Gå til hovedindhold
Du er her:

Børnehuset Drivhuset

Børnehuset Drivhuset ligger godt gemt inde på DTU´s livlige universitetsmiljø som en dejlig grøn oase

Vi er en selvejende virksomhedsinstitution tilhørende DTU, med driftsoverenskomst med Lyngby-Taarbæk kommune.

DTU har udviklet en stadig mere international profil, som Børnehuset er en afspejling af, og har derfor mange forskellige nationaliteter repræsenteret.

Det er i dette spændende fællesskab børnene leger, udvikler sig og lærer om diversitet.

Drivhuset
Drivhuset

Rundvisning

Har du/I lyst til at møde os skal du/I kontakte os på mail drivhuset@ltk.dk eller ringe på 45285490 så vi kan aftale et besøg.

Vi har besøgsdag om mandagen. 

På rundvisningen vil du/I opleve husets stemning, høre om de pædagogiske værdier og se vores faciliteter i både børnehave og vuggestue.

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan

Børnehuset Drivhuset 2023

Arbejdet med den pædagogiske læreplan

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi haft særligt fokus på over de sidste 2 år?

Vi har haft særligt fokus på børns sociale udvikling og børnefællesskaber, herunder børn og voksnes relationer, som er det vi vil lave et særligt nedslag omkring i denne evaluering - oversat i Drivhuset til at arbejde med nærværsgrupper.

Vi har derudover også haft fokus på det fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljø på de fleste af de 5 stuer, men det har vi valgt ikke at uddybe her.

I 2023 arbejder vi videre med de to ovenstående fokusområder, og har derudover også et nyt fokus på konflikthåndtering, der er et underpunkt på børnefællesskaber, og derved en fortsættelse af temaet børnefællesskaber som vi vurderer som kernen i pædagogikken.

Vi arbejder med læreplanstemaerne som fællestema i hele huset, hvor alle læreplanstemaer inddrages, sidste år var det under temaet eventyr, og i år er det natur, udeliv og science.

Ud fra ovenstående ses det, at vi arbejder med et udviklingspunkt for personalet, som indirekte udvikler børnenes læring, dannelse, trivsel og udvikling - og et fællestema for børnene, som direkte udvikler de nævnte kompetencer.

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

Vi har generelt organiseret vores evalueringskultur som noget on-going i praksis, fx når vi holder stuemøder for husets 5 stuer på skift, mindst hver 4. uge, og gerne oftere når vi kan.

Vi har opøvet en faglighed, og øver os fortsat i at holde god fokus på børnenes trivsel mm. og vurderer om vi når de opstillede mål, eller det slet ikke virker, og vi skal justere noget.

Børnegruppen herunder enkelte børn og det relationelle drøftes, og tiltag sættes i værk, fx med skema til handling, for evt. at ændre og skabe bedre deltagelsesmuligheder for det enkelte barn.

Efter behov inddrager vi kvalitetsguiden, som den fælles guideline for, om det pædagogiske arbejde vi laver udvikler børnene i den retning vi ønsker det.

Læringsmiljøet observeres løbende af personalet til næste møde, hvorefter det igen drøftes, og evt. justeres for nye tiltag.

Evalueringskulturen er efterhånden blevet mere bevidst implementeret på personalemøder, hvor vi også løbende har korte evalueringer af temaer, forældremøder osv.

De faglige fyrtårne er i spil, ved at de ofte samler op på fx små workshops o. lign. De er deltagende i dialogen om konkrete tiltag, fx feedbackmøder for styrkelse af fagligheden i huset. Ved nærværende fokuspunkt om nærværsgrupper, har de været medvirkende til organiseringen af læringsmiljøet. De støtter fx op omkring at de små grupper kan gennemføres, men er også bevidste om at anvende de faglige begreber læringsmiljø, relationsdannelsen, tilknytningen osv. for at styrke fagligheden i huset.

Der bliver ofte taget billeder som dokumentation, og indimellem en video som fælles læring.

Børnene inddrages løbende i dialoger, så vi hører deres perspektiver om det de har deltaget i.

De studerende vi har i Drivhuset skaber qua deres portfolie dokumentation, som også er en evaluering af praktikken, og en tydelig dokumentation som arbejdspladsen kan reflektere over og lære noget af.

