Mad og måltider

• Børnene skal opleve at måltiderne er en social begivenhed, hvor man sidder sammen omkring maden, og hvor det er mulighed for samtale og hyggesnakke. Der skal gælde de samme rutiner for det enkelte alderstrin i institutionen.
• Vi sørger for, at måltidet er tilrettelagt på en sådan måde, at børnene deltager aktivt, f.eks. med at vaske hænder, dække rullebord, hente egen kop og egen madkasse fra rullebordet, hælde op og efter at have spist, at rydde af efter sig. På den måde er vi med til, at børnene lærer at blive selvhjulpne og er aktivt deltagende ind i fællesskabet.
• Måltiderne skal ske i et roligt og glidende tempo, hvor vi tager hensyn til børnenes forskellige spiserytmer. Derfor må børnene fx ved frokosten begynde at spise af deres madpakker lige så snart de har sat sig ved bordet og efterhånden som børnene er mætte, rejser de sig fra bordet og sætter sig med en rolig beskæftigelse.
• Vi vægter, at der under måltidet er en rar stemning, og at der samtales ved bordet, hvorved børnenes fællesskab og sprog udvikles. Der kan fx tales om hvor maden kommer fra, hvad der er godt at spise og hvad kosten gør ved kroppen eller der kan tales om de aktiviteter man lige har været sammen om.
• Derfor udnytter vi, at bruge de forskellige rum vi har, så vi kan spise i de mindre grupper vi har været sammen med om formiddagen og sørger for at fordele os som voksne ved bordene, så vi kan være med til at igangsætte dialogerne med børnene.

• Eftermiddagsmaden spises, som det passer ind i børnenes leg og soverytme. Det er den ene voksne der står for at sidde ved frugtbordet og skære frugten ud løbende til stuens fælles frugtfad.
• Børnene er efter alder og færdigheder selv med til at smøre deres eget brød. Igen vægter vi, at der skal være mulighed for at der er en rar stemning og at der kan samtales ved bordet.
• Den anden voksne på stuen sikrer, at alle børnene lidt efter lidt som der er plads kommer hen og spiser frugt. På den måde sikrer vi, at alle børn får spist frugt.

Børnene skal lære om, hvor maden kommer fra. Dette sker udover det vi snakker om i dagligdagen fx i forbindelse med når vi holder påskefrokoster og julefrokoster.

Hver stue holder, i forbindelse med højtiderne påske og jul, et frokost arrangement for stuens børn og personale. Her forbereder stuens børn en frokost ved, at hvert barn har medbragt noget tilbehør til frokosten hjemmefra.

I forbindelse med forberedelserne til arrangementerne, taler vi med børnene om:

• Hvor kommer maden fra?
• Hvad er godt at spise?
• Hvad gør kosten ved kroppen?
• Hvad er vigtigt at spise i hvilken alder?
• Hvordan ser fx en agurk ud? Hvordan smager den? Hvordan føles den? Hvordan skærer man den i tern?

Derudover bruger vi pædagogisk naturens frugter, når vi er i haven og i skoven. Det vil sige, at børnene efter aftale med de voksne må smage og spise af de frugter vi har i haven og når vi er i skoven. F.eks. Går vi i efteråret plukker vi æbler og laver måske æblemost el. æblegrød deraf.

• Der serveres ikke morgenmad i Spurvehuset og det forventes at børnene har spist morgenmad hjemmefra.

• Vuggestuebørnene får ca. kl. 8.30 tilbudt vand, groft brød og evt. lidt frugt.
• Hvis et børnehavebarn, der er kommet tidligt, bliver sulten før frokost, har det mulighed for at spise en mad fra sin madkasse i tidsrummet fra 8.30-9.15.

• Børnene medbringer selv deres madpakke til frokost. Der serveres vand til frokosten.
• OBS. I vuggestuen må børnene ikke have rå gulerødder med og ej heller nogen form for nødder.

• Hvert barn medbringer daglig en frugt til stuens fælles frugtkurv.
• Fra tirsdag til torsdag bager Spurvehuset groft brød som et supplement til frugten.
• Hver mandag har vi en brødordning, hvor børnene på skift har groft brød med til hele stuen og om fredagen serverer Spurvehuset knækbrød eller rugbrød til frugten.
• Der serveres vand som drikkelse til frugten.

