Gå til hovedindhold
Du er her:

Retningslinjer for samvær

Det er et krav at alle institutioner i Danmark har formuleret principper og retningslinjer for samvær med børn.

Retningslinjerne gennemgås og revideres efter behov minimum en gang årligt med personalegruppen. Nye medarbejdere introduceres altid for retningslinjerne ved ansættelsen.

Hyggelæsning
Hyggelæsning
  • Badeværelse/bleskift

    Dørene til alle badeværelser står åbne. For at tage hensyn til et barns blufærdighedsfølelse kan døre lukkes, da vi har vinduer i dørene.

    Større børn der får hjælp efter uheld i bukser, guides gennem påklædning. De skal klare mest muligt selv.

    De voksne benytter engangshandsker ved afvaskning af barnet, samt ved berøring af vasketøjet.

    ”De voksne” er fællesbetegnelse for pædagoger, medhjælpere, mænd og kvinder.

  • Kælderen

    En voksen må gerne tage 1-2 børn med i kælderen, når der skal hentes vasketøj og lignende. Den voksne informerer kolleger om formålet med kælderbesøget, og om hvilke børn der går med ned.

  • Pædagogiske aktiviteter

    Leger vi med vand, beholder børnene som et minimum underbukserne på, hvis de ikke har badetøj med. Er der familier der ønsker at deres børn beholder en undertrøje på, efterkommes det.

    De voksne beholder deres tøj på.

    Voksne kan godt arbejde alene med en gruppe børn. Vi har vinduer ind til alle rum hvor der arbejdes med børn.

  • Ture ud af huset

    En voksen må gerne tage på tur med en mindre gruppe børn. Turene foregår altid i det offentlige rum.

    Ture til svømmehallen kan planlægges under forudsætning af, at Lyngby-Taarbæk Kommunes retningslinjer overholdes. Det er blandt andet et krav at de deltagende medarbejdere har et bestået og opdateret livredderbevis. Dokumentation for dette opbevares i kopi i institutionen.

  • Omgang med børn

    Vi kysser ikke institutionens børn, og børn må ikke kysse de voksne.

    Vi lærer børnene at kys er forbeholdt den helt nære familie.

    Vi krammer gerne institutionens børn, men vi respekterer det enkelte barns grænser.

    Børn må gerne sidde på skødet af en voksen, hvis det for en stund får behov for ekstra omsorg. Vi opfordrer alt efter situationen til, at barnet hurtigt kommer videre.

    Ture til svømmehallen kræver at Lyngby-Taarbæk Kommunes regler følges.

  • Pædagogiske organisering

    Personalet informerer hinanden om, hvor de opholder sig, og hvilke børn der deltager.