Pædagogerne skriver praksisfortællinger, som er det vi vælger at vise her.

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læringsplan?

Først har vi genlæst dagtilbudsloven om børnefællesskaber, og derefter genlæst vores egne afsnit om børnefælleskaber, social udvikling, og den sociale udvikling for hhv. 0-2 år og 3-6-årige. Læs herunder.

Vi har i den proces ikke ændret indholdet, men kan i processen for evalueringen få øje på at der skal justeres lidt på den lokale skriftlige læreplan, for beskrivelse af hvordan vi i praksis vil arbejde med børnene i nærværsgrupper.

Genlæsningen af det pædagogiske mål for læreplanstemaet social udvikling er centralt for vores tema og fokuspunkt omkring nærværsgrupper, i sær: ”erfarer sig selv og hinanden på nye måder, eller - det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning”……

 

Hvad siger dagtilbudsloven om børnefællesskaber?

Alle børn i dagtilbud skal være en værdsat del af et fællesskab, og fællesskaberne skal have noget at byde på for alle børn. Leg, læring, udvikling og dannelse sker i børnefællesskaber, som de voksne sætter rammerne for. Dagtilbuddets hverdag skal skabe rum til, at børn kan indgå i både kendte og nye relationer på tværs af alder, køn og kultur. Det er det pædagogiske personale og ledelsens opgave at skabe balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.

 

 

I Drivhuset inviteres barnet ind i mange forskellige fællesskaber.

Børnefællesskaberne er de fællesskaber, som dannes i det strukturerede og ustrukturerede læringsmiljø. Vi inviterer børnene ind i fællesskabet mange gange i løbet af dagen. Det er fx fællesskabet i morgensamlingen, ved spisningen, de forskellige tilrettelagte aktiviteter osv.

Det sociale rum iværksættes af pædagogerne, ved at de sammen med børnene italesætter hvilke sociale regler der skal være i børnegruppen. Det skaber tryghed for børnene at vide, hvad rammerne er. At børnene har forskellige deltagelsesbetingelser, er noget vi er særlige opmærksomme på i Drivhuset, fordi vi ofte får børn som ikke kan dansk. Her er det ofte normen, at alle ikke kan deltage på lige fod, men måske kigger på i lang tid inden de prøver at synge med på en sang osv.

Social udvikling

Social udvikling, er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Derfor understøttes børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

 

Kommunikation og sprog

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal dannes af fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Vi valgte i 2022 at have et særligt fokus på stærke børnefællesskaber, der også var netværkets fælles fokuspunkt ift. den politiske vision. På et p-møde arbejdede personalet med nedenstående refleksionsspørgsmål for at skabe en afklaring af hvor vi i sær skulle sætte ind.

Refleksionsspørgsmål om stærke børnefællesskaber:

Oplever alle børn i Drivhuset at være en del af fællesskabet og at blive respekteret og lyttet til?

 

Er der en balance mellem individ og fællesskab?

 

Er der rum for, at børn kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur, og at mobning forebygges?

 

Inddrages forældre som medansvarlige for at skabe gode børnefællesskaber med anerkendelse af alle familier uanset forudsætninger?

Vi fik gennem spørgsmålene i sær øje på, at der er nogen børn som ikke var så meget med i børnefællesskabet som vi troede. De er måske ikke blevet så tilknyttede endnu, eller måske fordi de ikke kan så meget dansk. Det kan derfor kan være sværere at komme godt ind i legene og fællesskabet.

Vi fik også øje på, at vi kan gøre mere for forældreinddragelse for at styrke børnefællesskaberne.

Vi vurderede, at vi både lytter og respekterer børnene, men at det kan være rigtig svært med de vilkår som der er i dagtilbuddet, til at have tid nok til en længere varende og god kontakt med barnet.

Vi vurderede at i vores børnehus, at vi gør meget for netop at vægte diversiteten i alder kulturel baggrund så der er rum for venskaber på tværs.

Den nye viden gav os derfor en ny forståelse for, at vi måtte gå et skridt tilbage og se hvad vi kunne gøre for at styrke individet/barnet for at få bedre deltagelsesmuligheder.