• Løbende igennem dagen har børnene mulighed for at få vand at drikke. Børnehavebørnene bruger deres drikkedunke og vuggestuebørnene får tilbudt vand ved de forskellige måltider samt efter behov.
• I Spurvehuset serverer vi ikke mælk, så det er forældrenes ansvar, at barnet får mælkeprodukter hjemme i rette omfang.

• Forældrene er ansvarlige for indholdet i madkassen, og vi opfordrer til, at børnene får sund og varieret mad med og madpakken må ikke indeholde slik og kage.
• Personalet skal gå i dialog med de enkelte forældre, om fx. Størrelse eller indhold af madpakken, hvis de oplever, at barnet ikke kan spise hele sin madpakke eller ikke har nok med.

Rækkefølge

• Det er som udgangspunkt barnet selv, der bestemmer, hvilken rækkefølge madpakken spises i, men de skal have noget der mætter i løbet af frokostmåltidet.

• Spurvehuset tager udgangspunkt i fødevarestyrelsens anbefalinger. Ved særlige begivenheder må institutionen gerne bruge en del af barnets råderum til tomme kalorier så som kage, saft, sodavand og slik. (Råderum: Danmarks fødevareforskning har beregnet, hvor stort et råderum til tomme kalorier, der dagligt er plads til, uden det tager pladsen fra den nødvendige sunde mad og påvirker vores almene sundhed.
• Jo yngre vi er, des mindre er råderummet. For børn mellem 3 og 6 år er råderummet begrænset til 300 KJ pr. dag.) Det er personalet, der vurderer, hvad der er særlige begivenheder i Spurvehuset.

• Markering af barnets fødselsdag i Spurvehuset: Vi markerer børnenes fødselsdage ifb. Med fx samling på stuen el. ved frugten og barnet har her noget med til uddeling på stuen, som ikke kræver forberedelse for personalet. Forslag til uddeling kan være frisk eller tørret frugt, boller, kage eller is på en varm dag. Slik bør undgås, da ikke alle børn er vant til at få slik (eller da ikke alle forældre ønsker, at deres børn skal få slik).
• Når man inviterer hjem til fødselsdag: Det er fødselsdagsbarnets forældres ansvar, hvad der bliver serveret, når I inviterer børnene hjem til privat fødselsdag en eftermiddag el. i weekenden. Spurvehuset gør opmærksom på, at Sundhedsmyndighederne anbefaler sunde grønne fødselsdage både i forhold til uddeling og til festen hjemme.
• Det at blive storesøster/bror: Dette markeres på samme måde som børnenes fødselsdage.
• Når man rykker fra vuggestue til børnehave: Dette markeres på samme måde som børnenes fødselsdage.
• Spurvehusets fødselsdag: Markeres ved at børn og personaler samles ved flagstangen om formiddagen og synger og leger sanglege sammen. Om eftermiddagen til frugten/eftermiddagsmaden serveres der boller og kakaomælk. 
• Fastelavn: Markeres ved at udklædte børn og personaler om formiddagen slår katten af tønden på de enkelte stuer. Der serveres popcorn og vand til børnehavebørnene, når tøndeslagningen er færdig og i tønderne er der rosinæsker og et lille stykke chokolade til hvert barn og om eftermiddagen bliver der serveret fastelavnsboller.
• Skolebørnenes sidste dag: Markeres ved at børn og personaler om formiddagen holder et særligt arrangement, hvor de børn der skal i SFO bliver fejret og derefter serverer de kommende SFObørn hjemmebagt kage for de andre børn. Om eftermiddagen inviteres alle forældre til et eftermiddagsarrangement og her serveres resterne af kagerne fra om formiddagen sammen med kaffe og the til forældre og personale samt vand til børnene.
• Lucia: Markeres ved, at de børn, der skal i skole, går Lucia optog i haven om morgenen og Spurvehuset serverer nogle lette theboller med chokoladestykker i og kakaomælk til børnene. Forældrene medbringer selv kaffe og the.