Den pædagogiske læreplan

• I Børnehuset Grønnevej planlægger vi projekter og aktiviteter ud fra den styrkede læreplan og i dialog med den enkelte børnegruppe.
• Hvor ligger deres interesse på det givne tidspunkt og hvad er de optaget af. Herigennem sikrer vi, at børnene oplever medbestemmelse, at de kan føle ejerskab af processen undervejs.
• Hos os er processen vigtigere og mere meningsfuld for børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse, end det færdige resultat/produkt.
• Til vores personalemøder planlægger personalet hver måned, ud fra ovenstående, den næste tids aktiviteter. Vi evaluere kontinuerligt på vores aktiviteter, således at vi hele tiden kan justere og tilrette dem, så de er tilpasset den aktuelle børnegruppe ud fra deres behov og hvad der giver mening i deres hverdag.

• Børnehuset Grønnevej er en selvejende institution og hører under paraplyorganisationen Børneringen. Vi er selvejende og har drift overenskomst og samarbejde med Lyngby Taarbæk kommune. Vi adskiller os fra en kommunal institution, da forældrebestyrelsen hos os har særlige forpligtelser i forhold til økonomi, drift og samarbejde med lederen. Der afholdes i gennemsnit bestyrelsesmøder 4-6 gange om året. Vi har et godt samarbejde med Lyngby-Taarbæk kommune, blandt andet omkring efteruddannelse af personale og kurser.
• Børnehuset Grønnevej er placeret for enden af højhusene i Sorgenfri. Børnehuset er et ældre hus og Vi lejer os ind i DAB’s lokaler. Børnehuset har en aflåst legeplads
• Huset består af tre børnehavegrupper samt en vuggestue gruppe. Vores grundnormering er 42 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn. I huset er der fastansat 10 personaler samt to faste vikarer. Vi er centralt placeret og derfor nyder vi godt af Frilandsmuseet, Amfiteateret, Den grønne/trafik legeplads, de lokale legepladser, fodboldbaner og grønne områder.
• Vores børnehavegrupper består som udgangspunkt af 12-15 børn hvoraf en pædagog og en medhjælper er tilknyttet. Vuggestuen består af 14 børn og har en pædagog, en pædagogisk assistent og en medhjælper tilknyttet.
• Fordelingen i huset af personale er som følger:
• 60% Uddannet personale
• 40% Medhjælpere
• Vi er en personalegruppe med en bred vifte af erfaring og kompetencer indenfor forskellige områder så som krop & bevægelse, Fri for mobberi, yoga, sproglig udvikling, kreativitet og feedback kultur. I personalegruppen komplementerer og inspirerer vi hinanden til en høj faglighed og kunnen på kryds og tværs af stuerne, og vores pædagoger har et tæt samarbejde for at sikrer den røde tråd i vores børnehus.
• Vores vuggestue er placeret i den ene ende af huset med egen udgang til afskærmet gård, hvor de små sover til middag. Herfra har de også direkte adgang til den store fælles legeplads. Alle børnehavestuer har ligeledes egen udgang direkte til legepladsen samt afskærmet spise/aktivitets område bestående af borde og bænke.
• Vi har tidligere haft et samarbejde med en inklusions konsulent og på baggrund af dette er vores stuer opdelt i små leg/lærings miljøer for at optimere børnenes mulighed for, at skabe ro og fordybelse igennem hele dagen. Hvis man går ind i børnehuset, vil man lægge mærke til at aktiviteternes lokation er nøje udvalgt, hvilket også betyder at vi ikke har det samme legetøj på alle stuerne i børnehaven. Vi har skabt legezoner, med mulighed for leg, kreativitet og fysisk udfoldelse i forskellige kroge af vores hus, på tværs af stuer og børnegrupper.
•  

Pædagogisk profil:

• Børnehavegrupperne er aldersintegreret fra 2,9-6 år og vuggestuens aldersgruppe kan være fra 6mdr. til 3 år.
• Børnehaven er tre dage om ugen opdelt i alders/udviklingssvarende voksenstyrrede aktivitetsgrupper. Formålet med grupperne er at skabe mulighed for, at børnene kan fordybe sig i mindre grupper, da vi ved at dette optimerer muligheden for trivsel, læring, udvikling og dannelse. Her arbejder vi særligt med Lev Vygotskij’s teori om zonen for nærmeste udvikling og derigennem sikrer vi det enkeltes barns trivsel, læring samt små succeser i dagligdagen. (Lev Vygotskij )
• Da børnene udover aktivitetsgrupperne også er aldersintegreret på stuerne, skaber det mulighed for at børnene kan danne relationer på tværs af alder. Børnene kan derved spejle sig i hinanden ud fra deres egne individuelle forudsætninger, og på tværs af alder.
• Husets samlede kerneopgave er:
• I børnehuset Grønnevej er vores kerneopgave at sikre et børnemiljø som skaber de bedste forudsætninger for børnenes trivsel, udvikling og læring. Herigennem vil vi skabe fundamentet for dannelse af selvværd samt styrke børnenes evne til at forholde sig til medgang og modgang.

