRAS eller Alle Med
• Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse 0 – 6 år
• Tværfagligt samarbejde

Dette kan eventuelt munde ud i støtte ansøgning og/eller tilrettelæggelse af en pædagogisk dagligdag ud fra det enkelte barn/børns behov.

Alle overgange i børnenes liv er betydningsfulde. Det er derfor vigtigt at vi hele tiden arbejder på at gøre alle overgange så trygge og nemme som muligt.

Fra hjem til vuggestue

• Når man har fået tilbudt en plads i vores institution, vil forældrene blive indkaldt af barnets kontaktpædagog til en ”opstarts-samtale”, hvor der er mulighed for at lære hinanden at kende.
• Formålet er at få skabt et tillidsfuldt forhold mellem forældre og institution, da det er vigtigt, at man som forældre er trygge ved at skulle aflevere sin ”guldklump” til en for mange helt ny verden.
• Efter cirka tre måneder vil forældrene igen blive tilbudt en samtale, hvor omdrejningspunktet er, hvordan indkøringen af barnet er gået. Her er desuden tid til at få vendt eventuelle spørgsmål.

Fra vuggestue til børnehave

• I tiden op til at barnet skal rykke fra vuggestue til børnehave, vil barnet besøge børnehaven så ofte som muligt. I starten vil besøgene være sammen med en medarbejder fra vuggestuen, der er tæt på barnet, for derved at skabe en så tryg overgang som muligt.
• 1-2 måneder før barnet skal starte i børnehave, vil forældrene blive indkaldt til en ”overdragelses-samtale” af en vuggestuepædagog og en børnehavepædagog. Målet med samtalen er henholdsvis at afrunde tiden i vuggestuen og informere om, hvordan det er at være barn i børnehaven.

Fra børnehave til skole

• Inden SFO-start indkaldes forældrene til en individuel samtale, hvor omdrejningspunktet er barnets skoleparathed med udgangspunkt i ”overgangs-skemaet”, som pædagoger og forældre skal udfylde.
• Efterfølgende sendes skemaet til barnets distriktsskole.
• I særlige tilfælde afholdes der overleveringssamtaler med SFO/ skole.

• Rutinepædagogik er en samlet betegnelse for de daglige gøremål, der knytter sig til varetagelsen af institutionens funktioner i forhold til børnenes grundlæggende behov. Rutinepædagogikken udgør den rytme som al pædagogisk arbejde udfolder sig i forhold til.
• I Børnehuset Rosenlyst er vi bevidste om den vigtige læring, der er i hverdagsrutinerne, som f.eks. ved bleskift, i garderoben, ved måltider mm. Rutinerne er særdeles betydningsfulde, idet de er daglige, tilbagevendende og vedvarende, og er spredt ud over dagen.
• Inddragelse af børnene giver meningsfuldhed, medansvar og handleevne for dem. Desuden styrkes børnenes selvstændighed, selvhjulpenhed, selvværd og selvtillid. Herved øges mulighederne for succesoplevelser samt følelsen af at være værdifuld og værdsat.

• De pædagogiske aktiviteter i Børnehuset Rosenlyst planlægges dels med et målrettet fokus på de seks læreplanstemaer og dels ud fra en dynamisk didaktisk tænkning, hvor barnets spor følges, og det pædagogiske personale griber situationen, og inddrager det i den pædagogiske hverdagspraksis.
• Herudfra udarbejdes ugeplaner, så alle medarbejdere har overblik for ugens aktiviteter og fordeling af arbejdsopgaver.
• Dette sikrer, at tiden mest muligt anvendes til nærvær og fordybelse i aktiviteterne med børnene. Det er vigtigt, at pædagogerne er aktive medaktører i aktiviteterne sammen med børnene.
• Børn er i høj grad kropslige og sanselige væsener. De lærer gennem de forskellige sanser, og de tilegner sig viden og erfaringer gennem aktive handlinger, ved at mærke og afprøve i praksis.
• I Rosenlyst er vi meget opmærksomme på det, barnet selv kan, og det, barnet kan med hjælp, vejledning og støtte fra den voksne. Derfor er de pædagogiske aktiviteter, udfordringer og krav, som børnene møder i Børnehuset tilpasset deres udviklingsniveau og læringspotentiale.
• Læringsmiljøerne skal udfordre barnet, men ikke mere end at barnet alligevel skal kunne følge med. Den voksne skal guide barnet til at omforme sin erfaring til en ny undren, der gør barnet nysgerrig på ny læring
• I Rosenlyst inddrages hensyn til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger, når de pædagogiske læringsmiljøer tilrettelægges.
• Desuden er det også vigtigt at integrere arbejdet med såvel det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilke læringsmiljøer vi tilbyder børnene i Børnehuset.

• Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt anden fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer selvværd og identitet.
• Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.” (Forarbejder til dagtilbudslovens § 8, stk.2)
• Legen er det centrale omdrejningspunkt for børns udvikling og læring. Gennem legen udvikles krop, sanser og hjerne. Desuden gennemlever og bearbejder børnene deres oplevelser i deres leg. Det er derfor vigtigt, at legen er en del af hverdagslivet, og den kræver tid og ro til fordybelse og kreativitet.
• For at børn skal kunne udvikle deres legekompetencer, kræver det at de voksne skaber nogle rammer, hvor børnene har mulighed for at øve sig. Igennem Børnehusets fysiske rammer, giver vi børnene gode betingelser for at kunne fordybe og koncentrere sig. Vi prioriterer, at børnene får tid til at lege, eksperimentere samt lære at kunne løse egne konflikter.
• Vi er bevidste om at vuggestuebørn har brug for meget højere grad af vokseninvolvering. Jo ældre barnet bliver, jo bedre bliver det til at lege alene.
• Vi er samtidigt bevidste om at nogen børn har mere brug for guidning og støtte fra de voksne, for at lære at mestre kunsten at lege.
• De voksne skal være med, når børnene leger. Så de voksne kan støtte børnene i at inddrage andre børn, oversætte legens regler, sætte grænser, respektere andres grænser og udvide det enkelte barns legerepertoire.

Samtidig kan vi som voksne bistå ved håndtering af konflikter.

Gennem leg lærer børn bl.a. at:

• Kunne – de udvikler færdigheder for krop og hjerne.
• Opleve – de får spænding og udfordringer.
• Nyde – de får positive sanseoplevelser.
• Forstå – de skaber mening og sammenhænge i deres omverden.
• Gøre nye erfaringer – de afprøver og eksperimenterer.
• Afprøve – de lærer om egne og andres grænser.

Det er vigtigt at børn lærer at bidrage positivt til fællesskabet, hvorved såvel barn som gruppe henter gensidig styrke, og barnet får lyst til at hjælpe og fungere i andre sammenhænge.

Derved bliver børnene ansvarlige og bevidste - både nu og senere.

• I Børnehuset Rosenlyst arbejder vi ud fra en tematisk tilgang til den pædagogiske praksis. Med udgangspunkt i de valgte temaer tilrettelægges de pædagogiske læringsmiljøer således at flere af læreplanstemaerne berøres.
• I Børnehuset arbejdes der bevidst og målrettet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
• Vi er samtidig bevidste om at tilbyde læringsmiljøer hele dagen – både i de planlagte og spontane aktiviteter, i hverdagsrutinerne og i legen, inde og ude. Løbende indsamler det pædagogiske personale data, som indgår i vores systematiske og målrettede evalueringskultur, hvor læreplanens læringsmål er omdrejningspunktet.
• Hensigten er ”den forbedrede praksis” og dermed børnenes videre udvikling.