Vi valgte at starte ud med et fælles oplæg til vores p-lørdag i Drivhuset, med psykolog Sofie Münster.

Det var for at personalet fik det fælles teoretiske grundlag, om betydningen for børnene, at opleve sig tilknyttet. Tilknytningen er hele fundamentet for at et barn kan lege, lære og udvikle sig og dermed fungere godt i det større fællesskab fx ved samlingen og på stuen med mange børn.

Sofie Münster: ”Tilknytning sikrer barnets fysiske overlevelse - og skaber fundamentet for barnets psykiske udvikling. Beskriver den gensidige følelsesmæssige kvalitet ved en relation.”

Vi kunne efter den pædagogiske lørdag, og vores refleksionsspørgsmål se, at vi måtte arbejde med generelle pædagogiske tiltag i det pædagogiske arbejde, med en større bevidsthed i at styrke relationen til nogen af børnene. Fordi vi nu havde fået en fælles indsigt i, at nogen børns udfordringer i børnefællesskabet, kan handle om at de endnu ikke er blevet trygge nok i tilknytningen. Altså måtte vi omsætte vores nye perspektiv, eller genopfriskede viden, til handling.

En konkret handling for at styrke tilknytningen og det relationelle kunne derfor være at arbejde med børn i små grupper, såkaldte nærværsgrupper.

Nærværsgrupper som vi forstår det er, at lave noget med en lille børnegruppe for at styrke både det relationelle mellem børnene, men også i relationen til den voksne, for at få mest mulig kvalitet ind i relationen. Det kan være bare 2 børn, som laver noget med en voksen, går på en lille tur i nærmiljøet, bager, spiller, læser, ordner et blomsterbed, finder på noget sjovt, skørt, hvad som helst. Det kan også være 2 voksne der cykler afsted på tur, eller noget andet, med 4-8 børn, afhængigt af om det er vuggestue eller børnehave. Hovedbudskabet er, at en mindre gruppe børn trækkes ud af det store fællesskab, hvor børn får større mulighed for virkelig at blive set af den voksne, og få endnu mere øje på hinanden. Samtidig er sammensætningen af børn overvejet ud fra en vurdering af, hvem der evt. kan udvikle et venskab som yderligere kan styrke barnet, eller barnets sprogkompetence. I sær sproget, som kan være meget varieret her i huset og indimellem en barriere for barnet for at komme godt ind i børnefælleskabet, skal vi være meget opmærksomme på.

For arbejdet med forældreinddragelse, inviterede vi efterfølgende forældrene til at høre en del af oplægget på et forældremøde hvor vi igen inviterede Sofie Münster som formidler. Vi oplevede forældrene meget optagede af oplægget, de spurgte ind til indholdet, og ville vist gerne have haft mere tid, end vi havde råd til.

Her er nogen af de vigtigste pointer fra forældreoplægget af Sofie Münster:

Tilknytning sikrer barnets fysiske overlevelse-og skaber fundamentet for barnets psykiske udvikling

Beskriver den gensidige følelsesmæssige kvalitet ved en relation

Børn lærer lynhurtigt, om det betaler at udtrykke sig eller ej

Det er de følelsesmæssige signaler, som børn ubevidst opfatter og bruger til at fornemme, om vi er i stand til at passe på dem eller skaber fundamentet for at barnet lærer at regulere sine følelser

Der skal kun 2 trin til at hjælpe barnet:

At børnene mærker at de kan dele deres følelser med os

At de får hjælp til at komme videre fra dem igen

Efterfølgende skulle forældrene reflektere over oplægget, og tale sammen med en anden forælder som de ikke nødvendigvis havde talt med før. Der var også dialog på stuerne, hvor vi hørte udsagn fra forældre om at have været meget isoleret i hele sin børnehavetid i et andet land, eller have følt sig udenfor og ikke som en del af fællesskabet hvorfor de i dag var ekstra opmærksomme på om deres barn gik alene rundt eller var sammen med andre.

Der var generelt en stor interesse fra forældrenes side i, at tale med hinanden om vigtigheden af at børnene oplever sig tilknyttede hvor de b.la. styrkes i at rumme deres følelser, så de dermed bedre kan inkluderes i fællesskabet.

