Gå til hovedindhold
Du er her:

Mad og måltider

Alle børn har madpakker med, både i børnehaven og vuggestuen.

  • Der er et stort socialt fællesskab omkring deres madpakker, og måltiderne tager afsæt i en stor fællesskabsfølelse og interesse for hinanden.
  • Der er fokus på dialog mellem børn og voksne på tværs af bordet.

Alle børnene har også deres egen frugtpose med til om eftermiddagen.

  • I vuggestuen holder de hver morgen ca. kl. 9 morgensamling, hvor børnene også får lidt at spise fra frugtposen. I børnehaven er der mulighed for, at børnene kan tage en mad fra madpakken i løbet af formiddagen, hvis de bliver sultne inden frokost. Det er jo meget forskelligt, hvornår børnene møder og hvor meget de har spist hjemmefra.
  • Da børnene skal have energi til at være en hel dag i institution, er det vigtigt at børnene har en god varieret madpakke/frugtpose med, med groft brød/boller eller lignende samt frugt og grønt. Børnene må ikke have slik, kage, mælkesnitte og lignende i deres madpakke/frugtpose, da disse ting er fyldt med unødvendigt sukker.
  • Fødselsdage
    • I vuggestuen har vi ”nul-sukker-politik”. Det betyder, at vi rigtig gerne vil fejre børnenes fødselsdage med fx boller, frugtspyd, pizzasnegle/pølsehorn eller lignende. Vi serverer altid vand til alle måltider.
    •  I børnehaven har vi reglen om ”en sød ting”, fx en is, en flødebolle, et stk. kage (uden slik på) pr. barn og lignende
  • Madordning
    • Som i hele Lyngby-Tårbæk kommune stemmes der hver andet år om madordning i forældrebestyrelsen. Indtil videre har afstemningen ikke ført til madordning.
    • Den madordning der kan tilbydes i LTK er en ordning, hvor der leveres mad udefra.