Alle dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune skal arbejde ud fra det pædagogiske grundlag, som er lovbestemt og besluttet af Folketinget. Derudover skal dagtilbuddene også arbejde ud fra de fokusområder og prioriterede indsatser, som er specifikke og gældende i Lyngby-Taarbæk Kommune. Herunder er vist en oversigt over, hvilke strategier, politikker og arbejdsværktøjer/metoder, som er kommunens fokusområder og prioriterede indsatser.

Lyngby-Taarbæk Kommunes fokusområder og prioriterede indsatser

• Dagtilbudsloven  
• Lærings-grundlag
• Børne- og ungepolitik
• Inklusionsstrategi
• Naturfagsstrategi
• Strategi for tidlig forebyggende indsats
• Aktions-læring (AL)
• Systemisk analyse af læringsmiljøet (SAL)
• Kvalitets-guiden
• Styrelsesvedtægter
• Sundheds-strategi
• LTK’s politiske vision for dagtilbudsområdet

Alle dagtilbud i Danmark skal arbejde ud fra et fælles pædagogisk grundlag formuleret og udarbejdet af fagfolk på området. Det pædagogiske grundlag består af en række centrale elementer, som kendetegner den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i Danmark.

De centrale elementer er:

• Børnesyn
• Dannelse og børneperspektiv
• Leg
• Læring
• Børnefællesskaber
• Pædagogisk læringsmiljø
• Forældresamarbejde
• Børn i udsatte positioner
• Sammenhæng til børnehaveklassen

I Børnehuset Grønnevej kommer det grundlæggende børnesyn til udtryk på følgende måde

• Det enkelte barn har værdi i sig selv og personalet understøtter børnene via ro/fordybelse og giver barnet nærvær, omsorg og tryghed for herigennem og skabe et læringsmiljø der skaber udvikling, trivsel, læring og dannelse. Vi omsætter teori til praksis ved at aflæse det enkelte barn og børnegruppen, og understøtter børnenes individuelle udvikling på alle områder. Herunder arbejder vi anerkendende og omsorgsfuldt i mødet med barnet, og sikrer at barnet føler sig mødt, set og hørt. Vi har fokus på det enkelte barn, men også på børnegruppen som helhed.
• Vi som personalegruppe favner og sikrer at der er plads til børnenes forskellighed. F.eks. ved at gøre det muligt, at børnene kan deltage i aktiviteter på deres egen måde, og stadigvæk kan være en del af fællesskabet. Herigennem understøtter vi også det enkelte barns tilknytning til både børn og voksne, ved at skabe tillid til barnet, som herved føler sig set for hvad barnet kan, og mødt med forståelse og mulighed for udvikling.

I Børnehuset Grønnevej planlægger vi projekter og emner ud fra den styrket læreplan, og en dialog med den enkelte børnegruppe. Hvor ligger deres interesse på det givne tidspunkt og hvad er de optaget af. Herigennem sikrer vi at børnene oplever medbestemmelse, og at de den vej igennem kan føle demokrati og ejerskab af processen undervejs. Hos os er processen vigtigere og mere meningsfuld for børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse, end det færdige resultat.

Vi vil nu beskrive hvordan børnesyn kommer til udtryk i vores tre aktivitetsgrupper.

• For de mindste børn i børnehuset vil det være den nonverbale kommunikations form og legene som vi tager udgangspunkt i, når der skal planlægges aktiviteter/projekter i vuggestuen. Vi tager hensyn til hvert enkelt barns behov og den enkeltes udvikling i det læringsrum vi danner, og vi arbejder hen imod at klæde alle børn godt på til næste udviklingstrin. De mindste børn har særlig brug for sproglig og motoriske udfordringer og i denne aldersgruppe er det særligt processen der understøtter læringen og ikke det færdige produkt.
• Et eksempel på børnesyn med vores mellemste gruppe børn kunne være vores store havprojekt. Børnene havde en interessant dialog igang rundt om frokostbordet, og den udsprang af, at et barn havde været på den blå planet. Herefter greb pædagogen dialogen og udviklede den til at snakke om havdyr. Flere og flere børn deltog i dialogen på hver deres måde og det resulterede i et stort projekt om havet. Børnene i gruppen tog styringen, og foreslog alle de havdyr de gerne ville have med i processen. Pædagogerne valgte herefter de dyr ud som havde relevans til deres aldersgruppe og undersøgte viden de kunne bruge i projektet. Samtidig blev projektet gjort visuelt for børnene og de var hele tiden med undervejs. Børnene fik ejerskab af projektet og forløbet endte ud i en stor collage af forskellige havdyr.
• Et sidste eksempel på børnesyn med vores store børnehavebørn kunne være vores store emne om Vikingetiden. Projektet begyndte med, at børnene på opfordring af pædagogerne lyttede til Sigurd Barret’s danmarkshistorie. Børnene blev særlig optaget af Vikingetiden og hvordan man levede dengang. Pædagogerne undersøgte viden de kunne fortælle videre, og efterfølgende voksede projektet sig større og større. Der blev lavet Jellingesten og skrevet med runer. Der blev lavet smykker i ler og mad på bål. Projektet endte ud i et stort Vikingemarked, hvor alle forældre blev inviteret ned, og kunne se alle de færdige produkter, samt smage maden fra bålet. Børnene var undervejs i flow og det var tydeligt at se hver enkelt barns begejstring i projektet.

