Pædagogiske overvejelser og hvorfor vi gør som vi gør

I Rævehøjen har vi særlig fokus på sprog.

Sproget er en af de vigtigste og mest betydningsfulde kompetencer børn - og for den sags skyld også voksne - kan have.

Det er gennem det talte sprog barnet optager og forstår sin omverden. Sproget er i høj grad indfaldsvinkel til social omgang. Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis barnet ikke kan bruge sproget i forhold til de sociale kompetencer. Der vil være alt for meget, der af den grund ikke lykkedes for barnet. Dette vil få betydning for barnet ikke kun i de tidlige barndomsår, men gennem hele livet.

Derfor er det et centralt fokus for os at hjælpe børnene til:

• At turde bruge sproget i forskellige sammenhænge. Det øger barnets selvværd, selvsikkerhed og selvfølelse.
• At turde høre sig selv tale og blive dus med sproget. Det kan afgive ressourcer til at kunne være i stand til at lære noget nyt.
• Sproglig kompetence er en selvforstærkende mekanisme i forhold til leg og indlæring. Det giver mulighed for øget refleksion – flere nuancer i tænkningen giver en udvidet begrebsverden.
• Den sproglige indlæring skal dels komme naturligt gennem de daglige aktiviteter og dels gennem særlige aktiviteter, som er målrettet sprogarbejdet. Og som det mest centrale, at personalet:
• I det daglige, er opmærksomme på deres egen tale-/samtalemåde, da vi er rollemodeller for børnene.
• Giver rum og mulighed for samtale barn/barn og voksen/barn, og er opmærksomme på dialogen med barnet, så den får et gavnligt indhold bl.a. ved at arbejde med børnene i mindre grupper.
• Leger sproget ind, der hvor det er muligt, med sang, musik, rytmik og teater.
• Benævner og sætter ord på det vi ser, det vi gør og det børnene gør, så barnet vænnes til at høre det talte sprog, bliver konfronteret med sproget og får lyst til at bruge sproget selv.
• At have sproglig opmærksomhed på dagsordenen bibringer børnene vigtige kompetencer.
• Et godt sprog er også vigtigt under de konflikter, der kan opstå. At kunne udtrykke sig og sætte ord på følelser og handling, har stor betydning for barnet i relationen.

At hele børnehuset samles fredag formiddag til fællessang, er endnu en af Rævehøjens faste tilbagevendende strukturer.

• Fællessangen er afslutningen på ugen, og alle som deltager oplever den som meget hyggelig at være med til.
• Vi holder fællessang, fordi vi gerne vil give børnene en følelse af fællesskab og samhørighed.
• Fællessangen foregår på en sådan måde, at der gerne må være nogle gennemgående kendte sange, der tilgodeser den store aldersspredning på børnene. Sangene må også gerne indeholde elementer af dramatik, teater, historier, bevægelsessange og sanglege.
• Fællessangen er med til at udvikle børnenes selvværd, de får mulighed for at være på, at være i centrum. Det er muligt at fange børnenes opmærksomhed, de lærer at lytte, vente med at synge til der er talt til tre og opleve det kick det giver, når alt lykkes, når taget løfter sig.
• Ved at vi har et varieret udbud af forskellige sange giver fællessangen også næring til følelserne, mange af de gamle børnesange kan være meget følelsesbetonede. At have det sørgelige element med, kan være medvirkende til at børnene får forløst og bearbejdet følelser, som ellers ikke kan komme til udtryk.
• Fællessangen giver børnene den trygge forudsigelige, tilbagevendende kendte måde at vi alle er sammen på - og samtidig kommer der noget nyt spændende og følelsesladet med. Hvilket styrker de kompetencer barnet har brug for til at klare store gruppesammenhænge og fælles regler om adfærd i denne bestemte aktivitet.
• Børnene får en oplevelse af glæde og sjov med hinanden og udvikler sproglig fornemmelse, motorisk forståelse og sanselighed.
• På denne måde er vores mål og pædagogiske principper vha. fællessangen i tråd med de ting vi ønsker at børnene udvikler.

Vi vælger at tage på ture ud fra pædagogiske principper som vægter udeliv højt.