Evaluering og dokumentation af elementer af det pædagogiske læringsmiljø

Evaluering og dokumentation af elementer i det pædagogiske læringsmiljø Udvælg en eller flere evalueringer, som I har gennemført i de seneste to år, og saml op på erfaringerne ved at svare på nedenstående fire spørgsmål for hver evaluering. De fire spørgsmål knytter an til trinene i en evalueringsproces. Vælg gerne evalueringer, som betød, at I efterfølgende ændrede jeres pædagogiske praksis

 

Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte?

Formålet var at se hvilken betydning det har for både børnefælleskabet, og de enkelte børn, når vi indimellem har mulighed for i pædagogisk praksis, at opdele børnene og tage en lille børnegruppe/nærværsgruppe ud på tur, så de får stærkere oplevelse af nærvær i et lille fællesskab. Her er muligheden for styrkelse af det relationelle både barn voksen, men også mellem barn og barn tilstede.

Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?

Vi har indsamlet fotos fra ture, og praksisfortællinger. Børnene har fortalt om deres ture, og de har tegnet og malet oplevelser fra ture.

Pædagogerne har haft stuemøder hvor de har evalueret, og anvendt skema til handling. Et sådant eksempel vises her:

En praksisfortælling om Nærværsgruppe:

Antal børn: 4

Pædagog 1

Hvor: cykeltur i skoven

(pædagogen var her på cykeltur med en pædagogmedhjælper, men de opdelte sig i skoven i nærheden af hinanden)

Vi i mellemgruppen er 17 børn og 3 voksne. Vi tager på tur hver torsdag, ofte med ladcykler. Alle er spændte på hvem der skal med denne gang.

Vi gør det på denne måde, da vi så bedre kan se børnenes behov, og så de kan få mere indflydelse på hvad der skal ske. Derudover, gør vi det for at de børn som måske har det svært for tiden, kan få mest mulig opmærksomhed. Vi ved selvfølgelig at turene gavner alle børns trivsel.

På dagen, hvor vi kører cykler ud, stimler børnene til. Vi tager 4 børn på 2 ladcykler og kører afsted.

Pædagogen spørger de 4 børn i hans lad: Hvor skal vi hen? Hvorpå et barn svarer ” til skoven” pædagogen: så må vi skynde os. Har alle tisset af

Alle børn svarer ”Jaaa og vi har madpakker i vores tasker” børnene viser stolt deres tasker frem.

Der bliver snakket om biler, busser og andre køretøjer på cykelturen ud til Dyrehaven, nærmere ”krokodillegraven”. Alle stiger ud, og begynder at stå at trippe for at udforske skoven. Pædagogen siger ”vi skal altid kunne se hinanden og der må i børn også hjælpe til, så hvis et barn løber lidt for langt væk må i gerne sige det til barnet” (børneinddragelse).

Skal vi ikke lege krokodilleleg i graven spørger den ene. Det gør vi hvor børnene bestemmer hvem der er krokodiller og hvem der skal over vandet. Det er pædagogerne som starter om krokodiller. Efter alle børn er fanget siger pædagogen ”Nu er Anna og Markus krokodiller og legen starter forfra. (løbeleg, klatreleg, fangeleg)

Efter legen bliver den brudt op er der lidt fri leg. Og der bliver gået på opdagelse i skoven, nogle bliver ved med krokodilleleg i en far, mor, børn form og andre starter på en hule osv.

Vi mødes ved cyklerne og bliver enige om at udforske skoven sammen, pædagogen fører an. Han tager en vej gennem krat, over og under træstammer, igennem sollys og til sidst vælter han om og bliver liggende, børnene kigger underligt på ham, han siger ”kom, læg jer ned og vær musestille” og børnene følger ham (pædagogen går foran, følge barnets spor)

Pædagogen ”Har i alle lagt sig, så prøv at sanse naturen, luk øjnene eller bare kig op”

Efter lidt tid sætter pædagogen sig op og de snakker om hvad de har sanset og hvad sanser er. Anna siger at hun hørte fugle imens Sigurd mærkede de nedfaldne blade og andre siger (sanser, mærke naturen, ro)

Derefter går vi tilbage og får madpakker og cykler hjem, der er lystig snak i ladet om hvor god turen var, Line falder i søvn.

