Carlshøjvej 10A, B og C
Det er politisk besluttet at udvide og renovere daginstitutionen på Carlshøjvej 10A, B og C.
Hvor er vi i processen?
Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune besluttede den 31. august 2023, at lokalerne på Carlshøjvej 10A skal ombygges og indrettes, så Børnehuset Trinbrættet, der i dag har til huse i to pavillonbygninger på Lyngbygårdsvej, kan flytte ind i lokalerne. Derudover renoveres også Carlshøjvej 10B og 10C, hvor Børnehuset Carlshøj har til huse. Beslutning og skitser kan ses i politisk sag punkt 23 på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. august 2023 via følgende link.
Når alt arbejde er færdigt, forventes det nye børnehus at have plads til i alt 14 grupper.
Rådgiveropgaven har været i udbud, og en aftale med den vindende bygherrerådgiver blev indgået i midten af 2024.
Næste skridt
Entreprenøren er i gang med det store projekt, og selve renoverings- og byggearbejdet er startet i de sidste måneder af 2024.
Renoveringen af de ca. 1.650 m² indeholder blandt andet ombygning af rum for en bedre indretning og brug, nye overflader, nyt produktionskøkken, ny elevator samt forbedret akustik og indeklima.
Ombygningen sker, mens bygningen er i drift. Derfor er der stor fokus på sikkerhed og støj i forbindelse med ombygningen.
Pressemeddelelse
Du kan læse mere omkring ”Carlshøjvej 10A, B og C renoveres” via følgende link.
Information om forsinkelse af renoveringen af Carlshøjvej 10A
Renoveringen og klargøringen af bygning A var i fuld gang, da der desværre blev konstateret behov for uforudset ekstraarbejde. Renoveringen blev derfor forsinket med 3 måneder, og den samlede flytning til bygning A fandt sted i juni 2025.
Forsinkelsen betød også, at tidsplanen for hele projektet blev forlænget. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på at begrænse forsinkelsen. Flyttedatoen for Børnehuset Trinbrættet bliver derfor rykket, men forvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere. Så snart der foreligger ny information, vil der blive informeret herom.
Illustration af bygning på Carlshøjvej 10A, B og C