Gå til hovedindhold
Du er her:

At starte i Lærkereden

For at skabe et godt børneliv skal vi afstemme forventninger til hinanden og have en god dialog.

I Lærkereden tilsigter vi i sammenskabelse med jer som forældre at give børnene en stille og rolig indkøring så i og jeres barn lære hverdagen at kende i Lærkereden.

Det er derfor vigtigt, at personalet og forældrene har en god og åben kommunikation der bidrager til at barnet falder godt til i Lærkereden.

Indkøring i vuggestue og børnehave

  • Velkommen i Lærkeredens vuggestue

    Det er som oftest en stor omvæltning for et barn at starte i vuggestue, derfor er det vigtigt at personalet og forældrene har en god og åben kommunikation der bidrager til at barnet falder godt til i Lærkereden. I er meget velkomne til at komme og besøge os inden startdatoen. Vi anbefaler at I kontakter os inden barnet starter i vuggestuen.

    Når barnet starter hos os, bliver det tilknyttet en primærvoksen, samt en ”backup” kontaktperson, der træder til i tilfælde af fravær fra den faste primærvoksen. Forældre møder ind til den aftalte tid kl. 9.00-9.30 når den primærvoksne er mødt ind. Vores erfaring er at det tager 1-2 uger at indkøre barnet. Mange børn er faldet godt til efter den første uge. 

    Det er vores anbefaling, at barnet ikke har for lange dage de første uger.

    Små børn reagerer forskelligt på at starte i vuggestuen, for nogle går det ret nemt og for andre er det mere vanskeligt at mor eller far går. Derfor skal I være opmærksom på, at selv for de børn hvor det umiddelbart er gået gnidningsløst, kan der efter et stykke tid komme en reaktion.                                                    

    Den første uge i vuggestuen                                                                

    • 1. dag: I kommer på besøg i vuggestuen kl. 9.30, når den primær voksne er mødt ind. Hilser på og leger på stuen. De andre børn er sammen med deres pædagoger. Der er aftalt at nogle er på legepladsen eller går tur. I snakker med primærvoksen om praktiske oplysninger og om barnets vaner og rytmer. I bliver her, indtil vi skal spise frokost.                                                          
    • 2. dag: I kommer igen om formiddagen kl. 9.30, og mor/far bliver sammen med barnet og leger på stuen sammen med den primær voksen og spiser frokost sammen med de andre børn og voksne. I går herefter hjem.                                                             
    • 3. dag:  Barnet prøver at være her lidt alene. Far/mor sidder et andet sted i huset og kan hidkaldes. Barnet leger og spiser med sammen med mor/far.                                                                         
    • 4. dag: Barnet er alene i vuggestuen og både spiser og sover. Mor eller far skal kunne tilkaldes hurtigt om nødvendigt (Husk at aflevere telefonnummer. Barnet hentes kl. 14.00 eller efter middagssøvnen. Den primære voksne putter sammen med mor/ far første gang barnet skal sove og tager sammen barnet op efter middagssøvnen. Det er for at give barnet en tryg og tillidsfuld overgang fra forældre til pædagogen.
    • 5. dag:  Barnet er alene i vuggestuen, også her skal mor/far kunne tilkaldes hurtigt. Barnet hentes efter iddagssøvnen. 

    Ovenstående er en rettesnor ud fra vores erfaringer, men vi vil under hele indkøringen være i dialog med jer omkring, hvad der er godt for netop jeres barn.

    Den 2. uge kører efter samme procedure som 4. og 5. dagen i 1. uge

    • Stuens øvrige voksne indleder en tættere kontakt til barnet efter et par dage, og når barnet viser interesse.
    • Forældrene møder ind, når den primære voksne er mødt ind. Den voksne der putter barnet, tager også barnet op efter søvnen, hvis den primærvoksne ikke er til stede i institutionen, til at tage barnet op.
    • Den primære voksne sætter ord på, at han/hun ikke er der, til at tage barnet op når det vågner, men at det er den anden kendt voksen fra vuggestuen der tager barnet op, når det vågner. Hvis barnet vågner og den primær voksne er til frokost, hidkaldes den primær voksne, til at tage barnet op fra søvnen.
    • Barnet medbringer billede af sig selv og billedcollage af familie, sut, sovedyr, dyne, tørklæde med duft af mor /far der er en hjælp til barnet, når det savner eller er lidt utrygt ved situationen.
    • Vi forærer barnet en bamse fra Mary fonden Bedre Venner, der følger barnet i hele dets institutions tid og som barnet får med hjem når barnet afslutter i Lærkereden.
    • Billeder af barnet i vuggestuen bliver vist på Børnelynet i hjemmet og når barnet er længere tid væk fra vuggestuen på grund af ferie etc.
    • Når barnet kommer tilbage efter ferie, anbefaler vi, at barnet starter med at have korte dage i det første stykke tid.
    • Piktogrammer anvendes i dagligdagen om formiddagen og eftermiddagen så barnet er godt velforberedt på, hvad der skal ske. Den primære voksen har forældrekontakten og giver information til forældrene.

