Den pædagogiske læreplan

Pædagogiske læreplaner

Alle dagtilbud i Danmark skal arbejde ud fra et fælles pædagogisk grundlag formuleret og udarbejdet af fagfolk på området. Det pædagogiske grundlag består af en række centrale elementer, som kendetegner den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Børnesyn

I Rudolf Steiner Børnehaven Enhjørningen kommer det grundlæggende børnesyn til udtryk på følgende måde:

                 I Rudolf Stei                    I Steiner pædagogikken ser vi barnet som sansende, nysgerrigt og fantasifuldt. Ethvert barn skal behandles som et unikt individ, der udvikler sig i sit eget tempo, således at barnets individuelle personlighed folder sig ud gennem opvæksten. Pædagogikken bygger på den iagttagelse, at barnet frem til syvårsalderen lærer gennem efterligning og den nær relation til de voksne. Voksne skal tilstræbe at være autentiske og engagerede, ikke blot i kontakten til børnene, men også i deres forhold til ting og handlinger. Når der bages brød, så æltes dejen på et bord og der formes boller, så børnene kan følge med, de kan deltage og efterligne arbejdet med at bage i deres leg.  Vi lægger vægt på, at barnet er i en dannelsesproces, som vi skal have respekt for, når vi skaber rammerne omkring det. Barnet vil og kan selv række ud efter verden. Det lærer gennem sine sanser, hvor det smager, lugter, lytter, mærker og føler på sine omgivelse, og får derved en inderlig erfaring med alt omkring sig. Barnet øver sig i alle vågne timer på at lære at mestre bevægelse, sprog og tænkning, som danner grundlag for al senere læring.

Barnet har brug for at være i et stimulerende miljø, formet af indsigtsfulde voksne, der bestræber sig på at være værdifulde og tydelige forbilleder. Derfor tilstræber vi at forme dagtilbuddets pædagogiske praksis på en sådan måde, at barnet oplever at blive inviteret ind i et anerkendende og omsorgsfuldt miljø, fyldt med impulser til udvikling og læring. Det skal kalde på barnets lyst til at udforske bevægelse på alle niveauer, til at afprøve og udvikle sit sprog, og til at lære sig at skabe indre billeder og forestillinger.

Dannelse

I Enhjørningen arbejder vi med dannelse og børneperspektiv på følgende måde:

Før barnet kan begynde at lære, skal det opleve nærvær og kontakt med voksne, som det har tillid til. Barnet har brug for at mærke de voksnes interesse og at de voksne lytter og indlever sig i dets behov. Når barnet har fået en tilknytning til de voksne og kan finde ro inde i sig selv, er det klar til at deltage i et fællesskab og lære nyt. Den tilknytning kan skabes, når pædagogerne er til stede som autentiske, tydelige mennesker, der er parate til at bruge, udtrykke og udvikle sig selv.

Social dannelse sker gennem vores samværskultur, hvor alle deltager i og har betydning for fællesskabet. I garderoben og ved måltider lærer børnene at tage hensyn og vente på hinanden. I daglige sanglege lærer barnet både at være i centrum, 

og at lade andre være midtpunkt. I børnenes frie leg oplever de at skabe i fællesskab, og at der i fællesskabet er plads til den enkelte. Gennem venskaber og konflikter lærer børnene sig selv og de andre at kende, og at sætte grænser og samarbejde.

Kulturel dannelse sker gennem den måde hverdagslivet formes på og gennem de ting, handlinger og holdninger, som barnet omgives af. Vi lægger vægt på, at børnene er i en smuk æstetisk ramme. Fx er bordet, vi spiser ved, indbydende pyntet med blomster, levende lys og opdækning foran hver plads, så barnet kan se, at ”lige her skal jeg sidde”. Rim og remser, sange, eventyrfortælling og årstidsfester henter kulturelt indhold til hverdagen med glæde og fantasi. Desuden lægger vi vægt på, at børnene lærer at holde af og føle respekt for naturen.

