Gå til hovedindhold
Du er her:

Den pædagogiske læreplan

Leg, læring, oplevelser, bevægelse og science vi børnene giver… via sprog, udeliv og relationer de små robuste personligheder bliver!

 

Læringsblomsten
Læringsblomsten

De seks læreplanstemaer i vuggestuen Børnereden

De seks læreplanstemaer skal ses i sammenhæng og samspil med hinanden for at sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspektiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer. I vores aktiviteter, forløb og daglige rutiner vil temaerne derfor smelte sammen og vil ikke stå som isolerede fokusområder.

De seks læreplanstemaer har til hensigt at sikre en bred læringsforståelse og fokus på forskellige centrale elementer i børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

  • Alsidig personlig udvikling
  • Social udvikling
  • Kommunikation og sprog
  • Krop, sanser og bevægelse
  • Natur, udeliv og science
  • Kultur, æstetik og fællesskab.

Den styrkede pædagogiske læreplan er under udarbejdelse og kan rekvireres efter 1. marts 2021 på e-mail boernereden@ltk.dk

  • Børneredens pædagogiske principper
    • Det pædagogiske arbejde i vuggestuen tager altid udgangspunkt i børnegruppens sammensætning, udvikling, alder, behov og formåen – og baseres på følgende principper:
    • Vi udnytter, at vi er en lille personalegruppe, hvor hele personalet kender og beskæftiger sig med alle børnene i institutionen. Derved har hele personalet kendskab til det enkelte barns behov og udvikling og kan agere derefter.
    • Vi anerkender det enkelte barn - men stiller også krav.
    • Vi udviser fleksibilitet med hensyn til at tilgodese det enkelte barns specielle behov for opmærksomhed, nærhed og voksenkontakt, så barnet derigennem lærer at udvise empati overfor andre.
    • Vi giver børnene mulighed for at udvikle sproget gennem aktiviteter.
    • Vi medvirker til at knytte bånd mellem barnets vuggestueverden og barnets øvrige verden.
    • Vi tilrettelægger hverdagen, så der er flere voksne til de fælles aktiviteter primært om formiddagen - så vi har mulighed for at dele børnene op i mindre grupper - og færre voksne hovedsageligt om eftermiddagen.
    • Vi lægger vægt på såvel styret som lystbetonet leg.
    • Vi gør frokosten til en hyggesituation for alle - derfor kræver vi en vis form for ”bordskik”.
    • Vi gennemfører planlagte, tilbagevendende gruppeaktiviteter med plads til spontanitet.
    • Vi foretrækker aktiviteter, der hovedsageligt indebærer oplevelser, sanseindtryk og fysisk udfoldelse.
    • Vi præsenterer børnene for de forskellige dyr, som vi finder i naturen omkring os. Derved bliver dyrene en naturlig del af deres hverdag, som de skal lære at passe på.
    • Vi er mere procesorienteret end produktorienteret, dvs. at vi prioriterer, at børnene får oplevelser, udfordringer og mulighed for fordybelse frem for ’produktion’ af tegninger og gaver mv.
    • Det betyder, at vi i dagligdagen lægger vægt på:
    • At motivere barnet til at blive så selvhjulpen som muligt - og dermed turde gøre nye "erobringer".
    • At der skal være tid til fordybelse, idet dette udvikler barnets evne til koncentration.
    • At opmuntre barnet til at være nysgerrig, til at udnytte fantasien og til at udvikle kreativiteten - det er sundt at kunne genbruge kendte ting i nye sammenhænge, at se nye muligheder og at stille spørgsmål.
    • At stimulere og følge barnets motoriske og sproglige udvikling - og dermed også kunne afdække eventuelle specielle behov hos det enkelte barn.
    • At gøre naturen naturlig - man kan ikke starte for tidligt med at give barnet en sund naturforståelse.
    • At udvikle barnets selvværd - en god ballast at have med sig senere i livet.
    • At opmuntre barnet til at kunne fungere i forskellige sociale sammenhænge og knytte venskaber.
    • Men frem for alt skal børnene have det sjovt!

Udmøntning af de pædagogiske principper - I tilrettelæggelsen af livet i vuggestuen prioriterer vi

