Gå til hovedindhold
Du er her:

Dagligdagen

I Hjortholm åbner vi klokken 7, hvor de første børn er samlet på en eller to stuer. Her bliver vi til ca. 7:45, hvor børnehavebørnene går ud på legepladsen, og er her ca. til klokken 9:00 .

Nogle gange går vuggestuen med, det afhænger af hvilke børn der er i gruppen på det givne tidspunkt.

Vi har ikke en fast regel om hvad tid børnene skal være her, men der kan i perioder være regler på den enkelte stue.

Kommer man efter klokken 9  har personalet ofte delt børnene i mindre grupper og er i gang med aktiviteter. Det betyder at du som forældre skal gøre afleveringen kort. Desuden vil personalet anvise hvilken voksen,  der har mulighed for at tage imod barnet.

Uanset hvornår I afleverer jeres barn i Hjortholm skal I starte dagen med enten at vaske hænder eller spritte hænder med barnet.

Barnet skal hver dag medbringe, en nyvasket drikkedunk med vand, eftermiddagsmadpakke, skiftetøj og overtøj.

Dagligdagen

  • Dagligdagen på Larvestuerne

    Omkring klokken 9 holder vi samling på larvestuerne, vi synger sammen og får noget brød og frugt.

    Måske skal nogle af de yngste børn puttes og have en formiddagslur

    Efter samling deler vi børnene i mindre grupper. Grupperne er samlet omkring en aktivitet, f.eks. rytmik, finde insekter, lege iskiosk i sandkassen, bygge togbane osv.

    Vi gør klar til at spise klokken 11, og herefter er de fleste børn meget trætte, og kommer ud og sove.

    Børnene sover til de vågner og det er typisk på forskellige tidspunkter, derfor får alle ikke deres eftermiddagsmadpakke på samme tidspunkt, men lidt ad gangen i mindre grupper.

    Om eftermiddagen er de voksne  optaget af at tage børn op fra lur, give dem eftermiddagsmad og sende børn hjem, der bliver hentet. Derfor er er typisk ikke planlagte pædagogiske aktiviteter om eftermiddagen, men vi forsøger at fordele de voksne bedst muligt så der også er tid til leg og samvær med de børn, der har spist og er klar til at lege.

  • Dagligdagen i børnehavegrupperne (Pupper og Sommerfugle)

    I børnehavegrupperne holder vi også ofte samling, men den kan ligge enten først eller sidst på formiddagen.

    Formiddagen bruger vi ofte på planlagte pædagogiske aktiviteter som f.eks. leg i naturen, kreative aktiviteter, sproglege og projekter eller på at understøtte børnenes leg og indbyrdes relationer til hinanden.

    klokken 11.00 spiser vi frokost og her har vi fokus på måltidet og dialogen med børnene. Efter frokost er der nogle der skal sove, imens resten leger ude på legepladsen. Sovebørnene sover fra ca. 12-13.30/14.00

    Klokken ca. 14.00 spiser vi den eftermiddagsmad som børnene har med hjemmefra. Resten af eftermiddagen går med leg, hygge med højtlæsning, spil, tegne, hjælpe med at vaske legetøj af, imens børnene stille og roligt begynder at blive hentet.

    I både vuggestue og børnehave har vi fokus på rutiner, som f.eks. frokost (se nedenfor) men vi har også fokus på overgange og ”mellemrum”, der skal være tid til at læse en historie, eller lade en gruppe børn, der har fundet ind i en god leg, får ro og god tid til at lege.