Gå til hovedindhold
Du er her:

Om Bondebyens Børnehave

Her kan du finde oplysninger om åbningstider , lukkedage mv.

Børnetal og størrelse

Vi har fire almenstuer og en ressourcegruppe.

De to af almenstuerne har 15 børn, 2 pædagoger og en medhjælper

De to andre almenstuer har 16 børn, hvoraf henholdsvis 2 og en af pladserne er inklusionspladser. Disse stuer har tre pædagoger og en medhjælper.

Ressourcegruppen er normeret til 7 børn, pt. Går der 6. Her er ansat 4 pædagoger. I perioder har en pædagogstuderende tilknyttet.

Åbningstider

  • Mandag til torsdag kl. 7.00-17.00
  • Fredag kl. 7.00-16.00

Lukkedage i året

 Disse fastsættes af forældrebestyrelsen i samarbejde med ledelsen i Bondebyens børnehave. i 2020 har vi lukket 8/4, 22/5, 24/12 og 28-31/12.

Vi har altid åbent d. 1. maj og lukket Grundlovsdag d. 5. juni.

Årshjul

 Vi fastlægger hvilke projekter vi skal arbejde med på halvårlig basis. Disse fremgår af kalenderen på Aula

Traditioner

  • Fastelavn

    Til fastelavn er børn og personale klædt ud - hvis de vil og tør - der er ingen udklædningstvang!
    I dagene op til festen maler vi fastelavnstønder og laver pynt til fastelavnsris.

    Vi slår katten af tønden inde i huset eller på legepladsen, kårer kattekonge og dronning og synger fastelavnssange.

  • Påske

    Påske er en tradition som vi holder meget af, da dennes kommen er en forårsbebuder. Op til Påske bruger vi tid på at gøre stuerne påske klar med pynt og duften af karse. Børnene laver selv pynten til stuen, så der klippes, limes og males.

    Vi holder Påskefrokost for alle børn og personaler i huset. Børnehaven sørger for frokosten. Alle børn samles, og der bliver dækket op med blomster, servietter og pynt. Imens der gøres klar til frokost, går alle børn og voksne på legepladsen eller i Slotsparken, hvor de finder små chokoladeæg, som spises efter frokosten. Når maden er spist, synger vi Påskeæg sangen, og alle får et påskeæg til dessert.

  • Blomstens Dag

    I maj måned holder vi blomstens dag. Her opfordrer vi alle familier til at have en plante med, som vi sammen med børnene planter ude på legepladsen i stuernes plantekasser.

  • Børnehavens fødselsdag

    Børnehaven har fødselsdag d. 5. september. Traditionen er, at alle forældre og børn inviteres til morgenbord fra kl. 7.30 til 9.00.

  • Lucia

    Den 13. december er Luciadag. Lucia er en juletradition, der fejres med Luciaoptog, hvor de ældste børn i børnehaven går Lucia for forældre og resten af børnehaven.

  • Sommerfest

    Den sidste fredag i August holder børnehaven sommerfest for børn, forældre og personale fra kl. 16 til 19. Det foregår på legepladsen i forhåbentligt strålende sol! Der vil være optræden og små boder til festen.

    Det kan skifte lidt fra år til år.
    Til sidst spiser vi mad, som familierne hver især medbringer.

  • Juletraditioner

    I december måned gør vi meget ud af at hygge og pynte op. Alle stuer har kalenderlys, og de fleste har også en gavekalender, med gaver som børnene har haft med hjemmefra.

    Lige inden jul holder vi en julefrokost for alle børn og personale.  Børnehaven giver risengrød. Det er sket at julemanden har kigget forbi, men man kan jo aldrig være helt sikker på julemænd!