Den pædagogiske læreplan

Børnefællesskab betragtes som dynamisk gennem hele barnets dag i Kastaniely, og betragtes derfor i flere kombinationer. Her menes hele husets børnegruppe, de enkelte stuer, fællesskaber på tværs af stuerne, og fællesskaber delt i læringsgrupper på de enkelte stuer.

Uagtet størrelse på fællesskabet, går vi højt op i at det skal være et betydningsfuldt og inkluderende fællesskab. Vi ønsker at etablere en kultur om ét hus, hvor vi ikke er fremmede for hinanden på tværs af stuer og aldersgrupper.

Dette gælder såvel i børnegruppen, personalegruppen og relationen voksen-barn imellem samt i forhold til forældregruppen.

Vi øver børnene i, at se og lytte til hinanden. Eksempelvis når de selv er færdige med at spise. Her understøttes børnenes opmærksomhed på de andre børn ved bordet gennem dialog, brug af deres sanser ved at orientere sig om de andre børn også er færdige.

Derudover øver vi, at vente på hinanden, lade hinanden tale færdig, vente på tur samt at stå i kø. I Kastaniely er der plads til alle og vi ønsker at benytte børns helt naturlige og umiddelbare nysgerrighed i dannelse af relationer.

Vi er et mangfoldigt fællesskab med mange forskellige sprog og kulturelt ophav som vi ønsker at integrere som en del af vores hverdag.

Vi anvender opdeling i mindre grupper ved aktiviteter samt etablering af dynamiske legemiljøer og zoner. De kompetencer som opnås i et mindre fællesskab er ståsted og grundlæggende for, at kunne agere i de større fællesskaber.

Der skal være plads til, at børn har brug for at trække sig, hvorfor pædagogisk bagdør anvendes som redskab. Dvs. at børn tilbydes et alternativ eller en alternativ måde at deltage i en pågældende aktivitet på.

Det enkelte barn opleves som en unik, betydningsfuld og essentiel del af fællesskabet. Dette giver vi udtryk for ved eks. At sige godmorgen med åbne arme, give et kram ved aflevering og sige pænt farvel og tak for i dag ved afhentning. Dette praktiserer vi til alle børn hver dag.

I Kastaniely betragtes læring ikke som et begreb hvor der er et rigtigt eller et forkert. Vi tror på at alle børn er forskellige, med forskellige kroppe og forskellige forudsætninger. Vi er optagede af, at læring er mange ting og kan gøres på mange måder – der er ikke én rigtig måde at lære på.

Vi har fokus på, at skabe et læringsmiljø hvor hele kroppen og alle sanser kommer i spil som redskab til erfaringsdannelse.

Vi leger og øver os sammen med børnene, hvor vi som voksne går forrest om nødvendigt og tør at begå fejl og tør tage chancer.

På den måde støtter og guider vi børnene med at skabe deres egne erfaringer. I Kastaniely betragtes sammenhæng og genkendelighed i hverdagen som vigtige parametre indenfor de rammer hvori læring og dannelse skabes.

Dette sikre vi gennem hverdagens rutiner, opfordring til selvhjulpenhed og gentagelse hver dag og flere gange om dagen ved eks. måltider, tøj af og på samt skiftesituationer. Dette skaber tryghed, omsorg og trivsel, hvilket er den vigtigste forudsætning for læring igennem hele barnets liv. Vi justerer vores hverdagsrutiner og aktiviteter ved hjælp af ”zonen for nærmeste udvikling” og ”flow” som begreb.

I vores optik er leg alle børns vigtigste, og grundlæggende redskab til at lære og forstå verden omkring dem. Vi betragter børns leg som en grundlæggende drivkraft fordi børn simpelthen ikke kan lade være med at lege.

Gennem børns leg kommunikerer vi og de med hinanden, og i legen er der plads til at være fri. Derfor opfordrer vi i Kastaniely i høj grad til leg og tillægger legen i sig selv stor værdi, hvor børnene får lov til, at udvikle deres fantasi, selvstændighed, og grænser.

Vi ønsker at præsentere børnene for nye lege, aktiviteter og projekter, og vi tør gå med børnene ind i deres eget univers hvor vi voksne ikke altid har defineret et mål. Ved planlagte aktiviteter betragtes processen som det altafgørende.

Vi tillader os at blive overraskede eller lade aktiviteten tage en drejning undervejs. På den måde får vi lov til, at møde børnene ligestillede i legen og understøtte relations dannelsen.

Børns syn på dem selv, deres egen verden og deres individuelle følelser er essentielle. I Kastaniely betragter vi dette som den anerkendende tilgangs vigtigste pointer. Vi vægter demokrati, virkelyst og selvstændighed højt i hverdagen.

Vi ser børn som værdifulde individer der er medaktører og som har en stemme og en holdning til deres omverden. Vi praktiserer medbestemmelse flere gange om dagen i den pædagogiske praksis og det står højest på vores dagsorden, at børn skal have lov til at være børn.

Det pædagogiske personales rolle består i høj grad af detektivarbejde, hvor vi mange gange om dagen, så vidt muligt, sætter os i børnenes perspektiv og veksler mellem at gå foran, ved siden af og bagved.

Vi bruger alle vores sanser når vi skal forstå det lille barn i vuggestuens kommunikation og vi følger i børnenes spor med deres nysgerrighed og interesse for at opleve ting. Vi følger det faktum at alt er helt nyt for børnene, og at dét vi som voksne tager for givet, eller slet ikke tænker over, er helt nyt for et lille barn.