Moralsk dannelse sker i den daglige omgang med hinanden. Vi forventer, at alle behandler hinanden og tingene omkring os respektfuldt. Vi viser børnene, at der findes værdier, som det er værd at værne om. Børnene hører hver dag fortællinger, som inspirerer til at forstå verdens mangfoldighed og viser veje til at handle i livet.

Social, kulturel og moralsk dannelse handler om at lære respekt for sig selv, andre og sine omgivelser. Det ser vi som grundlæggende for at kunne agere som individ i et demokratisk samfund.

Leg

I Rudolf Steiner Børnehaven Enhjørningen understøtter og sikrer vi børnenes leg på følgende måde:

Legen er barndommens sprog. Den fantasifulde leg skabes ud fra det, der er for hånden - i kombination med oplevelser, barnet har haft. I legen lever barnet det ud, som det møder omkring sig, ved at efterligne og afprøve det i legen.

Jo simplere barnets legetøj er, jo bedre kan det udvikle sin fantasi; dukken skal både kunne være glad og ked af det, klodserne skal både kunne bygges til et slot og kunne fungere som tilskuere omkring en racerbane. I legen øver barnet sig hele tiden i samspillet med andre børn, og desuden bearbejder det sine oplevelser gennem leg. I legen erfarer barnet, at det er muligt at bruge sin fantasi til sammen andre børn at skabe et fælles univers, hvis rammer alle må indordne sig under og bidrage til. I den frie leg kan børnene lege alene eller med hinanden. Det vigtige er, at fantasien udfoldes og roller og begreber prøves af. Det bidrager til at skabe en social fleksibilitet i barnets indre. Den frie leg danner derfor udgangspunkt for barnets individuelle, sociale og demokratiske dannelse.

Vi lægger vægt på, at der er god tid til at lege, og at alle leger på mange måder. I dagtilbuddet skal der være plads til hurtigt løb, stille madlavningsleg i sandkassen, koncentreret opbygning af hule, omsorgsfuld pleje af dukken, voldsom kamp mod dragen osv. Vi opfordrer og inspirerer børnene til at lege med forskellige børn og at prøve forskellige roller i legene. Mens børnene leger, er pædagogerne gerne optaget af hverdagens gøremål. De laver noget, der skal bruges i børnehaven, og som børnene kan efterligne i leg eller deltage i som fx madlavning, ordne vasketøj, lave bål, save brænde, ordne haven. Samtidig 

er pædagogerne til stede og kan understøtte eller gribe ind når det er relevant. Der tages hensyn til de yngste børns behov for at være tæt på en voksen, og her er den voksne ofte inspirator til en leg eller børnene inviteres til at deltage i den voksnes aktivitet. Fx at hænge vasketøjet op eller være have-arbejdere.

Pædagogernes praktiske og fælles pædagogiske aktiviteter, fx ture i naturen, oprydning og historiefortælling bidrager til, at børnene får et fælles udgangspunkt, som de kan spejle og forvandle i legen. Det gør det lettere for dem at finde sammen om fælles leg. 

Læring

I Enhjørningen forstår og arbejder vi med læring på følgende måde:

I Steiner pædagogikken lægger vi vægt på, at barnet lærer at være i verden som sig selv. Det lærer barnet først og fremmest gennem leg og ved at blive mødt af tydelige, nære og omsorgsfulde pædagoger, som det kan efterligne. Derfor skal pædagogen være et forbillede i alt, hvad han eller hun gør fra modtagelsen af forælder og barn om morgenen til oprydning på legepladsen før lukketid.

Barnet vil gennem sin tid i dagtilbuddet lære at blive selvhjulpen ved fx af- og påklædning. Det vil lære sin krop at kende og udvikle sin grov- og finmotorik gennem alle dagens aktiviteter. I dagtilbuddet ønsker vi at bruge omgivelserne. Ved at løbe i sand, klatre i træer, grave huller, save brænde, lytte til fuglene, undersøge dyrespor osv. skærpes børnenes opmærksomhed og motorik.

