Gå til hovedindhold
Du er her:

Den pædagogiske læreplan

Vi er optagede af at behandle alle ens, ved at behandle alle forskelligt

Den pædagogiske læreplan

  • Børnesyn

    Vi har arbejdet intenst med læringsmiljøerne i børnehaven, det har haft en særlig positiv effekt på vores børnesyn. Vi er særligt optagede af, at relationerne børnene imellem og relationerne mellem barnet og den voksne foregår på en respektfuld og anerkendende måde. Vi arbejder målrettet på at alle børn skal opleve sig som betydningsfulde i fællesskabet.

    Vi har erfaret at det at have ritualer giver børnene noget at glæde sig til, og en følelse af at være en betydningsfuld deltager i fællesskabet. Dette kommer blandt andet til udtryk i måden vi afholder børnefødselsdage på. Her har vi f.eks. 2 sange at vælge imellem, 3 lege som barnet kan vælge imellem og så vil der være mulighed for at holde fødselsdagen kl. 9.00 hvis vi har samling der. Hvis barnet ikke har noget at dele ud, træder børnehaven til.

  • Relationer

    Hvad vi giver, får vi tilbage! Vi starter dagen med at hilse på alle børn ved navn, vi siger ikke kun godmorgen, vi hilser på barnet med øjenkontakt og ellers opsøger vi øjenkontakten med måske lidt mimik og gestikulation. Vi bestræber os på at være imødekommende i vores fremtoning og på at være positive i vores kommunikation.

    Vi er omstillingsparate ift. de pædagogiske aktiviteter. Måske går aktiviteten ikke helt som planlagt. Vi er optagede af at følge børnenes initiativer, og af at være klar på at give slip og..........se hvad der sker. Det vi særligt vægter i de pædagogiske aktiviteter, er at aktiviteten er levende og at samspillet mellem børn og voksne er tilstede. Vi er optagede af at have få regler og i mindre grad om børnene og deres initiativer passer ind i vores systemer.

    Vi er optagede af, at organisering og struktur er gavnligt for børnene, og skaber overblik, ro og nærvær. Strukturen og organiseringen kræver at relationerne er på plads. Vi anvender relations matrix til at skabe overblik for at alle børn og forældre har en god relation til en medarbejder. Vores relations matrix afdækker både barn – barn relation, barn – voksen relation, samt voksen – forælder relation.

  • Dannelse og børneperspektiv

    Når børnene starter hos os, er vi opmærksomme på vores samfundsmæssige opgave: at bidrage til at børnene får de bedste forudsætninger for at bliver gode samfundsborgere. Børnene skal kunne begå sig i det samfund som de er en del af. Vi har til opgave at gøre børnene modstandsdygtige overfor de forandringer samfundet møder os med. Derfor vægter vi tid og ressourcer til at arbejde med selvhjulpenhed, fx selv at tage tøj af og på.

    Vi udfordrer barnet ”tilpas” ud fra det niveau vi vurderer barnet, er på. Vi ser ofte at børnene kan langt mere end de giver udtryk for, dette har vi for øje i det pædagogiske arbejde.

    Vi arbejder aktivt med at give børnene værktøjer til at løse konflikter, understøttet af de voksne. Vi arbejder med aktiv deltagelse ved at inddrage børnene som betydningsfulde i løsning, af de daglige praktiske opgaver, se dette link:  Selvhjulpenhed  Fx giver vi børnene ansvar for borddækning og oprydning omkring måltidet. Det kan også være hvis en kammerat er ked af det, her inddrager vi barnet ved at spørge ”hvordan kan du hjælpe din ven?”. Vi erfarer ofte at børnene her bidrager med værdifulde løsningsforslag, fx ved at trøste eller hente en bamse. Vi anvender den evidensbaserede tilgang fra ”fri for mobberi” Se link: https://www.friformobberi.dk/

    Læse leg er også en af vores pædagogiske arbejdsmetoder se dette link: https://laeseleg.dk/. Her er vi særligt optagede af at følge børnenes motivation og nysgerrighed. Her er der fokus på at børnene har indflydelse på de aktiviteter, der bliver sat i gang, og den dialog der er omkring bøgerne. Også her anvender vi den science didaktiske tilgang, hvor vi følger børnenes spor, og derfor tager udgangspunkt i hvad børnene viser interesse for.

  • Leg

    I børnenes lege er vi optagede af at anvende voksenledelse. Den voksne differentierer mellem at være foran, ved siden af, eller bag ved legen. Den voksne er opmærksom på hvordan man mest hensigtsmæssigt understøtter legen, og på om legen foregår på en hensigtsmæssig måde for hele børnegruppen.

