Dialog og involvering
Det er kommunalpolitikerne, der beslutter, hvad der skal ske mht. større ombygninger og nybyg af dagtilbud. Alle løsninger har typisk plusser og minusser, og dialog og høring af forældre, brugere og naboer er vigtig for gode processer og resultater.
Politiske udvalg der behandler sagerne
Børne- og Skoleudvalget består af 7 kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på det almene skoleområde, det specialiserede børneområde, skolefritidsordninger (SFO) samt klub- og ungdomsskoleområdet.
Herudover udarbejder udvalget forslag til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om budget for udvalgets område og visioner, strategier, planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område.
Byplanudvalget består af 7 kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende plan- og byggemæssige forhold. Du kan læse mere om Byplanudvalget her.
Teknik- og Miljøudvalget består af 7 kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på det teknik- og miljømæssige område samt det bæredygtige område. Du kan læse mere om Teknikudvalget her.
Økonomiudvalget består af borgmesteren, der er formand for udvalget samt 8 af kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer.
Økonomiudvalget varetager kommunens økonomiske planlægning og styring. Du kan læse mere om Økonomiudvalget her.
Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune består af 21 medlemmer, der vælges for en fireårig periode.
Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for at løse kommunens opgaver. Du kan læse mere om Kommunalbestyrelsen her.
Borgerdialog
Et godt samarbejde mellem kommune og borgere er vigtigt for at sikre tilstrækkelig kapacitet i dagtilbuddene, så vi i fællesskab kan skabe gode dagtilbud af høj kvalitet.
Høringer og lokalplaner
Når der skal bygges en ny daginstitution eller bygges om på eksisterende bygninger, vurderer forvaltningen plangrundlaget for det område, hvor institutionen skal placeres, for at afgøre, om byggeriet kræver en lokalplan. Hvis det er nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan for projektet, gennemføres en høringsproces, hvor der er mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til planforslaget.
Her på siden finder du løbende information om høringer på dagtilbudsområdet. Du kan få et overblik over alle aktuelle høringer og afgørelser her.