Forudsætningen for at det unge og voksne menneske kan tænke og agere kreativt og innovativt er, at det som barn stimuleres til at udvikle en rig indre billedverden. I en verden, hvor billedmedier fylder meget, møder barnet konstant færdige ydre billeder, som ikke stimulerer dets egen indre billeddannende aktivitet. Vi forsøger, særligt gennem fortælling og eventyr, at vise arketypiske kvaliteter, som kan inspirere børnene til at bruge deres fantasi og danne deres egne billeder. Ligesom børnene, uanset køn, deltager på lige fod i alle aktiviteter, og alle prøver rollerne som prinsesse, ridder eller heks.

Vi søger at udvikle barnets følelsesliv ved at understøtte det i at lytte til og udtrykke sig selv. Barnet udvikler sit sprog gennem samtale og fortælling, fri leg, sange, rim og remser. Barnet udvikler sine fysiske kompetencer gennem daglige gøremål som at tegne og male, feje, skrælle gulerødder, slæbe brænde. Op til årstidsfesterne deltager barnet i forberedelserne, hvor der fx til påskefesten skal sys kyllinger, og til lanternefesten skal laves lygter til levende lys. Barnet lærer ved at prøve, fejle og prøve igen, indtil det lykkes. Pædagogen skal støtte barnet i at komme igennem processen, både ved at lære det håndværket og ved at træne tålmodighed, ihærdighed og fordybelse.

Børnefællesskaber

I Rudolf Steiner børnehaven Enhjørningen understøtter vi udviklingen af både børnefællesskaber og sikrer det sociale rum, hvor det enkelte barn lærer og udvikler sig:

Det er vigtigt på et eksistentielt plan, at barnet føler sig som en del af et fællesskab. Fra fødslen sker tilknytningen til forældrene og den nære familie. Når barnet begynder i dagtilbud, skal det føle sig som en del af fællesskabet dér. Basis herfor er, at barnet føler tryghed ved pædagogerne og at det føler sig set og anerkendt, som det menneske det er.

Børnenes fællesskab udvikles gennem leg, fælles aktiviteter og en oplevelse af at være i og bidrage til fællesskabet. I legen lærer børnene deres egne grænser og behov at kende, de afprøver forskellige roller og lærer af hinanden. Igennem aktiviteter som sangleg, dukketeater og årstidsfester får børnene en fælles fortælling, som bidrager til oplevelsen af at være del af fællesskabet. Gennem disse aktiviteter lærer børnene desuden som gruppe at vente og at lytte til og lade sig inspirere af hinanden og pædagogerne. Alle hverdagens gentagne aktiviteter som måltider, af- og påklædning og ture ud af huset er med til at styrke oplevelsen af at være en gruppe, der venter på og tager hensyn til hinanden.

Pædagogens opgave er at sikre, at alle børn er en del af fællesskabet og at være opmærksom på, at det er muligt at tage del på forskellige måder. Der vil i mange børnegrupper være børn med særlige udfordringer og behov, det kan styrke de andre børns kompetencer i forhold til at rumme forskellighed.

En forudsætning for, at barnet kan føle sig som en del af fællesskabet er, at det er til stede fysisk i børnehaven. Børn, som jævnligt er væk eller først kommer, når dagen er gået i gang, kommer let på overarbejde, når de skal finde ind i børnefællesskabet og hverdagens rytme. Dog kan særligt de yngste børn have brug for en fridag jævnligt.

De daglige strukturerede fælles aktiviteter i Rudolf Steiner dagtilbuddet gør det naturligt, at alle deltager i og bidrager til fællesskabet. Det betyder, at det barn, der har svært ved at deltage i fx en maleaktivitet eller fælles gåtur, vil blive hjulpet til at komme ind i fællesskabet. Jo ældre barnet er, jo større forventninger kan pædagogerne have til, at barnet kan mærke og forholde sig til egne og andres behov og til, at det kan bidrage til fællesskabet.

