Gå til hovedindhold
Du er her:

Om Vuggestuen Chr. X*

Her kan du læse lidt om åbningstider, lukkedage og traditioner

*Vuggestuen Chr. X er en selvejende institution.

Børnetal og størrelse

  • I vuggestuen Chr. X er vi 40-44 børn fordelt på 4 stuer. Stuerne varierer i størrelse og indretning, og derfor også børnetal. Stuerne er fordelt i vores store pragtfulde gamle hus således, at der er mulighed for at skabe ro og tryghed for vuggestuebørnene.

Åbningstider

  • Mandag til fredag 7.00-17.00 fredag 7.00-16.00

Lukkedage i året

  • Forældrebestyrelsen placerer 5 lukkedage årligt. De bliver som regel placeret mellem jul og nytår, fredagen efter Kr. Himmelfarts dag samt evt. en dag op til påske.
  • Traditioner

    I Vuggestuen Chr. X har vi mange traditioner – nogle er udelukkende for børnene, men mange inddrager også jer forældre og bedsteforældre.

  • Traditioner for børnene
    • Fastelavn – vi pynter op, bager fastelavnsboller og slår katten af tønden.
    • Bondegårdstur – vi har to uger med fokus på bondegårde, og det rundes af med en tur for de største børn til en rigtig bondegård med alle dyr (og en traktor).
    • Skovuger – vi låner Skovhuset i en til to uger årligt, hvor de største børn kører ud i bus. Herfra er der fantastiske muligheder for at undersøge både skov og strand.
  • Traditioner for jer forældre
    • Arbejdsdag - vi har en årlig arbejdsdag, som ligger på en lørdag i maj måned. Her mødes vi og hjælpes ad med diverse opgaver. Bagefter spiser vi en god frokost, og I forældre har mulighed for at få talt med hinanden.
    • Bedsteforældredag – bedsteforældre inviteres til at komme og hygge en formiddag med deres børnebørn og sammen plante en plante, frugtbusk eller måske et træ.
    • Sommerfest – her inviteres alle børn, forældre og søskende til en skøn fællesmiddag på den store legeplads.
    • Nissetur – her inviteres i til julehygge, og måske kommer der en nisse forbi.
    • Gamle børns dag – vores årlige fest for ”gamle børn”. Den første fredag i september inviteres alle tidligere børn til at besøge deres vuggestue sammen med deres forældre.