    Det er altid svært at sige farvel til sit barn og især i starten. Men ikke desto mindre er det vigtigt at gå, når I har sagt farvel. I er altid velkomne til at ringe, når I er kommet hjem, for at høre hvordan det går.

    Ved sygdom

    Er jeres barn sygt eller holder fri, er det vigtigt at I ringer besked til institutionen per telefon eller melder det på Børnelynet så tidligt som muligt.

    Når barnet igen er rask, skal det raskmeldes også så tidligt som muligt, gerne dagen før.        

  •  Velkommen til Lærkeredens Børnehave

    Det kan være en stor omvæltning for et barn at starte i børnehave. Derfor er det vigtigt at personalet og forældrene har en god og åben kommunikation der bidrager til at barnet falder godt til i Lærkereden. I er meget velkomne til at komme og besøge os inden startdatoen. Vi anbefaler at I kontakter os inden barnet starter i børnehaven.

    Vores erfaring er at mange børn falder godt til indenfor den første uge. Det er vores anbefaling at barnet ikke har for lange dage den første uge.

    Børn reagerer forskelligt på at starte i børnehave; for nogle går det nemt og for andre er det mere vanskeligt at mor eller far går. Derfor skal I være opmærksomme på, at selv for de børn, hvor det umiddelbart er gået gnidningsløst, kan der efter et stykke tid komme en reaktion.

    Inden barnets start afholder vi en samtale med forældrene, for at sikre den bedst mulige indkøring. Vi tager udgangspunkt i bl.a. følgende emner:

    • Barnets familieforhold
    • Gensidige oplysninger om barnet, fx madvaner, søvn, toiletbesøg, (selvhjulpen hed), syn, hørelse, allergi og andre forhold omkring jeres barn.
    • Hvordan giver barnet udtryk for sine følelser? Hvordan fungerer barnet socialt? Hvordan udtrykker barnet sig kreativt? Hvordan fungerer barnet sprogligt? Hvordan fungerer barnet motorisk? Har I som forældre haft kontakt til andre faggrupper i forhold til barnet?
    • Vi aftaler hvordan indkøringsperioden skal foregå.

    Den første uge i børnehaven

    • 1. dag: Den første dag i børnehaven møder i kl. 09.30 og hilser på børn og voksne. Barnet leger evt. lidt med nogle af de andre børn og I siger farvel og går hjem med barnet inden frokosten (kl. 11)
    • 2. dag: Så vidt muligt møder I kl. 9.30 eller kl. 9 (aftales med pædagogen).
    • Barnet er sammen med mor og far i børnehaven. Barnet leger evt. lidt med nogle af de andre børn og deltager sammen med mor eller far i aktiviteter inden frokost.
    • Barnet spiser madpakke sammen med de andre børn og voksne i gruppen. Efter frokosten siger I farvel og går hjem med barnet.
    • 3., 4. og 5. dag: Så vidt muligt møder I kl. 9.30 eller kl. 9 (aftales med pædagogen). Barnet er alene i børnehaven, hvis vi sammen vurderer at dette er ok for barnet. Forældrene er i nærheden og kan hidkaldes. Husk at aflevere gyldigt telefonnummer. Barnet leger, spiser madpakke og alt efter hvorledes de første dage er forløbet, bliver barnet hentet efter frugt ca. 14.30.

    Ovenstående er blot en rettesnor ud fra vores erfaringer, men vi vil være i tæt dialog med jer, omkring hvad der er godt for netop jeres barn.

    Det kan være svært at sige farvel til sit barn og især i starten. Men ikke desto mindre er det vigtigt at gå, når I har sagt farvel. I er altid velkomne til at ringe, når I er kommet hjem eller er på arbejde, for at høre hvordan det går. Hvis vi skønner, at barnet er ked af det, ringer vi til jer.