Børn i udsatte positioner

I Enhjørningen organiserer og tilrettelægger vi det pædagogiske læringsmiljø, så det også tilgodeser og understøtter børn i udsatte positioner.

Børn kan være fysisk, følelsesmæssigt og socialt udsatte. Nogle børn har et handicap, andre mangler omsorg og stimulation eller ro og overskuelighed. Mange børn savner tydelige voksne, som tør vise vejen og skabe rammer omkring barnets dagligdag.

En forudsætning for at få øje på det udsatte barn er, at pædagogen hver dag ser og forholder sig individuelt til hvert enkelt barn. I et Rudolf Steiner dagtilbud bliver børn og forældre hver morgen mødt af en pædagog, som tager imod og siger velkommen til en ny dag. I dette møde søger pædagogen at fornemme barnets tilstand, for at kunne bruge den fornemmelse til at støtte barnet i løbet af dagen.

Gennem de daglige aktiviteter kan pædagogerne iagttage, hvornår og hvordan det enkelte barn er udfordret og tilgodese barnets behov ved at tilpasse dagens aktiviteter. Måske har det udsatte barn behov for at sidde ved siden af en voksen ved måltidet eller brug for at blive ledt ind i legen med en voksens hjælp.

Barnets leg afspejler det, som har gjort indtryk på barnet og det som lever i barnets følelsesliv. Derfor kan pædagogen ved at iagttage barnets leg se, hvad det er optaget af, og om det er fastlåst i noget, som det skal have hjælp til at forløse. Fx kan det meget urolige barn inviteres med til at stable brænde eller lave bål, mens det utrygge barn kan støttes ved, at pædagogerne skaber overskuelige rammer med en-til-en kontakt, fx omkring borddækning, hvor barnet i begyndelsen hjælper en voksen og senere kan dække bord med et andet barn.

Det er vigtigt at pleje tilknytningen mellem det udsatte barn og en voksen, som det særligt holder af. Det skaber grundlag for, at barnet senere kan åbne sig for flere relationer. Ligeledes er samarbejde med forældre særligt vigtigt, når det udsatte barns udvikling skal understøttes. Derfor søger vi at inddrage forældrene og lytte til deres erfaringer og ideer i forhold til barnets vanskeligheder.

På personalemøder, hvor vi evaluerer vores pædagogiske praksis, inddrager vi både pædagogers og forældres observationer af barnet. Er der tale om mere vedvarende problemer, så vil fagpersoner såsom psykologer, sprogkonsulenter eller andre, blive involveret.

Samarbejde med forældrene om børnenes trivsel og læring

Vi rammesætter forældresamarbejdet i Rudolf Steiner Børnehaven på følgende måde:

I Enhjørningen tilstræber vi, at barnet oplever, at der er sammenhæng mellem familien hjemme og fællesskabet i dagtilbuddet. Barnet skal opleve, at de voksne gensidigt respekterer hinanden og viser imødekommenhed i forhold til hinanden.

I Enhjørningen inviteres forældre til to arbejdsdage om året. Her møder forældrene både hinanden, pædagogerne, og børnehavens øvrige børn, så de kommer tættere på de mennesker og oplevelser, der er vigtige i deres barns hverdag. Vi 

inviterer også forældrene til nogle af vores årstidsfester og sådanne arrangementer bidrager til at barnet oplever sammenhæng mellem familie og dagtilbud, og at forældrene føler medansvar og engagement for børnehaven.

Forældresamarbejdet sker også i forældrebestyrelsen, på forældremøder og ved individuelle samtaler. Pædagogikken bygger på vores pædagogiske grundlag og læreplan, og pædagogerne er åbne for at orientere om pædagogikken og drøfte den pædagogiske praksis.