I Børnehuset Grønnevej arbejder vi med dannelse og børneperspektiv på følgende måde

• Vi taler med børnene som værdifulde individer, der har noget at byde ind med. Vi lytter til deres ideer og hjælper dem med at udføre de ønsker de måtte have. Vi hjælper børnene med at opnå succes, når tingene bliver svære, og vi støtter og guider børnene til at være selvstændige og selv have indflydelse på deres hverdag, og herigennem arbejder vi fokuseret med børnenes selvværd og selvtillid.
• Barnet oplever at have værdi i sig selv og have en betydning i børnegruppen. Barnet opnår følelsen af at være værdifuld, og derigennem danner barnet fundamentet og en grundfølelse af at være god nok, og høre til i fællesskabet.

• Vi ser legen som grundlæggende for den personlige og sociale udvikling samt læring gennem hele dagen. Legen fremmer fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, identitet og selvværd. I legen udvikler barnet mod på nye ting, troen på sig selv, venskaber, tætte relationer, tillid og meget mere. Det er grundlæggende og vigtigt at barnet får denne læring med i rygsækken, når barnet senere vil møde udfordringer.
• I børnehuset Grønnevej arbejder vi ud fra flere former for deltagelsesmuligheder, hvor vi tror på at deltagelse kan komme til udtryk på flere måder. Vi respekterer at børn er forskellige, og ved at alle børn på forskelligvis lærer og bearbejder ny viden på deres egen måde. Vi sikrer den optimale læring i legen via en personalegruppe som kan gå foran i legen f.eks. ved at vise vejen for legens udvikling og rammesætte reglerne for legen, gå ved siden af legen f.eks. være tilgængelig og synlig for barnet hvis der opstår spørgsmål til legen, og gå bagved legen f.eks. ved at være til stede uden at deltage, og understøtte legens opbygning. Vi som personale følger barnets spor og understøtter og videreudvikler legen på børnenes præmisser.
• I børnehuset Grønnevej arbejder vi med læring igennem hele dagen. I leg sker der også en læring. Derfor skaber vi i vores børnehus mulighed for leg, og især den spontane leg, blandt børnene. Den leg som blot opstår fordi rammerne er gode. Det betyder at vi har legezoner, at vi nøje har udvalgt hvilket legetøj vi har, og hvor vi har det, at vi nøje udvælger og foreslår børnene hvor de kan gå hen, når det at lege bliver svært.

Børnehuset Grønnevej understøtter udviklingen af både børnefællesskaber og sikrer det sociale rum, hvor det enkelte barn lærer og udvikler sig på følgende måde

• I vores pædagogiske hverdag hvor børnene er inddelt i aldersintegrerede grupper på stuerne fra 3-6 år, og hvor de også indgår i grupper aldersopdelt, sikrer vi at børnene bidrager aktivt og positivt i fællesskabet. Vores opgave i Børnehuset Grønnevej er at sikre at alle børn har meningsfulde relationer og derved føler sig som en del af fællesskabet. Vi opnår meningsfulde relationer på kryds og tværs ved, at have fokus på det enkelte barn og samspillet i hele børnegruppen.
• Vi bruger pædagogiske redskaber som blandt andet matrix-modeller  og Alle med, for at sikre at alle børn bliver set, føler tryghed samt nærvær og har en tæt voksen og barn relation igennem deres tid i Børnehuset Grønnevej.
• Når vi ser venskaber spire mellem børnene i børnehaven, opfordrer vi forældrene til legeaftaler i fritiden. I børnehuset støtter vi op om børnene ved at observere de relationer hvor legen og fællesskabet spontant opstår.
• Vi har yderligere i børnehuset fællessamling hver fredag morgen, for at understøtte fællesskabet i hele huset med både vuggestuen og børnehaven. Her synges der sange valgt af børnene i deres aktivitetsgrupper, og derigennem skabes der genkendelighed og forudsigelighed, og derved er børnene aktive med skabere og bidrager til vores fællessamling.
•  Her synger vi sange der matcher projekterne ude i aktivitetsgrupperne og som er valgt af børnene så de er aktive med skabere af vores fællessamling. Herigennem skaber vi også genkendelige og forudsigelighed.