Denne erfaringsdannelse spænder bredt i vores integrerede dagtilbud - lige fra at lade ting falde på gulvet med vilje for at opdage det kommer op på bordet igen, til at lære nye ord eller nye erfaringer med kroppen.

Vi er bevidste om, at vi er rollemodeller der gennem vores personlige forskelligheder skaber grundlag for forståelse, accept og nysgerrighed for diversitet.

Gennem verbal og nonverbal kommunikation ved samling, spisesituationer og i hverdagens praksis, øver vi fælles opmærksomhed på hinanden og lære sammen at sætte grænser.

I Kastaniely arbejder vi med selvhjulpenhed både i vuggestuen og i børnehaven. Når børn eksempelvis opnår at tage tøj på selv opnår de stolthed over egne kompetencer, hvilket giver selvværd og selvtillid til at blive ved og til at udvide deres mod i flere aspekter. Der er fokus på at børnene så vidt muligt selv kommer fra ét sted til et andet.

Forældrene opfordres til, at lade de børn der kan gå, selv komme ind i institutionen i deres eget tempi. Derudover opfordres forældrene til at understøtte selvhjulpenhed derhjemme så vidt muligt. Når vi giver plads og tid til selvhjulpenhed flere gange i den pædagogiske praksis, bliver børnene bevidste om egne evner, samtidig med at de lære sig selv og deres stærke krop at kende.

Vi ønsker at klæde børnene bedst muligt på til den store verden og samtidig være optaget af deres egen verden, omfavne egen nysgerrighed og følge deres eget spor.

I Kastaniely ser vi alle børn som kompetente og ressourcefulde fra begyndelsen. Vores pædagogiske praksis evaluerer på læringsmiljøet og det fællesskab barnet agerer i, som det understøttende element til det gode børneliv.

Vi prioriterer lige deltagelsesmuligheder for alle børn i huset. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang hvor barnets handlinger oversættes til intentioner, og vi praktiserer at vise alternative handlestrategier fremfor, at begrænse en bestemt adfærd eks. Hvis et barn viser udadreagerende adfærd.

Her stiller vi os nysgerrige på handlingen og situationen, hvortil vi oversætter, sammen med barnet, hvad intentionen med handlingen er. Hvis vi oplever et mønster i gentagende handlinger benytter vi SAL modellen.

Vi øver os, sammen med børnene, i at lyse med lommelygten på det positive og den ønskede ageren, fremfor at påpege den uønskede adfærd. Vi siger ”du må gerne lege med denne her” fremfor at sætte begrænsninger for barnet.

Vi opfordrer børnene selv til at fortælle hinanden hvad de gerne må når de leger sammen. Dette kan eksempelvis være, hvis et barn træder ind i en leg på en uønsket måde, hvortil vi støtter alle børnene i at få skabt plads til flere i legen så de kan komme videre eller i gang.

Vi prioriterer at børnene giver hinanden opmærksomhed i løbet af deres hverdag. Hvis ikke under aktiviteter eller lege, så eksempelvis hvis et barn har brug for hjælp til at tage sko på i garderoben eller med at holde låget til skraldespanden.

Vi sætter derfor fokus på også de mindre handlinger i hverdagens rutiner, men som i høj grad også er et møde med hinanden. Det tror vi på bidrager til opmærksomhed, respekt og blik for barnets omverden.

Vi finder en balance mellem trøst, støtte og omsorg der giver børnene mod til at prøve igen. I det lille fællesskab som barnet indgår i, i institutionen, får de nogle af deres første erfaringer i medbestemmelse og demokratiske processer gennem samling, turtagning og at stå i kø.

Her opfordrer vi også børnene til at være med til at trøste hinanden, sætte ord og viser med mimik hvilken følelse der er på spil. Vi gør en dyd ud af at hvert enkelt barn har en stemme og er værdifulde i og for fællesskabet.

Alle børn og familier kan opleve at havne i udsatte positioner i længere eller kortere perioder livet igennem.

En udsat position forstår vi som ændrede levevilkår og omstændigheder der har en større betydning for barnets hverdag. En tæt dialog og samarbejde med forældre og familiens netværk prioriteres højt, samtidig med at struktur, forudsigelighed og genkendelighed bliver de vigtigste pædagogiske redskaber.

I nogle situationer vil der være behov for samarbejde med eksterne samarbejdspartnere fra kommunen eks. Konsulenter og PPR. Det er vigtigt at man som forældre ved, at hele institutionen orienteres og støtter op om det enkelte barn.

Der praktiseres derfor åben dialog og sparring i personalegruppen.

Læringsmiljøet tilrettelægges til børnene og ikke omvendt. Dette gøres gennem SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljø) og aktionslæringsforløb, hvor det pædagogiske personale tilpasser, evaluerer og justerer rammen til børnegruppen.

Stuemøder og personalemøder bruges til, at drøfte og evaluere tiltag.

Vi ser barnet ud fra et helhedsorienteret blik, hvor alle aspekter af barnets liv inddrages for den fælles løsning. Hvis der kræves en individuel indsats vil det så vidt muligt tilrettelægges til det enkelte barns behov i fællesskabet.

Hvert år bliver alle børn systematisk trivselsmålt ud fra Trivselsguiden.