I samtaler mellem forældre og pædagoger ved barnets optagelse og ved møder om barnets trivsel og udvikling sker en vigtig udveksling af erfaringer omkring barnet. Pædagogerne søger indsigt i og forståelse af barnets hjemlige forhold for at kunne hjælpe barnet og rådgive forældrene. Gennem samtale kan der opnås større forståelse for barnets og fællesskabets behov. En tillidsfuld udveksling mellem forældre og pædagoger er en forudsætning for, at de sammen kan skabe en tryg ramme omkring barnets liv i dagtilbuddet og hjemme. Dette samarbejde er særligt vigtigt i perioder, hvor barnet af den ene eller anden grund er udsat og har brug for særlig omsorg.

Overgange i børns liv - Det pædagogisk læringsmiljø i overgange.

 Rudolf Steiner Børnehaven Enhjørningen er vi opmærksomme på de forskellige overgange.

·         Der er store overgange i børns liv, f.eks. når barnet kommer fra hjemmet, vuggestuen eller dagplejen og skal til at begynde i børnehaven, og overgangen fra børnehaven til skole.

·         Der er overgangen mellem hjem og børnehaven om morgenen

·         Og der er de små overgange i børnehavens hverdag, som finder sted hver dag når børnene går fra en aktivitet til en anden.

Når et barn skal begynde i Enhjørningen, inviteres forældrene til en rundvisning og samtale med pædagogerne, som skal tage imod barnet. Her fortæller forældrene om deres barn, og der laves praktiske aftaler om, hvordan den første tid forløber, indtil barnet kan være i børnehaven uden sin forældre.

Det er vigtigt for os, at forældrene trygt kan overdrage ansvaret for deres barn til os.

En anden, stor og meget vigtigt overgang i barnets og familiens liv er skiftet fra Enhjørningen til skole. Det sidste år før skolestart er der særlig opmærksomhed på at følge barnets udvikling mod at være klar til at forlade den trygge ramme i børnehaven og begynde et nyt kapitel af sit liv i skolen.

Efter sommerferien til det sidste år i børnehaven får forældrene en liste over de færdigheder som forældrene kan øve med barnet inden børnehaveklassestart, f.eks. øve sig at holde styr på sine ting eller kunne vente på tur.  

De ældste børns forældre inviteres til fyraftensmøder på de respektive skoler, hvor forældrene har indskrevet deres barn. Her vil indskolingslederne sammen med børnehaveklasselederen give forældrene informationer om den første tid på skolen og vejlede forældrene i hvordan børnene kan støttes bedst i overgangen.

Den mellemstore overgang i hverdagen: fra hjemmet til børnehaven.

Hver morgen skrives en lille velkomst/morgenhilsen på vores tavle ved indgangen til garderoben. Det kan være et lille vers eller en kort oversigt over dagens aktiviteter, små vigtige beskeder eller bare en tegning. De fleste forældre elsker at læse denne lille besked med deres barn. De voksne møder barnet ved at tilbyde barnet et sige goddag med et lille håndtryk. Hvert barn har krav på at blive budt velkommen på sin helt særlige måde. Det er vigtigt for os at barnet føler sig set og mødt af den voksne. Vi hilser også barnets forældre godmorgen, da det er med til at skabe bro mellem hjemmet og børnehaven.  Vi voksne vil også gerne høre, hvis barnet f.eks. har sovet for lidt eller hvis der er noget vigtig der rører sig hos barnet eller i hjemmet. Det hjælper os at skabe en god overgang fra hjemmet til børnehaven.

Der kan være dage, hvor det kan være lidt svært at sige farvel og her har børnene brug for ekstra opmærksomhed som vi voksne meget gerne vil give barnet

De små overgange:

I løbet af en børnehavedag sker der mange små overgange, f.eks. fra leg til samling, fra samling til leg, fra frokost til garderobe. Disse overgange er del af vores daglige rutiner og her har vi voksen stor opmærksomhed på hvordan vi hjælper børnene at finde en genkendelig vej igennem dagen med mange små stationer.

Det er vigtigt for os at vi hjælper børnene fra de kendte rammer til de nye rammer. Vi samarbejder med forældrene og i tilfælde af skolestart med indskolingspædagogerne: fordi den gode overgang understøtter børns trivsel og udvikling.