Gå til hovedindhold
Du er her:

Kapacitet

Kapacitetsløsninger for dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune 

Dagtilbudsprognoser viser, at der er brug for øget daginstitutionskapacitet, så flere børn kan få et pasningstilbud. Kommunen arbejder på at skaffe ekstra pladser på både kort og lang bane, så pasningsgarantien fortsat overholdes.

Aktuelt – dialog

Dagtilbudsudvalget havde onsdag den 15. juni 2022 inviteret forældre og andre interesserede til temamøde i Lyngby Idrætsby. Emnet var behovet for flere dagtilbudspladser og løsningsmuligheder. Se Præsentation om kapacitetsudfordringer på dagtilbudsområdet 15-06-2022.

Der var på mødet en del spørgsmål til hørings- og beslutningsprocessen. Se Information om hørings- og godkendelsesprocesser for ny daginstitution i Virum.

Nye daginstitutioner

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der frem mod 2028/2029 skal bygges fire helt nye daginstitutioner.

Forvaltningen arbejder på at finde gode placeringer og projekterer institutionerne efter politisk beslutning, så der skabes rum til pædagogisk udvikling og trivsel for børnene.

Kapacitetstiltag indtil de nye dagtilbud står klar

Samtidig etablerer forvaltningen pladser på kort bane.

Det sker fx ved at ombygge kommunale ejendomme til dagtilbud, tilpasse eksisterende daginstitutioner ved at ombygge/udbygge til både vuggestue- og børnehavebørn, letbyggeri/pavillonløsninger og tilbyde naturbusser tilknyttet en daginstitution.

Der er fx kommet flere pladser på Hjortholmsvej 4 fra april 2022.

Huset
Børnehuset Hjortholm