    De ældste børnehavebørn kan efter aftale i en mindre gruppe få lov at være i en legezone på egen hånd. Dette naturligvis efter vurdering fra den voksne. Vi er opmærksomme på om legene er sjove, energifyldte og relevante for børnene. Hvis børnene f.eks. er optagede af en leg som vi oplever, er uhensigtsmæssig, er det vores opgave som professionelle at hjælpe børnene med at lege denne leg på en hensigtsmæssig måde.

    Det betyder at vores fokus er på ikke at forbyde en leg, men hjælpe børnene med at lege på en mere hensigtsmæssig måde. Vi har erfaring med at det som vi gør forbudt, bliver endnu mere interessant for børnene, blot fordi det ikke er tilladt. Vi er optagede af at følge såvel børnenes ideer til en leg samt til hvordan legen kan iscenesættes. 

  • Læring

    I Børnehaven Gammel Bagsværdvej forstår og arbejder vi med læring ud fra et organisk perspektiv. Det betyder at vi tilrettelægger vores praksis ud fra børnenes interesser, motivation og initiativer. Vi er optagede af at organisere læring således, så børnene oplever den pædagogiske praksis relevant.

    Når vi tilrettelægger den pædagogiske praksis, er det med udgangspunkt i hvordan børnene kan opleve det der foregår, som både udfordrende og som noget de ikke mestrer endnu, men som noget de skal og kan lære. Vores pædagogiske praksis tilrettelægges ud fra denne organiske læringsmodel.

Læring
Læring

Den pædagogiske læreplan fortsat

  • Eksempel på læring

    Børnene viser interesse for EM i fodbold. Børnenes interesse gribes af den fagprofessionelle og der syes spillertøj til ”fri for mobberi” bamsen. Der spilles fodboldkampe, børnene ser fodbold, børnene tegner flag fra hele verden og har samtaler om hvordan man er en god kammerat. 

    Vi er optagede af at være gode rollemodeller ved at fremstå som ”hele mennesker”. Vi er alle fejlbarlige og har brug for at mærke, at det er okay at begå en fejl. Det betyder at vi italesætter at vi som voksne også begår fejl, og at vi lærer af vores fejl. Som voksne siger vi gerne undskyld, både til hinanden og til børnene når vi begår en fejl. Vi tager ansvar for når barnet fx tegner på gulvet. Her italesætter vi ”hov, jeg har jo glemt at fortælle dig, at man ikke må tegne på gulvet”. På den måde hjælper vi med at bære ansvaret, for at begå fejl.

    Vi er optagede af, at en forudsætning for læring er, at barnet oplever sig tryg og imødekommet. For nogle børn kan sproget være en udfordring for at indgå i en leg. For at sikre alle børns deltagelsesmuligheder i legen, er vi optagede af også at tilbyde lege hvor sproget ikke er en forudsætning for at kunne deltage. F.eks. at kaste bold til hinanden, ballondans, og andre lege hvor det at beherske sproget ikke er i centrum. Fokus er på at skabe energifyldte, sjove lege hvor kroppen kommer i spil. (FRYD lege)

    Vi er optagede af at tilbyde børnene forskellige læringsrum der tydeligt viser hvad rummet kan bruges til.

    Vi er optagede af at børnene lærer deres nærmiljø at kende. Vi lægger vægt på at børnene kender nærmiljøet, og lærer at færdes i trafikken og i det offentlige rum som gode samfundsborgere.

    Vi er optagede af at have et godt samarbejde med nærmiljøet, fx plejehjem, øvrige dagtilbud, skole, og lokale butikker. Dette for at børnene er bekendte med hvad der findes i det samfund, de er en del af.

  • Børnefællesskaber

    Vi har erfaret at ved at strukturere og organisere børnenes hverdag, understøtter vi som fagprofessionelle i højere grad børnefællesskabet. Det betyder at vi både arbejder med børnefællesskabet i den store gruppe, men også i de meget mindre grupper. Når vi organiserer og strukturerer børnegrupperne, er vi særligt optagede af at alle børn skal være aktivt deltagende, ud fra de forudsætninger de hver især har mulighed for at bidrage med.

    I arbejdet med børnefællesskaber anvender vi fri for mobberi. Her er vi særligt opmærksomme på at vi er gode venner og behandler hinanden med respekt. Dette gør vi fx ved at udfordre de fortællinger der kan opstå blandt børnene i et børnefælleskab. Ved at udfordre disse historier, skaber dette mulighed for at børnene kan udvikle deres potentiale.

    Vi er opmærksomme på at udfordre børnenes allerede eksisterende venskaber, for at skabe muligheder for at børnene får øje på andre venskaber, end de allerede eksisterende. Fx opfordrer vi ofte forældrene at lave legeaftaler på tværs af børnefælleskabet

  • Børn i udsatte positioner

    Vi er optagede af at behandle alle ens, ved at behandle alle forskelligt. Vi tror på at børn ikke er problembærere, men at barnet viser problemet.