  • Modtagelsen om morgenen
    • Det er altafgørende for dagens forløb, at morgenen starter ’rigtigt’ - at barnet får følelsen af at være specielt velkommen og ventet. Dette gør det også nemmere at sige farvel til mor eller far.
  • Samling om morgenen kl. 9
    • Ved samlingen er børnene delt op i to grupper (spisegrupperne), så der er mulighed for at dyrke det sociale samvær, hvor vi taler sammen, lytter til hinandens store og små problemer eller oplevelser, indøver nye sange og lege samt introducerer børnene for forskellige instrumenter, forklarer betydningen af ord eller begreber, udveksler meninger og har det i øvrigt godt med hinanden.
    • Samlingen er en tilbagevendende aktivitet, som børnene ser frem til - også fordi børnene har en udstrakt grad af medindflydelse og medbestemmelse på selve afviklingen af samlingen.
    • Børnene skal være her senest klokken 9.00, medmindre andet er aftalt. Kommer I senere, må I vente i garderoben, til vi er færdige med samlingen, da det er meget forstyrrende for børnene at blive afbrudt midt i samlingen.
  • Udeliv
    • Naturen og nærmiljøet er vores foretrukne udendørs aktiviteter.
    • Vi følger årets gang på vuggestuens legepladser, i Geels Skov, ved Virum gadekæret, omkring vandhullet i Furesøparken, ved Furesøen, ved vandhullet i Virum Parken, ved og i tunnelen under S-bane, løbe og boldbane ved Virum gymnasium og på “Den grønne legeplads”:
    • Vuggestuens legeplads og “Den grønne legeplads” giver børnene mulighed for at køre på motorcykler, cykle, gynge, klatre, kravle op, ud og ind, rutsje, grave og gemme sig.
    • Skoven giver børnene mulighed for fysisk udfoldelse såsom at kravle op ned af træstammer, gå på ujævnt terræn, balancere på træstammer over å, bevæge sig igennem krat og buskads, studere skovbundens mangfoldigheder, f.eks. anemoner, biller, skovsnegle, edderkopper, frø der spirer og se skoven forandre sig fra årstid til årstid.
    • Vi bruger skovens ressourcer - plukker hindbær, brombær, samler bog, blade og kogler.
    • Vi undersøger, hvad og hvem der bor ved i Virum gadekær, vandhullerne i Furesøparken og Virumparken, vi følger blandt andet frøens livscyklus hele året.
    • Vi finder insekter og døde dyr, der bliver sat i glasmontre eller ud­stop­pet.
    • Vi opmuntrer børnene til at udvise respekt for naturen og miljøet. Vi vil lære børnene at værne om miljøet ved bl.a. at opsamle uorganisk materiale, som ikke hører til i naturen.
    • Om vinteren bruger vi området til at kælke i.
    • Fra børnene er ca. to år, arrangerer vi hvert år en naturperiode, hvor vi indsamler æg, som udvikler sig til haletudser og senere til frøer. I denne periode tager vi ofte ned til vandhullerne ved Furesøparken eller Virumparken og Virum gadekær for at følge frøens udvikling i naturen. For god ordens skyld vil vi nævne, at de frøer, vi selv har opfostret, sættes tilbage til deres naturlige miljø.
  • Rytmik i den våde og mørke tid
    • Når vi er i rytmikrummet, har vi det sjovt. Vi hopper og danser til musik, gør sjove ting med vores arme, ben og fingre, og så siger vi mærkelige lyde.
    • Børnene får mulighed for at bruge deres fantasi og udvikle kreativiteten. Det enkelte barn konfronteres med nye udfordringer og lærer at turde gøre nye erobringer  - flytte grænser - hvilket giver mere selvsikkerhed.
    • Rytmik styrker således det enkelte barns motoriske, sociale og sproglige færdigheder. Til rytmik deler vi børnene op i grupper.
    • Rytmik vil være en regelmæssig aktivitet for de børn, der er motiverede for at forstå en fælles besked og udføre en handling, som en del af en gruppe.
    • Det er vigtigt at børnene har joggingtøj på, så de har mulighed for at bevæge sig frit. Den resterende børnegruppe vil blive introduceret til rytmikrummet i løbet af vinteren.
    • Personalet har mulighed for at iagttage børnegruppen og specielt det enkelte barn og dermed afdække, om der er specielle behov, der skal tilgodeses.
  • Frokosten
    • Det enkelte barn styrer selv sin madpakke og pakker selv sine madder ud.
    • Børnene får mulighed for at stifte bekendtskab med kniv og gaffel.
    • De voksne bidrager til at frokosten bliver et hyggeligt forløb ved at hjælpe og guide de børn, der ikke selv kan komme i gang eller ikke kan overskue det.
    • Børnene må kun spise mad ved de høje borde og under voksenopsyn.
    • Dette gælder både inde og ude. Begrundelsen er, at det er uhygiejnisk at få mad på vores legetøj og rundt i hele huset. Dette gælder alle måltider.
  • Frokost i det blå
    • Når børnene skal på tur, skal de have turmadpakker med. Den må ikke indeholde mad, der meget let bliver smattet, såsom salater, remoulade, mayonnaise, makrel, ostestænger, yoghurt og andet, der skal spises med en ske.
    • Madpakkerne skal være pakket ind i papir og lægges i en pose med navn på.
    • Derudover skal børnene medbringe en juice, kakaobrik eller en flaske med kop eller sugerør til med navn på
  • Legen ude og inde

    Når der ikke er planlagte aktiviteter, har børnene mulighed for at hengive sig i egne oplevelser og iagttagelser, lege, tegne, se i bøger, få tilbudt højtlæsning, lave puslespil eller perler mm.

    Legen

    • Giver mulighed for, at børnene selv kan bestemme, hvad de vil lege med, og hvem de vil være sammen med.
    • Kan være baseret på fysisk udfoldelse og aktivitet i en større gruppe eller på individuel fordybelse og koncentration.
    • Giver afløb for energi men skaber også ny energi og dermed mod på nye udfordringer.
    • Giver det enkelte barn mulighed for at praktisere kendte færdigheder og indøve nye.
    • Giver børnene mulighed for at cementere allerede eksisterende venskaber og danne nye.
    • Åbner for, at de voksne kan tage initiativ til lege og gå ind, berige og udvikle den leg, børnene er påbegyndt.
  • Evaluering af pædagogisk praksis
    • Et af vores pædagogiske principper er, at vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og agerer derefter i hverdagen.
    • Tiltagene bliver løbende evalueret på vores frokost- og personalemøder med henblik på at afdække, om der er specielle behov, der skal tilgodeses og iværksættes.
    • Desuden evaluerer vi de pædagogiske principper og udmøntning af disse på vores bestyrelsesmøder.