Børnehuset Grønnevej understøtter udviklingen af både børnefællesskaber og sikrer det sociale rum, hvor det enkelte barn lærer og udvikler sig på følgende måde

• I vores pædagogiske hverdag hvor børnene er inddelt i aldersintegrerede grupper på stuerne fra 3-6 år, og hvor de også indgår i grupper aldersopdelt, sikrer vi at børnene bidrager aktivt og positivt i fællesskabet. Vores opgave i Børnehuset Grønnevej er at sikre at alle børn har meningsfulde relationer og derved føler sig som en del af fællesskabet. Vi opnår meningsfulde relationer på kryds og tværs ved, at have fokus på det enkelte barn og samspillet i hele børnegruppen.
• Vi bruger pædagogiske redskaber som blandt andet matrix-modeller  og Alle med, for at sikre at alle børn bliver set, føler tryghed samt nærvær og har en tæt voksen og barn relation igennem deres tid i Børnehuset Grønnevej.
• Når vi ser venskaber spire mellem børnene i børnehaven, opfordrer vi forældrene til legeaftaler i fritiden. I børnehuset støtter vi op om børnene ved at observere de relationer hvor legen og fællesskabet spontant opstår.
• Vi har yderligere i børnehuset fællessamling hver fredag morgen, for at understøtte fællesskabet i hele huset med både vuggestuen og børnehaven. Her synges der sange valgt af børnene i deres aktivitetsgrupper, og derigennem skabes der genkendelighed og forudsigelighed, og derved er børnene aktive med skabere og bidrager til vores fællessamling.
•  Her synger vi sange der matcher projekterne ude i aktivitetsgrupperne og som er valgt af børnene så de er aktive med skabere af vores fællessamling. Herigennem skaber vi også genkendelige og forudsigelighed.

Børnehuset Grønnevej understøtter udviklingen af både børnefællesskaber og sikrer det sociale rum, hvor det enkelte barn lærer og udvikler sig på følgende måde

• I vores pædagogiske hverdag hvor børnene er inddelt i aldersintegrerede grupper på stuerne fra 3-6 år, og hvor de også indgår i grupper aldersopdelt, sikrer vi at børnene bidrager aktivt og positivt i fællesskabet. Vores opgave i Børnehuset Grønnevej er at sikre at alle børn har meningsfulde relationer og derved føler sig som en del af fællesskabet. Vi opnår meningsfulde relationer på kryds og tværs ved, at have fokus på det enkelte barn og samspillet i hele børnegruppen.
• Vi bruger pædagogiske redskaber som blandt andet matrix-modeller  og Alle med, for at sikre at alle børn bliver set, føler tryghed samt nærvær og har en tæt voksen og barn relation igennem deres tid i Børnehuset Grønnevej.
• Når vi ser venskaber spire mellem børnene i børnehaven, opfordrer vi forældrene til legeaftaler i fritiden. I børnehuset støtter vi op om børnene ved at observere de relationer hvor legen og fællesskabet spontant opstår.
• Vi har yderligere i børnehuset fællessamling hver fredag morgen, for at understøtte fællesskabet i hele huset med både vuggestuen og børnehaven. Her synges der sange valgt af børnene i deres aktivitetsgrupper, og derigennem skabes der genkendelighed og forudsigelighed, og derved er børnene aktive med skabere og bidrager til vores fællessamling.
•  Her synger vi sange der matcher projekterne ude i aktivitetsgrupperne og som er valgt af børnene så de er aktive med skabere af vores fællessamling. Herigennem skaber vi også genkendelige og forudsigelighed.

Vi faciliterer og rammesætter forældresamarbejdet i Børnehuset Grønnevej på følgende måde

• Gennem et differentieret samarbejde, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte forældres ressourcer og muligheder.
• Vi afholder samtaler hvor det enkelte barns trivsel, dannelse, udvikling og læring er i fokus. Vi tilpasser tilbuddet om samtaler ud fra den enkeltes families behov.
• Vi opfordrer vores forældre til at indgå i dialog med vores pædagogiske personale i hverdagen, og vi henvender os også til forældrene i dagligdagen.
• Vi opfordrer forældrene til at understøtte børnefællesskabet ved at inkludere alle børn på lige vilkår, og understøtte børnenes meningsfulde relationer gennem legeaftaler.

• I Børnehuset Grønnevej etablerer vi et pædagogisk læringsmiljø for de store børnehavebørn, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.
• Vi arbejder målrettet med de ældste børnehavebørn fra september til maj måned. Vi arbejder gennem SFO-gruppen en gang om ugen, og ligeledes i aktivitetsgruppen for de 5-6årige tre gange om ugen.
• I SFO-gruppen skaber vi en mulighed for at børnene arbejder med skolerelaterede opgaver, som understøtter emner og projekter i aktivitetsgruppen. Ligeledes har vi fokus på barnets alsidig personlig udvikling. Erfaringsmæssigt ved vi at det bidrager til en lettere overgang fra børnehave til sfo, eksempelvis ved at kunne modtage og udføre en kollektiv besked, have styr på sin egen garderobe og selv at kunnen klare toilet besøg mv.
• I samarbejde med den lokale folkeskole har vi kendskab til deres læringstilgang og derigennem skaber vi mulighed for en god overgang til SFO/skole.

