Den pædagogiske læreplan

Vi arbejder ud fra et børnesyn som bygger på, at barnet skal føle sig set, hørt og forstået, og opleve mening og sammenhæng i sin tilværelse. Vi arbejder pædagogisk med et børneperspektiv, hvori barnets ses som en kompetent medspiller i egen læring og udvikling i rammer, som de voksne er ansvarlige for.

Vi tilstræber at ”se med barnets øjne”, og forsøger at ”sætte os i barnets sted”.

Vi er nysgerrige i forhold til barnets perspektiv. Dette betyder, at vi ser med barnet, og vi prøver at få øje på barnets optagethed, følelser og ønsker, og forsøger at inddrage dette i vores arbejde. Vi opfatter grundlæggende børn som kompetente og selvstændige. 

Vi vil være med til at understøtte det gode børneliv, et liv, hvor der er plads, tid og ro til at være barn, og vi lægger vægt på, at børn har ret til at være forskellige og derfor skal de have lov til at udvikle sig i forskelligt tempo.

Derfor har børnene behov for, voksne der yder omsorg, der er nærværende, der lytter, der udfordrer, der er tillidsfulde og er anerkendende i relationer til dem. Ved at de voksne følger barnets spor giver det de voksne informationer om, hvordan de kan bringe børnenes oplevelser i spil i planlagte eller spontane opståede aktiviteter og i leg.

Leg og medbestemmelse ses bl.a. som vigtigt for børns udvikling af selvtillid og selvværd.

Børnenes bidrag opfattes som væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde og i de forskellige læringsmiljøer samt, at børnene har en demokratisk stemme i fællesskabet.

Baggrunden for at kunne arbejde med dannelse, mener vi er en bevidsthed omkring den voksnes rolle, planlægning og indhold omkring dannelse. Når der arbejdes med dannelsesbegrebet, kan vi være med til at give børnene et indre kompas i en omskiftelig verden.

Derfor er det vigtigt, at de voksne har et klart mål med de aktiviteter og processer, vi sætter i gang med børnene. Arbejdet med dannelse er afhængigt af barnets alder.

Vi ved at barnet knytter sammenhæng imellem holdninger, viden og færdigheder og handler ud fra den erkendelse der opstår.

Vi arbejder derfor med en pædagogik, som vægter det enkelte barns erfaringsdannelse i mødet med udfordringer, modstand, nederlag, opdagelser, samarbejde og konflikter, så det har en oplevelse af at kunne klare det og får en indsigt i egne grænser og sårbarhed.

Vi arbejder med, at der er normer for social opførsel og deltagelse i fællesskaber og ønsker at inddrage forældrene. Det er vores opgave at formidle til forældrene, hvor vigtigt det er at børnene ser, ” hvordan man gør”, og at der er nogle grundlæggende normer, som vi må være fælles om at formidle til børnene.

Forældre og personale er rollemodeller for børnene og ex er der rutiner - goddag og farvel, som viser børnene, hvad god social opførsel er.

Børnehuset Emil Pipers Vej er i sig selv et stort børnefællesskab, hvor vuggestuebørn og børnehavebørn møder hinanden (på legepladsen eller i aktiviteter) og leger på tværs.

Fællesskaberne er meget forskellige, nogle er med få deltagere og andre med mange deltagere, og igennem disse børnefællesskaber udvikles børns leg, dannelse, trivsel og læring. I løbet af dagen er børnefællesskaberne vekslende mellem vokseniniterede aktiviteter og andre fællesskaber er børneinitierede, og andre er opstået gennem leg. I fællesskabet skal børn opleve, at de bliver set og anerkendt som dem de er.

Vi arbejder med at understøtte børnene i at vise, hvem de er, både som det enkelte individ, men også som en del af en gruppe. Vi arbejder med , at alle børn får erfaringer med at have en betydningsfuld rolle i fællesskabet på forskellig måde, men alle har ikke de samme kompetencer, men alle har noget at tilføre fællesskaberne.

Vi laver forskellige aktiviteter, lege og tager på ture for at styrke børnenes fællesskabsfølelse og for at give dem fælles oplevelser. 

I vores vuggestue og børnehave arbejder vi med "fri for mobberi", det er en metode, der fremmer børns sociale kompetencer. Vi bruger materialet fra ”fri for mobberi” løbende, og tager udgangspunkt i hvad der rører sig i børnegruppen. Fx hvis nogle driller, så er det det, der arbejdes med i børnefællesskabet.

Herudover har vi en temauge om året, hvor vi har fokus på emnet. Ved anvendelse af materialet støtter vi børnene i at udvikle empati. Den store bamse bruges som talerør for forskellige følelser og social læring.

