Mad og måltider
Vi lægger vægt på at fremme en god spisekultur, hvor måltiderne foregår i fællesskab, i rolige og hyggelige omgivelser, med tid til at alle børn får spist.
Vi lægger vægt på at fremme en god spisekultur, hvor måltiderne foregår i fællesskab, i rolige og hyggelige omgivelser, med tid til at alle børn får spist.
I Klokkeblomsten har alle børn madpakker med. Vi har ikke nogen fælles madordning og der serveres ikke morgenmad.
Børnene må som udgangspunkt selv bestemme i hvilken rækkefølge madderne i madpakken spises - hvorfor det er vigtigt at I tager stilling til, hvad i putter i madpakken.
I vuggestuen tilbydes børnene knækbrød og vand kl. 9.00.
I børnehaven: Hvis I har behov for at aflevere jeres barn tidligt, kan I give jeres barn en morgen-madpakke med, som kan spises frem til 8.45.
Vi ønsker ikke drikkeyoghurt, kakaomælk, juice og andre drikkevarer i/ med madpakkerne. I vælger mængden af sødt, men slik, kage, kiks og stykker af chokolade mener vi ikke skal i madpakkerne. Madpakken skal give jeres barn energi til en god eftermiddag ”på arbejde” i vuggestuen eller børnehaven. Sødt kan også være frugt.
Børnene medbringer også frugt/en eftermiddags snack til kl. 14.00.
Vi følger Lyngby-Taarbæk kommunes mad og måltidspolitik.
Morgenmad, hvis I ikke kan nå at spise morgenmad hjemme, må I gerne medbringe noget mad jeres barn kan spise i børnehuset. Frem til kl. 8, spises på stuen, hvor jeres barn afleveres.
I vuggestuen spiser vi et stykke knækbrød kl. 9.00. Herefter holder vi samling.
Frokost, serveres i vuggestuen kl. ca. 10.45 og i børnehaven kl. ca. 11.15. Alle børn tilbydes vand til frokost.
Eftermiddagsmad, kl. ca. 14, spiser vi eftermiddagsmad. Børnene medbringer selv maden, som en ekstra madpakke.
Vi fejrer meget gerne jeres barns fødselsdag. Vi kommer gerne på besøg hos jer, men fejrer også gerne jeres barns fødselsdag på stuen. I er velkomne til at aftale nærmere med stuens personale, herunder også hvad der kan medbringes til uddeling.
Til påske og jul holder hele huset fælles børnefrokoster, hvor der serveres lidt fælles mad. Børnene skal have madpakker med disse dage, da vi oplever at alle børn ikke kan lide det der serveres - så er vi sikre på at alle bliver mætte.