• På ture udenfor institutionen får børnene mulighed for en anderledes motorisk udfoldelse, en anden motorisk erfaring, de får en anden rumoplevelse, en oplevelse af frihed og andre muligheder end i institutionen. Ture beriger såvel voksne som børn og giver afveksling i hverdagen.
• Børnene får en øget omverdensbevidsthed ved at komme udenfor institutionen, lige fra den trygge genkendelighed i nærmiljø til udforskning af ukendte og spændende steder.
• På ture vil vi fremme naturforståelsen og give børnene respekt for naturen, og en mulighed for at følge årets gang. Vi har kendte bestemte steder, her tager vi hen og ser hvor forskelligt her ser ud, forår, sommer, efterår og vinter.
• For os kan en tur være mange ting, fra en tur i børnenes nærmiljø, hvor de kan opleve de kendte legepladser til længere ture til skov og strand med vores el-ladcykler eller med bus eller tog til museer, biografer, teater osv..
• Vi laver strukturerede ture, hvor formålet kan være at lære at gå sammen i en gruppe. Lære at gå og holde hinanden i hånden, at træne, at vi skal indordne os efter de fælles regler, som er af sikkerhedsmæssig art. At kunne gå på fortov, stoppe når vi skal, lytte til og rette sig efter de voksne.
• Vi har ture med et nærmere defineret indhold.
• Vi har ture, der er frie, hvor vi har tiden til fordybelse, til leg og nærvær – hvor strukturer og venskaber opløses og forandres. Dette gør, at der bliver mulighed for at lære hinanden at kende på en helt anden måde end hjemme i Rævehøjen.
• En tur langs det grønne område kan for de voksne måske opleves lidt kedeligt, men det er jo ofte her, at det mest spændende og sjove kan ske.
• På de strukturerede ture, med mange børn og voksne af sted på en gang, kan det være stressende for såvel børn som voksne. Lige fra garderoben, hvor alle skal have tøj på – og på samme tid - til vi endelig kommer af sted. Så skal vi måske med bus, vi skal holde sammen på alle og vente på bussen, tælle børn, ind i bussen og ud af bussen og tælle børn– samtidig skal vi passe på cykler på cykelstien og passe på, at ingen går den forkerte vej, når vi går ud af bussen. - Ja, vi har nok at holde styr på!
• En forskellighed af ture vil være det som sikrer udvikling, motorik, nysgerrighed, oplevelse, tid til undren, samvær med andre i større eller mindre grupper og gode relationer mellem børn og voksne.
• Umiddelbart er det ikke altid at børnene har lyst til at tage med på tur, og spørgsmålet er så: Skal de det?

- Og JA, nogle gange skal de. Alene hjemme kan de ikke være. Ofte er det, der betyder mest, om vennen skal med, og mindre hvor turen går hen.

• Legepladsen er en vigtig del af dagligdagen i Rævehøjen. Den giver først og fremmest børn og voksne mulighed for at komme udenfor og få frisk luft hver dag, hvilket er med til at mindske antallet af infektioner, som der er stor risiko for opstår, når så mange mennesker er samlet på begrænset plads.
• I perioder kan vejret være for råt for de mindste vuggestuebørn til at lege ude, men i middagsstunden er de ude at sove i deres krybber hver eneste dag.
• At gå ud på legepladsen betyder, at børnene får mere plads at lege på og dermed færre konflikter med hinanden. Her har børnene mulighed for sammen med de voksne at være støjende og de kan bruge deres kroppe til at løbe, klatre, gynge, cykle.
• Alt sammen noget som er godt for såvel den sproglige, som den motoriske udvikling. Vi tager også turen ”med tilbage på legepladsen”, for sammen med de voksne at kikke på og arbejde videre med materialer, der er fundet på turen.
• På legepladsen indgår de voksne i børnenes leg i en vekselvirkning mellem at give plads til at fordybe sig i egen leg og at deltage aktivt i legen og give inspiration og være rollemodeller.
• På legepladsen møder børnene venner, som de ikke har været sammen med om formiddagen og får styrket deres sociale samvær. De danner grupper efter eget valg og sammen kan de finde fredelige steder, hvor de kan fordybe sig i legen uden konstant overvågning fra de voksne eller afbrydelser fra andre børn.
• Ude er der bedre mulighed for at deltage i store fælleslege, hvor børnene kan lære at finde deres plads blandt en større gruppe børn, lære at forstå de sociale spilleregler. Alt sammen en del af at få styrket de sociale kompetencer og fællesskabet.
• Ude er støjniveauet væsentligt mindre end indendørs og støj kan være en kilde til stress blandt mennesker - store som små......

• Motorisk opmærksomhed og bevægelsesleg inden døre, er et fint supplement til at bevæge sig ude i naturen.
• Vi maver, kravler, løber, hopper, balancerer, hopper på trampolin, spiller bold, kravler i tunnel og meget mere. Disse aktiviteter er med til at udvikle glæden ved at bruge kroppen, styrker udholdenhed, balance, kondition og bevægelsesglæde.
• Gennem bevægelseslegen bliver børnene fortrolige med balance/ubalance, oppe/nede, ude/inde, forlæns/baglæns, bevægelse/ro. Vi synger lege om kroppen, benævner og bruger dele af kroppen og bliver derved bevidst om egen krop og dens funktioner. Børnene får her en mulighed for at overskride egen grænser. Når det lykkedes, giver det selvtillid. At turde være ”oppe”, være den i midten giver en tilfredsstillelse.
• Gennem bevægelseslegen øger vi muligheden for sociale relationer, vi lærer børnene at arbejde sammen, påvirker den musiske sans og via sanglege tilegner barnet sig en del af dansk kulturarv.
• Vi sætter sproget sammen med bevægelserne, for eksempel når vi synger om kroppens dele i de forskellige sanglege.
• Da rytme også er bevægelse, bruger vi forskellige instrumenter som f.eks. trommer og marimba. Børnene bevæger sig til instrumenternes rytme. Det styrker børnenes naturlige rytmesans.
• Om fredagen samles vi alle i alrummet. Der er en glad stemningen og aktivitetsniveauet er højt. Vi sidder i rundkreds og synger, vi danser og bevæger os omkring til trommerytmer.
• Børnene får gennem bevægelseslegen mulighed for at indsamle erfaringer om egen formåen, styrke og størrelse. Vi har lært noget nyt og dyrket det gamle. Vi har prøvet, vi har turdet prøve, vi har kunnet. Det er vildt, det er sjovt, det skaber ny energi og vi har rykket ved egne grænser.