Gå til hovedindhold
Du er her:

Mad og måltider

Frokostordning – fordi det skaber et unikt miljø omkring måltidet

Måltid - dækket bord - børnehave
Måltid - dækket bord - børnehave

I Trinbrættet har vi for fjerde år forældrebetalt frokostordning.

Denne leveres færdiglavet af firmaet Foodsource.

Frokosten er en tilbagevendende rutine og derfor gør vi meget ud af det.

Børnene er med til at dække bord og vi sidder i mindre grupper med en pædagog eller pædagogmedhjælper ved hvert bord, så vi kan samtale med børnene om, hvad der er på menuen i dag.

Dialogen omkring måltidet er bærende i denne rutine. Børnene øver sig her i deres madmod og det kræver, at personalet er nærværende og fordybet sammen med børnene. Ligesom i vores aktiviteter besvarer vi ikke opkald under måltidet.

I må meget gerne holde jer orienteret på foodsource.dk om dagens ret – så kan I fortsætte dialogen derhjemme.

I vil formodentlig opleve, at jeres barn i perioder spiser mere eller mindre – det er helt naturligt. Er I bekymrede, står vi klar til en snak om det og vi fortæller jer altid, hvis vi for jeres barn har et særligt fokus omkring måltidet.