Skema til handling



Indhold – hvad vil vi arbejde med?

                     

At små grupper kan fordybe sig på tur i naturen, og samtidigt styrke relationerne.

Vi vil gerne præsentere naturen for børnene og der gør vi ved at forinden turen, tager vi det     op på en lille samling med piktogrammer og billeder af naturen og dyr i naturen.

Alle skal på tur så vi kan have noget fælles tredje at tage om og på den måde koble vores næste tema op på turen ”myre tema”.

                     

Mål – Hvad vil vi gerne opnå

At relationerne bliver stærkere, så børnene føler sig mere tilknyttede til hinanden og den voksne.

At alle børn kommer ud og cykler og kommer i naturen for at skabe bedre forståelse for den     og se hvor dyr bor. Vi vil gerne have børn oplever naturen gennem kroppen, sanser og bevægelser.

Tiltag – hvad vil vi gøre for at nå målet

Rammesætter og gennemfører turene for børnene i små grupper.

Vi er 3 voksne i gruppen så vi giver plads til at 2 voksne tager afsted, og 1 voksen bliver hjemme med resten af børnene.

Tegn – Hvad vil vi se efter for at vurdere, om vi er på vej til at nå målet

At det implementeres, så der ”gives plads” i pædagogisk praksis, til nærværsgrupper som en vigtig prioritering.

Når vi er i skoven vil vi lave sanse aktiviteter og bevægelseslege, som de kan gentage efterfølgende. Følge barnets spor så de får medbestemmelse på DERES tur, og de fortæller om det bagefter.

Opfølgning- Hvordan og hvornår vil vi vurdere, om vi har nået målet?

Når vi oplever at de nye relationer ”holder”, når vi oplever børnene er i bedre trivsel, og bedre kan indgå i det større fællesskab, fordi de i højere grad kan regulere deres følelser, fordi vi kender børnene bedre så vi bedre kan støtte og guide dem.

Når børnene af sig selv fortæller om turen, hvad de lavede osv.

Ansvarlig hvem gør hvad?

Pædagogen planlægger med pædagogmedhjælperen, børnene og forældrene har fået besked om turen dagen før for en forforståelse. Pædagogen har ansvaret for tur, observation af børnenes deltagelse, og interaktion med hinanden på turen og efter turen.

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

Vi har vurderet, at børn som kan være i mindre god trivsel i det store fællesskab profiterer af at være på tur eller lave en anden aktivitet i en nærværsgruppe. Den regulering der sker af barnets følelser ved at opleve sig mere set og tilknyttet, kan derefter bidrage positivt i det større fællesskab, fordi barnet kan føle sig bedre forstået af pædagogen som rammesætter læringsmiljøet. Det har ligeledes en positiv effekt på børnene når de oplever sig inddraget, og deres perspektiver på den gode leg tages alvorligt og inkluderes i læringsmiljøet.

I det pædagogiske læringsmiljø som børnene er en del af i nærværsgruppen, opstår der stor mulighed for trivsel, læring, udvikling og dannelse. I praksisfortællingen fra skovturen lærer børnene både om alt det de ser på turen, byliv contra natur. De dannes samtidigt i fællesskabet i det sociale rum der opstår på cyklen, ”vi er sammen på tur, og vi skal ud at opleve noget, vi er nysgerrige og er udenfor børnehusets ramme, vi er en lille gruppe som gør noget særligt sammen”.

De opnår læring, udvikling og dannelse om legen, om hvordan de er vigtige i at være med til at styre turens udvikling fordi deres idéer gribes af pædagogen.

Vi lærer i børnehuset at der er en stor sammenhæng mellem pædagogisk kvalitet, og børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse i det rammesatte læringsmiljø på tur med små børnegrupper, men også gennem andre aktiviteter i nærværsgrupper.

Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

Vi kan se at det virker positivt på relationsdannelsen at vi laver en intervention, og hjælper børnene til at være sammen om noget, hvor børnene derved bedre kan få øje på hinanden. Samtidig styrkes relationen til pædagogen, så barnet oplever sig mere tilknyttet og tryg i at pædagogen forstår barnet.