• Børnehuset Grønnevej har samarbejde med Sorgenfri Kirke hvor vi kommer af og til, og særligt til jul inviteres vi til Julegudstjeneste. I Børnehuset Grønnevej er det ikke et krav at deltage, da vi respekterer forskellighed.
• Vi har ligeledes samarbejde med den lokale frivillige organisation, herigennem har vi mulighed for at få tildelt en frivillig bedste, som kan komme i huset og lave aktiviteter med børn.
• Vi er ydermere startet op på at besøge andre lokale institutioner, for herigennem at blive inspireret på ny, og vi opfordre til at de også kommer og besøger os.
• På nuværende tidspunkt har vi ikke samarbejde med andre lokale instanser.

Det skal være rart, sjovt, omsorgsfuldt, udfordrende og stimulerende for børnene at komme i vuggestue og børnehave, og det er vores opgave at skabe rammerne for et sundt og godt børnemiljø, hvor børnenes trives og er i udvikling og læring.

Her er et par eksempler på, hvordan vi arbejder med at fremme et godt børnemiljø

• I børnehuset Grønnevej har vi arbejdet målrettet med vores indretning af stuerne i huset. Vi har indrettet små læringsmiljøer med forskellige aktiviteter, og mulighed for ro, fordybelse samt fysisk udfoldelse/vilde lege. Herigennem skaber vi godt børnemiljø.
• Ligeledes er vores legeplads indrettet med små oaser, og her har børnene også mulighed for ro, fordybelse samt fysisk udfoldelse.
• I forbindelse med vores nylig tilbagevendelse til Grønnevej efter et års genhusning marts 2019, har vi nøje revurderet vores fysiske indretning. Det har den betydning at alle stuer er indrettet ud fra pædagogiske overvejelser omkring børnemiljø og små læringsrum. Derudover har vi altid øje for hvordan det fysiske børnemiljø bruges, og flytter gerne rundt på nogle elementer, for at skabe nye rum og muligheder for børnene.
• Derudover er der i huset indrettet et motorikrum med plads til fysisk udfoldelse og blandt andet leg på klatrevæg. Vi har ydermere fået støjdæmpende materiale på væggene og i loftet for herigennem at fremme det psykiske børnemiljø og reducere støjniveau.

I Børnehuset Grønnevej arbejder vi med det pædagogiske læringsmiljø på følgende måde

• Det pædagogiske læringsmiljø i bygger på et grundlag hvor vi ønsker at skabe den optimale mulighed for udvikling, trivsel, dannelse og læring gennem aldersopdelte aktivitetsgrupper. Via de aldersopdelte aktivitetsgrupper kan vi målrette de pædagogiske aktiviteter til den aktuelle børnegruppe. Derudover har vi valgt at børnene er aldersintegreret på stuerne, da vores holdning er at børnenes trivsel, udvikling, dannelse og læring optimeres ved at have adgang til relationer mellem større, mindre og jævnaldrende børn.
• I børnehuset Grønnevej skaber vi et læringsmiljø gennem hele dagen, ved at have fokus på børnegruppen samt det enkelte barn og de læringsmuligheder der opstår.
• Det stiller krav til det pædagogiske personale da de skal være omstillingsparate, nærværende, engageret, anerkendende og rummelige. Dette er en vigtig forudsætning for at kunne etablere et pædagogisk læringsmiljø gennem hele dagen.
• På vores personalemøder en gang måneden arbejder vi med pædagogiske mål og indhold for vores aktiviteter i huset. Ligeledes evalueres de tidligere aktiviteter ud fra evalueringsmodel og evalueringen ligger til grund for planlægning af de nye aktiviteter.
• Børnehuset Grønnevej har vi fokus på at udvikle læringsmiljøet gennem hele dagen og vi har også valgt at bruge legepladsen som læringsrum. Hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem vores legepladsmappe, som er udarbejdet af hele personalet. Mappen indeholder ideer til lege og aktiviteter udenfor, og vi kan se at børnene tager ejerskab af legene og selv igangsætter dem herefter.

Vi vil her beskrive vores pædagogisk-didaktiske overvejelser bag vores tanker omkring leg, og det fysiske læringsmiljø

Beskrivelse af leg

I det kommende år vil vi have fokus på Børneinitierede lege og voksenstyrede lege:

Intentionen med børneinitierede lege:

Børnene øver sig i:

• - De sociale spilleregler, tage hensyn til – og acceptere hinanden.
• - At forhandle, gå på kompromis og lade andre bestemme.
• - At kommunikere, at kunne sige til og fra.

Det pædagogiske personales rolle er:

• - At gå foran, bagved og ved siden af legen.
• - At understøtte og guide børnene undervejs blandt andet ved konflikthåndtering.
• - At understøtte udviklingen af legen og sætte ord på.