Venskabslege og samtalebilleder er med til at udvikle børnenes forståelse for, hvordan man er en god ven. Børnene giver hinanden massage med tanken om, at den man rører ved, mobber man ikke. I det daglige øver vi med børnene at se og aflæse andres børns kropssprog og ansigtsmimik for at udvikle empati, og for at kunne sætte sig i det andets barns sted.

Vi arbejder med et inkluderende perspektiv, når vi ser tegn på et barn er i en udsat position. Det vil sige, at når vi observerer, at et barn er i risiko for at stå udenfor fællesskabet, sætter vi ind med positiv kontakt og opmærksomhed.

Den voksne prøver at tage barnets perspektiv i de ting, der foregår, for eksempel ved at vise glæde, og ved at lytte, ved at benævne barnet, se barnets initiativ.

Vi sætter fokus på barnets kompetencer og ressourcer og italesætter dette positivt overfor børnegruppen. Vi arbejder med barnet bliver set, hørt og forstået i den udfordring barnet står i for tiden.

Vi er i tæt samarbejde med forældrene omkring barnet. Vi har mulighed for at få andre fagpersoner ind over, hvis det skønnes nødvendigt.

Arbejdet med de ældste børnehavebørn er et arbejde som er koordineret med vores primære folkeskole, Engelsborgskolen. Vi arbejder med områder som vi både forskning og erfaringsmæssigt ved, er vigtig i børnenes fundament, så SFO og senere skolestart bliver en tryg og god oplevelse for barnet.

Vi arbejder det sidste år, med 3 overordnede områder

• Vi arbejder med de sproglige kompetencer, som ordforråd, lydlig opmærksomhed og skriftsprog.
• Vi arbejder med sociale kompetencer som følelser, konfliktløsning og den sociale adfærd.
• Vi arbejder med vedholdenhed, selvregulering og fleksibilitet.

Vi ser legen som et af de væsentligste læringsrum for barnet. Der er 2 former for leg. Børns selvinitierede leg og den rammesatte leg, styret af de voksne. Begge former er meget betydningsfulde i løbet af dagen.

Vi mener legen har en værdi i sig selv. Børn leger for at lege, børne leger ikke for at lære.

Børnenes selvinitierede leg ses som frivillig, glædesfyldt og lystbetonet. Igennem legen udvikler børnene fantasi, nysgerrighed, at kunne indgå i fællesskaber, turtagning, sociale spilleregler, håndterer konflikter, forhandle, afprøve forskellige positioner og roller, samarbejde, gå på kompromis, medbestemmelse og aflæse andre.

I rammelegen sikre den voksne, at alle har mulighed og for deltagelse og være inkluderet i fællesskabet.

I vuggestuen

• De voksne sætter lege i gang, eller bakker op om lege, der er opstået på børnenes eget initiativ.
• Vi hjælper med at understøtte legene ved f.eks. at inddrage redskaber til legene, komme med nye ideer og stille reflekterende spørgsmål.
• Vi har øje for, at der er legemuligheder for alle, som hvert enkelt barn har forudsætning for at deltage i, på baggrund af dets udvikling.
• Legens indhold kan være inspireret af det arbejde, vi har haft med temaer eller ud fra børnenes interesser. Via legen kan vi forberede børnene på en kommende begivenhed. F.eks. en bondegårdstur, hvor vi inden turen læser bøger, synger sange, leger med dyr, inddrager redskaber- hø, foder osv. Vi skaber læringsmiljøer igennem legen.
• Vi er opmærksomme på børnenes interesser, ved at skaber legeområder eller tage billeder af det der interesserer børnene. Vi tager også på tur og kigger på de ting børnene finder spændende. Ex maskiner, arbejdsmænd eller brandstationen. Det bidrager til at børnene går hjem og bruger det videre i legen. Vi skaber legezoner via vores indretning som tilgodeser den uforstyrrede leg.

I børnehaven

• I den selvinitierede leg, forsøger den voksne at beskytte legen, ved at børnene kan lege uforstyrret og derved fordybe sig i legen.
• Vi vil gerne give plads til at børnene kan sige ”nej” til at tage flere med ind i legen. Samtidig er vi bevidste om at give barnet andre muligheder/indgange til at komme ind i legen. Ved evt. at spørge ”Hvad kan jeg være i legen” i stedet for ”må jeg være med”.
• I den rammesatte leg, laver vi legegrupper med tanke på børnenes relationer og for at opøve legekompetencer.
• Vi starter lege op med de børn, som har svært ved at komme ind i legen, så legen kan tiltrække andre børn. På den måde kan de andre børn blive opmærksomme på, hvad det andet barn kan byde ind med i legen.
• Vi inddrager forældrene, så de kan være med til at støtte op om venskaber og legeaftaler. Vi opfordrer til at indgå legeaftaler bredt, så barnet får flere legeoplevelser med forskellige børn.