    Ved sygdom

    Hvis jeres barn er sygt eller holder fri, er det vigtigt at I giver besked til institutionen så tidligt som muligt senest kl. 8.00 på Børnelynet eller per telefon.

    Når barnet igen er rask, skal det raskmeldes også så tidligt som muligt, gerne dagen før.              

En god dialog - et godt børneliv

  • Det gode børneliv

    I Lærkereden tilsigter vi, sammen med jer som forældre, at give børnene

    • Omsorg
    • Nærvær
    • Respekt
    • Medansvar
    • Medbestemmelse

    Således at børnene udvikler sig til at opleve

    • Selvhjulpenhed
    • Åbenhed
    • Glæde
    • Nysgerrighed
    • kreativitet
    • Robusthed
    • Ansvarlighed
    • Engagerede
    • Fantasifulde
    • Legende
    • Kompetente mennesker

    Børnene skal kunne klare sig i en verden med mange facetter og afkroge.

    For at give dit/jeres barn de bedste muligheder for at trives i Lærkereden, er det vigtig, at dine/jeres forventninger harmonerer med hinanden. Derfor er der i samarbejde mellem børn, forældre, medarbejdere, ledelse og bestyrelse udarbejdet et sæt værdier og normer udtrykt som forventninger, der - når de efterleves - giver de bedste muligheder for, at vi kan koncentrere os om det vigtigste, dit/jeres barn.

  • Forældrenes rolle

    Vi forventer at du/I forældre

    • Siger goddag og farvel til voksne og børn
    • At I respekterer andre familier, børn og kulturer i huset. – Fx hvis man evt. skulle støde på en konflikt i -mellem børnene, at man møder børnene anerkendende eller henter en voksen i huset.
    • Giver barnet tøj på, der passer til vejret, så det kan have et godt ude liv
    • Giver barnet mulighed for at styrke venskaber
    • Møder op og deltager aktivt i vores arrangementer
    • Giver information om familiære forhold af betydning for barnets liv i børnehaven
    • Bakker op om børnehusets mål og deltager aktivt i barnets læring inden for de forskellige læreplans områder
    • Afleverer og henter barnet med nærvær og engagement
    • Undlader unødig brug af mobiltelefon, når barnet hentes og bringes
    • Er aktiv i dialogen om barnet til forældresamtaler
    • Respekterer og bakker op om det pædagogiske arbejde
    • Respekterer igangværende aktiviteter. Det er vigtigt for børnene at kunne koncentrere sig og fordybe sig i samværet uden forstyrrelser.
    • Holder dit syge barn hjemme til det er rask, ringer og giver besked og raskmelder når barnet er rask dagen før.
    • Har forståelse for at der er mange børn
    • Holder sig ajour med Børnelynet, opslag og informationer
    • Overholder vores åbningstider og møder senest kl. 9.00 eller ringer og giver besked
    • Vi anbefaler at komme i god tid og afhente jeres barn før institutionen lukker kl. 17.00
    • Overholder deadline for arrangementer og feriesedler
    • Har ansvaret for barnet nå du er i institutionen og når du henter barnet
  • 10 regler inden "skæld ud"
    1. Tæl til 10
    2. Spørg først
    3. Skæld aldrig ud på et barn du ikke kender
    4. Skæld ikke ud offentligt
    5. Overfus ikke barnet
    6. Kræv aldrig at barnet skal se dig i øjnene
    7. Sig altid bagefter til barnet at du ikke er vred mere
    8. Barnet har ret til trøst bagefter
    9. ”Rasle”* afhængig af situationen (evaluering personalet imellem)
    10. Den voksne skal kunne sige fra, så en anden kan overtage

    * = afklaring de voksne imellem af en episode

  • Af medarbejderne kan du/I forvente
    • Siger goddag og farvel og at barnet bliver set
    • Giver barnet plads og rum til personlig udvikling og læring
    • Er opmærksomme på barnets trivsel og velvære
    • Er faglig kompetente
    • Arbejder professionelt i relationen til barnet
    • Professionelt råd og vejledning
    • Udvikler og tager pædagogiske initiativer til gavn for barnet
    • Spørger til familiære forhold af betydning for barnets liv i Lærkereden
    • Sætter mål og rammer for arbejdet i Lærkereden
    • At vi altid har en god og tillidsfuld kommunikation og i kommer og taler med os hvis der er noget i undrer jer over eller er utrygge ved