Det lyder måske som commonsense, men i en børnehuskontekst med mange tilflyttere fra andre lande, og med relativt mange børn på stuerne og legepladsen, helt almindelige børnehusvilkår, kan en øget opmærksomhed på dette tiltag bidrage positivt for både det individuelle barn, og børnefælleskabet.

Ændringen er, at vi i pædagogisk praksis i meget højere grad end tidligere, opdeler børnene i mindre grupper når det er muligt. At organiseringen og tilgangen er at pædagoger i langt højere grad end tidligere tænker det som noget naturligt at give hinanden rum for at 1 pædagog kan lave noget med få børn, når det kan lade sig gøre.

Ture ud af huset, står klart højt på kvalitetsparameteret fordi børnene får mulighed for både fordybelse, og pædagogens udelte opmærksomhed. Det er igen et vilkår at der er mange afbrydelser i løbet af dagen i et børnehus, som er svære at undgå.

Der er i løbet af de sidste ca. 1,5år, sket en ændring i vores mindset, hvor vi nu er meget mere åbne for at se alle de gange i løbet af en dag, der er mulighed for at bruge tid til en nærværsgruppe, fx sprogstimulere, læse, deltage i lege, tage børn med i køkkenet og computerrum osv.

Vi har med nærværsgrupper i Drivhuset fået et fælles begreb som sprog for en pædagogisk handling.

Inddragelse af forældrebestyrelsen

Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

Bestyrelsen er undervejs informeret om pædagogisk dag, hvad vores pædagogiske intention var og hvor vi var i arbejdet med nærværsgrupper.

Bestyrelsen deltog i forældrearrangementet med Sofie Münster, og gav udtryk for de oplevede det interessant.

Bestyrelsen har støttet op om indkøbet af de 2 el-ladcykler, så de fede ture i skoven og på andre legepladser er muligt, hvad der er noget bestyrelsen bakker meget op omkring.

Det fremadrettede arbejde

Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet kunne sætte mere fokus på?

Det pædagogiske arbejde der foregår i nærværsgruppen vil fortsat være i fokus, og vi vil i endnu højere grad systematisere nærværsgrupper, så alle børn kan blive tilgodeset.

I det læringsmiljø som skabes i den lille gruppe, fx på ture, har vi god mulighed for at se og opleve det enkelte barns ressourcer og udfordringer, noget tydeligere end i det store fællesskab.

Ved at vi får et nyt perspektiv på barnet i et andet læringsmiljø, kan vi bruge det fremadrettet i det pædagogiske arbejde.

Vi kan gennem en tydelig dokumentation til hinanden validere effekten af den pædagogiske indsats, at vi oplever at børnenes trivsel højnes fordi de har mulighed for bedre deltagelsesmulighed – altså skal vi fortsætte med dokumentationen.

Dokumentationen kan skabe endnu større motivation til, at hele personalegruppen vil tage på flest muligt ture, eller lave andet pædagogisk arbejde i en nærværsgruppe når det er muligt, for at opnå en stærkere tilknytning og relationsdannelse.  Derved kan deltagelsen i det større fællesskab styrkes, og skabe højere kvalitet for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Vi skal også fremadrettet være opmærksomme på, at der er kommet mange nye forældre siden forældreoplægget, og at der kan være viden om børnenes tilknytning, som vi igen med fordel kan formidle til forældrene.

Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?

Vi vil i højere grad skabe systematik, så evaluering sker løbende efter det pædagogiske arbejde vi har lavet med børnene.

Vi vil være hurtigere til at evaluere på tiltagene når det er muligt for læring og justering, men vi vil omvendt være ”langsommere” omkring succesoplevelser, huske dem, fremhæve dem, lade dem være betydningsfulde for at fremme pædagogisk faglighed og arbejdsglæde.

Vi vil i bl.a. evalueringskulturærindet, optimere vores mødestruktur fra 1-2 månedlige stuemøder til at holde kortere stuemøder hver uge, fordi vi har erfaret at den opfølgende evaluering er væsentlig for det næste tiltag.

Hvordan har eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan?

Vi vil justere lidt i afsnittet omkring børnefællesskaber, og barnets sociale udvikling, så det fremskrives hvordan vi i praksis arbejder med nærværsgrupper, som en for os relevant pædagogisk metode i børnehuset Drivhuset.