Hvilke læreplanstemaer indgår i denne leg?  

• - Alle læreplanstemaer kan inddrages på kryds og tværs.
• - Men særligt Alsidig pers. Udvikling.
• - Social udvikling og sprog.

Forældrene kan understøtte barnets udvikling ved:

• - At understøtte barnets legerelationer i fritiden.
• - At guide dem undervejs i legen, sætte ord på.
• Intentionen med voksenstyrede lege:

Børnene øver sig i:

• - At vente på tur
• - At følge spilleregler i forskellige spil og lege aktiviteter
• - At følge instrukser fra de voksne

Det pædagogiske personales rolle er:

• - At være parat med pædagogisk bagdør
• - At være tydelige i vores forventninger, og stille realistiske og relevante krav.
• - At invitere børnene til at tænke nye muligheder og veje

Hvilke læreplanstemaer indgår i denne rutine?  

• -Alle læreplanstemaer kan indgå i voksenstyrede lege.

Forældrene kan understøtte barnets udvikling ved:

• - At bakke op om vores tiltag i børnehuset og understøtte på hjemmefronten.

Det pædagogiske arbejde skal planlægges ud fra seks læreplanstemaer, som tilsammen rummer de forskellige kompetenceområder, som alle børn skal møde i dagtilbud. De seks læreplanstemaer skal være med til at sikre en alsidighed i den pædagogiske praksis.

De seks læreplanstemaer er:

• Alsidig personlig udvikling
• Social udvikling
• Kommunikation og sprog
• Krop, sanser og bevægelse
• Natur, udeliv og science
• Kultur, æstetik og fællesskab

I dagtilbudsloven er der også opsat nogle pædagogiske mål for hvert læreplanstema, som alle dagtilbud skal arbejde ud fra.

Herunder er de enkelte læreplanstemaer beskrevet samt de to tilhørende mål for hvert tema. Til sidst i mappen konkretiseres vores arbejde med læreplanerne.

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

• Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.
• Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Vi har en særlig opmærksomhed på vores flersproget børn og understøtter deres sprogtilegnelse i tæt samarbejde med vores to-sprogs konsulenter.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Krop, sanser og bevægelse

• Børn oplever verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.
• Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations dannelse udgår fra kroppen.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:                                                                                                                   

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, blandt andet gennem musik og dans, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier

Børnene er i kontinuerlig udvikling. Det kræver at det pædagogiske personale hele tiden har øje for det enkelte barn, og barnets nærmeste udviklingszone. Det betyder også at vi tilrettelægger vores hverdag sådan, at der er plads til at inkludere alle børn. Det gør vi via:

Den pædagogiske bagdør (En pædagogisk bagdør betyder at vores aktiviteter kan rumme alle børn på egne præmisser).

• At barnet kan få lov at kigge på først
• At barnet kan være sammen med en god ven
• At barnet kan få voksenstøtte undervejs
• At barnet kan have ”helle” i legen
• At barnet kan få lov til at spise et særligt sted.

Vi bestræber os på altid at være engagerede voksne, som kan vise børnene vejen samt inspirere dem. Vi ved at en vigtig forudsætning for at børnene vil og kan deltage på deres egne præmisser er, at have engagerede og motiverende voksne.

• I børnehuset Grønnevej udfordre vi børnene i deres dagligdag og i vores aktivitetsgrupper. Det gør vi ved at:
• Planlægge aktiviteter som tager udgangspunkt i børnenes aktuelle udviklingstrin og hvor vi udviklingsmæssigt gerne vil føre dem hen.
• Følge børnenes interesser for leg og læring samt demokrati.
• Vi som voksne ved hvilke behov det enkelte barn har, og vi hjælper barnet med at opnå optimal trivsel, udvikling, læring og dannelse.
• Det gør vi ved at:

Anerkende og rumme alle barnets følelser. Her sætter vi ord på for barnet, for herigennem at sikre at barnet føler sig set og hørt og får følelsen af at være god nok som barnet er.

• Sætte tydelige rammer og forventer gensidig tillid og respekt.
• Styrke barnets selvværd og selvtillid ved at rumme det hele barn, at invitere barnet til at bidrage og føle sig værdsat/værdifuld i fællesskabet med andre børn og voksne.
• Børn har altid god grund til at reagere som de gør i en given situation, og vi som voksne skal lytte og guide barnet til at lære at træffe betydningsfulde valg.

Eks:

• Fire børn leger på gangen. Et barn søger pludselig væk, måske reagerer barnet voldsomt eller måske reagere barnet helt stille og indadvendt. Her kommer vi voksne ind i billedet.
• Vi ser barnet og opsøger det. Vi søger væk fra larm og andre forstyrrelser hvis muligt. Gennem nærvær og neutral nysgerrighed forsøger vi at finde frem til hvad der er sket. Vi hjælper barnet til at sætte ord på, hvis der er et behov, og vi finder sammen frem til en god afslutning sådan at barnet er klar til at fortsætte sin børnehave dag bedst muligt.

