Løsninger i eksisterende/ øvrige dagtilbud
Her kan du læse om de konkrete løsninger, der giver varig, ekstra dagtilbudspladser
Her kan du læse om de konkrete løsninger, der giver varig, ekstra dagtilbudspladser
Fra 2021 har kommunen arbejdet med at etablere ekstra pladser i eksisterende dagtilbud ved bygningsmæssige tilpasninger. Foruden nybyg af daginstitutioner arbejder forvaltningen også på at skabe flere pladser på kort bane i eksisterende daginstitutioner. Det sker fx ved at ombygge kommunale ejendomme til dagtilbud, tilpasse eksisterende daginstitutioner ved at ombygge/udbygge til både vuggestue- og børnehavebørn, pavillonløsninger og tilbyde naturbusser tilknyttet en daginstitution.
Nedenfor kan du læse mere om de løsninger kommunen arbejder med.
Kommunen begyndte en ombygning af Hjortholmsvej 4. Det resulterede i, at daginstitutionen fra april 2022 kunne modtage ca. 12 vuggestuebørn og 22 børnehavebørn.
For øvrige informationer omkring Hjortholmsvej 4 henvises der til udvalgssagerne. Du finder udvalgssagerne omkring Hjortholmsvej 4 i Dagsordener og referater her.
Kommunen har i efteråret 2022 påbegyndt etableringen af en udflytterbørnehave på Lejrvej 47 beliggende i Furesø. Det er planen, at institutionen skal stå klar i efteråret 2023, og have plads til 88 børnehavebørn.
Institutionen vil have en særlig natur og udeprofil og vil derfor udnytte de grønne arealer med bålplads og bjælkehytte fuldt ud, som er tilgængelige.
Da det er en udflytterbørnehave, vil børnene blive transporteret i busser til og fra institutionen fra holdepladsen ved Den Grønne Legeplads.
For øvrige informationer omkring Lejrvej 47 henvises der til udvalgssagerne. Du finder udvalgssagerne omkring Den Grønne Legeplads i Dagsordener og referater her.
For øvrige informationer omkring konkrete løsninger, der giver varig, ekstra dagtilbudspladser, henvises der til udvalgssagerne. Du finder udvalgssagerne omkring de varig, ekstra dagtilbudspladser i Dagsordener og referater her.