    Vi er optagede af, at det er de fagprofessionelles ansvar og opgave at tilbyde fællesskaber hvor alle børn har mulighed for at gøre sig gældende. Det betyder at det er vores opgave som fagfolk at tilbyde fællesskaber og aktiviteter, hvor alle kan indgå. Børn vil gerne samarbejde, hvis de kan se meningen med det der foregår.

    Børn der ikke naturligt indgår i de fællesskaber og aktiviteter der foregår, inviterer os som fagfolk til at kigge på hvordan vi kan tilbyde og organisere fællesskaber og aktiviteter, således så alle børn har lige deltagelsesmuligheder. Vi ser på uanede muligheder i barnet, og anerkender, at det er fællesskaberne, der positionerer barnet som et barn der har udfordringer.

    Når vi oplever børn der inviterer os til at tænke anderledes og som udfordrer den praksis der foregår, er vi optagede af at anvende perspektiver der ikke synes umiddelbare. Vi anvender gerne utraditionelle metoder, til at få øje på nye deltagelsesmuligheder for barnet i fællesskabet.

    Når vi fx oplever et barn, har brug for at få understøttet sit sprog ved hjælp af visualisering, er vi i tilrettelæggelsen af dette, optagede af at vi ikke kommer til at marginaliserer det enkelte barn. Dette sikrer vi ved at hele børnefællesskabet kan få gavn af denne indsats. Det betyder at visualisering hænger tilgængeligt for alle børn, så vi ikke er med til at stigmatisere og positionere enkelte børn i en fortælling som ”nogen der er særlige”.

    Vi lægger vægt på at fællesskabet er en forudsætning for udviklingsmuligheder, for de individer der indgår i det. Når man ikke er en del af fællesskabet, vil man gøre alt for at blive en del af fællesskabet, dette gælder både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige handlinger. 

  • Sammenhæng til børnehaveklasse:

    Vi er særligt optagede af, at dette skifte i barnets liv foregår på en forudsigelig og genkendelig måde. Vi er opmærksomme på om barnet kan mestre de krav og forventninger, der stilles i det nye miljø som en skole er.

    Vi arbejder med bogstaver allerede fra vuggestuen, fx gemmer vi bogstaver i mel. Vi anvender visualisering for at konkretiserer dagens program, for børnene. Ved disse visualiseringer står der altid navn på genstanden/aktiviteten. Vi øver os i at skrive vores navn i forskellige materialer – fx sten, pinde, med skriftsprog eller med trylledej.

    Vi samarbejder med de dagtilbud i vores netværk der har børn der skal starte på Engelsborgskolen. Børnene fra disse dagtilbud mødes flere gange om året det sidste år, dette for at lære hinanden at kende, dette for at blive trygge ved hinanden. Der er udarbejdet procedure for overgangen mellem dagtilbud og skole i kommunen og denne procedure arbejder vi aktivt med. Vi er opmærksomme på om børnene kan det de forventes at kunne i den alder de har. Dette gælder også det sidste år i børnehaven. Her arbejder vi fx med at vente på tur, vedholdenhed og at kunne tage initiativ til at indgå i nye relationer, fx når ens bedste ven ikke er i børnehave. Vi er opmærksomme på, om børnene har mod og lyst til at tilegne sig nye oplevelser og om de naturligt søger dette. Vi visualiserer de yngste børns beklædning når de skal på legepladsen og når man nærmer sig skolestart, skiftes børnene til at gå ud og mærke på legepladsen, hvilken påklædning der passer til den pågældende dag. Man kan komme til at vurdere forkert og så har man en dialog med den voksne omkring dette.

    De ældste børn hjælper de mindre børn i garderobesituationer, eller ved frokosten. Dette gør vi for at de ældste børn øver sig i at tage ansvar for andre end dem selv, og ligeså øve sig i at være gode venner.

    Vi forventer og hjælper børnene med at lære at løse konflikter med begrænset voksenhjælp, og med selv at finde løsninger på når noget er svært. Vi spørger fx børnene ”hvad kan man gøre her?” eller ”hvis det var dig, hvad ville du så have brug for?”.

    Vi er optagede af at tilbyde børnene positive erfaringer med at indgå i forskellige fællesskaber, på tværs af alder og køn. Det gør vi for at styrke børnene i, at indgå i forskellige sociale konstellationer. Børnene inddrages i en lang række praktiske opgaver i dagtilbuddet. Det kan være borddækning, tørre rullebord af, klargøre frugten eller hjælpe med at tilberede varm mad over bålet. Det gør vi for at styrke børnenes egen oplevelse af værd, så de danner positive erfaringer med at de kan langt mere end de selv tror.