I børnehuset Grønnevej har vi altid fokus på børnenes sociale fællesskab. Vi har øje for det samlede fællesskab, samt hvordan dette fungerer bedst muligt. Det opnår vi ved at lære børnene:

• Sociale spilleregler (forhandle)
• At føle sig værdifuld
• At hjælpe de andre med at se det enkelte barns værdi og bidrag til fællesskabet.
• At kunne mestre empati og have forståelse for forskellighed samt, at kunne udnytte hinandens styrker.
• At kunne løse konflikter.
• At turde udvise initiativ og tro på, at det barnet bidrager med er værdifuldt ind i fællesskabet.

Dette gør vi især med skolestart for øje, i forhold til at gøre overgangen fra børnehave til sfo nemmere, da børnene har øvet sig i, at tro på at turde afprøve nye ting, samt håndtere udfordringer på deres vej.

• Vi hjælper børnene med at håndtere stigende krav, samt øve sig i de opgaver de får stillet. Vi lærer børnene, at det man skal lærer ikke er noget som man kan i forvejen, og at man skal øve sig for at blive god til noget. Vi bestræber os på altid at være nærværende, tillidsfulde og omsorgsfulde voksne, sådan at børnene altid ved hvor de kan finde hjælp og tryghed i deres hverdag.

I børnehuset Grønnevej lægger vi vægt på at børnene får så mange og forskellige erfaringer med sprog. Dette kan f.eks. ske i børneinitierede lege og andre meningsfulde aktiviteter med hinanden. Vi er opmærksomme på at se de børn, der ikke af sig selv indgår i samtaler, lege og aktiviteter. Her har vi særligt fokus på at de også kommer til at indgå i fællesskaber der understøtter deres kommunikative og sproglige udvikling.

Vi arbejder med at fremme børnenes sproglige udvikling ved at

• Italesætte følelser
• Være en god sproglig rolle rollemodel, voksen-voksen og voksen-barn.
• Øve den daglige dialog via 5-leddet samtale, hvor vi har fokus på at give børnene tid og ro til at reflektere og sætte ord på.
• Arbejde med ”Fri for mobberi” som pædagogisk redskab og herigennem arbejde med samtale kort og billeder til at understøtte det enkelte barns sproglige udvikling.

Arbejde med dialogisk læsning som pædagogisk redskab. Via dialogisk læsning bliver børnene præsenteret for den samme bog flere gange, og herigennem skaber vi forudsigelighed og genkendelighed samtidig med at børnene udvikler sproget gennem visuelt at se teksten og lege med konkreterne, for til sidst at slutte af med rollespil.

Generelt arbejder hele børnehuset med sange og rim og remser, for at understøtte børnenes sproglige og melodiske udvikling.

I børnehuset Grønnevej ved vi at børn der bruger, udfordrer, eksperimentere, mærker og passer på deres krop, er i fysisk og psykisk trivsel. Det pædagogiske personale tilgodeser det enkelte barn, og tilpasser aktiviteterne efter barnets forudsætninger. Det betyder at vores læringsrum sikre at alle børn kan være med.

I børnehuset Grønnevej har vi flere forskellige læringsrum med plads til krop, sanser og bevægelse. Vi har legepladsen, kælderen, motorikrummet, fordybelsesrum, ture ud af huset mv.

• På legepladsen har vi f.eks. legepladsmappen, hvori vi/børnene kan vælge mellem flere forskellige aktiviteter. Disse aktiviteter er altid voksenstyrrede. Hver dag har en voksen ansvaret for at sætte aktiviteter i gang på legepladsen, sådan at vi sikre udviklende læringsmiljøer gennem hele dagen. Vi sætter både højintensitet og lavintensitets lege i gang med vekslen herimellem, med henblik på selvregulering, koncentration, skift og fokus.

Eksempel på højintensitets lege

• Ståtrold, fangeleg, gemmeleg, fodbold, basket, dans, instrumenter og ”hajerne kommer”
• Herunder styrker vi særligt muskel-led sansen og vestibulær sansen.
• Eksempel på lavintensitets lege:
• Yoga, afslapning/mindfulness, børnemassage, brætspil og rolle lege.
• Her styrker vi særligt taktilsansen, muskel-led sansen og vestibulær sansen.
• Vi har særligt fokus på at stimulere børnenes sanser og på hvordan vi kan understøtte børnenes balance mellem krop og sind.

Eksempel på hvordan vi arbejder med muskel-led sansen udover det som er beskrevet ovenfor:

• Når vi stimulerer denne sans, er det for at udvikle barnets styrke og kraft, barnets motoriske planlægning; sådan at barnet kan lære at orientere sig og få et overblik, samt koordinering af kroppens bevægelser.
• Vi stimulerer muskel-led sansen konkret ved at hoppe, gå, løbe, kravle, klatre og balancere. Alt dette er noget børnene for stimuleret blandt andet på legepladsen, men også i vores aktivitetsgrupper hvor vi laver yoga, forhindringsbaner, bevægelseslege, danser til rytmik Grethe, tigertræning og meget mere.
•  

Eksempel på hvordan vi arbejder med vestibulær sansen:

• Når vi stimulerer denne sans udvikler vi barnets evne til at kunne bevæge sig, mærke tyngdekraften og føle balance. Barnet skal have styrket denne sans for at kunne udvikle sig motorisk korrekt, da der ligger en væske inde i øret som bliver stimuleret ved at styrke vestibulær sansen. Når denne sans er i balance, har barnet forudsætning for at kunne deltage aktivt i aktiviteter og leg, uden at det bliver ubehageligt for barnet.
• Når vi konkret arbejder med vestibulær sansen så betyder det at vi drejer rundt, bevæger hoved frem og tilbage og fra side til side, samt bevæger kroppen. Vi gynger, danser, dyrker børneyoga, triller ned at bakker på tur, hopper, balancerer med ærteposer på hovedet. Vi svinger i reb både med kroppen, men også med legeredskaber. Vi hører rytmik Grete, fri for mobberi sange for at inspirere børnene til at bevæge sig sammen med os voksne.

Eksempel på hvordan vi arbejder med taktilsansen:

• Når vi stimulerer taktilsansen, lærer vi børnene at føle berøring, at styrke følesansen, og at kunne mærke temperaturforskelle, samt at kunne mærke sig selv. Det gør vi for at kunne være i kontakt med kroppen og at kunne have det rart i sig selv.
• Når vi konkret arbejder med taktilsansen hos børnene kan vi give dem et kram, lægge en hånd på deres skulder/ryg, nusse dem på armen, pensle dem med en fjer eller en tør pensel, lave dybe tryk på dem mm.
• Med børnenes aktive deltagelse laver vi børnemassage fra ”fri for mobberi”, dyrker yoga hvor man skal holde de andre i hånden, laver lege hvor man skal være i fysisk kontakt med hinanden, mærker forskel på varmt og koldt vand osv.
• Af flere sanser stimulerer vi også synssansen, smagssansen og hørelsen. Her laver vi visuel understøttelse på vores dagstavler, vi laver pictogrammer og vi viser med billeder hvilken gruppe barnet skal deltage i.
• Vi øver os i at lytte til hinanden, samt lege med vores stemmer, og blandt andet synge højt og lavt. Vi smager og dufter til den mad vi spiser, og den suppe vi blandt andre ting laver på vores bål.
• At sanserne er i balance og fungerer som de skal er en forudsætning for at kunne bevæge sig, og bevægelse stimulerer samtidig alle vores sanser. Det er essentielt for at have et barn som er velfungerende, og som har det rart og godt i sin egen krop, og som derved har ressourcerne til at indgå i gode sociale relationer til andre.
• I børnehuset Grønnevej skaber vi mulighed for kropslige erfaringer. Vi forsøger at skabe bestemte legezoner, samt at tilgodese børnenes behov ved rum i rum. Vi går meget op i det æstetiske udtryk, altså hvordan rummene er skabt og indrettet, både i det daglige men også i vores aktiviteter. Det gør vi for at børnene tydeligt genkender både de indendørs og de udendørsrammer.

• I børnehuset Grønnevej lægger vi vægt på udeliv i alt slags vejr. Vi har fokus på at støtte børnene i deres nysgerrighed for naturen og alle de dyr der er omkring på legepladsen, men også de dyr vi ser når vi er på tur.
• Vi arbejder både målrettet med naturfænomener, men vi griber også den spontane læring når den opstår blandt børnene.
• Når vi arbejder med science betyder det at vi skaber et læringsmiljø som giver børnene mulighed for at få erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge. Et eksempel kunne være at vi laver snebolde udenfor med børnene, og derefter tager den med indenfor for at observere processen når den smelter og tale om årsagen til dette.
• Science handler også om at gribe børnenes spontanitet, og give dem muligheden for at eksperimentere med antal, former og størrelse.

• I børnehuset Grønnevej har vi en naturlig tilgang til mangfoldighed.
• Vi understøtter børnenes forskellige kulturer ved at respektere børnenes deltagelsesmuligheder i vores forskellige traditioner. Vi skaber et læringsmiljø hvor alle børn har mulighed for at indgå i ligeværdige fællesskaber.
• Ydermere skaber vi mulighed for at børnene møder forskellige kulturer gennem vores planlagte familie arrangementer som forældrekaffe, sommerfest, arbejdsdage, høstfest, julefest osv.
• Af traditioner på Grønnevej har vi blandt andet fastelavn, påskefrokost, skt. Hans, halloween og julefrokost og Santa Lucia.
• I kan evt. klikke ind på vores årshjul og læse meget mere.