Gå til hovedindhold
Du er her:

Den pædagogiske læreplan

I den styrkede læreplan arbejde vi ud fra følgende temaer

  • Alsidig personlig udvikling
  • Social udvikling
  • Kommunikation og sprog
  • Krop, sanser og bevægelse
  • Natur, udeliv og science
  • Kultur, æstetik og fællesskab
  • Børnesyn
    • I Vuggestuen Garantien kommer det grundlæggende børnesyn til udtryk på følgende måde:
    • Vi arbejder ud fra den personorienterede tankegang ved at møde børnene inkluderende og anerkendende i respekt for forskelligheder.
    • I praksis møder vi barnet, hvor det er ved at lytte og hjælpe med at italesætte og forstå barnets perspektiv. Vi har et velfungerende samarbejde med forældrene, der har deres erfaringer med hjemmefra og personalet har deres professionelle tilgang og i det fællesskab arbejdes der sammen med barnets perspektiv i fokus.  
  • Dannelse og børneperspektiv
    • Det vigtige fundament for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse har sin oprindelse i vuggestuealderen. Personalet er optagede af børnefællesskaber, legerelationer og, hvad børnene kan lære af hinanden i forbindelse med social dannelse.
    • Vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer og arbejder målrettet med at støtte børnene i deres udvikling med henblik på at børnene skal være en del af sociale og lærende fællesskaber.
  • Læring
    • I vuggestuen Garantien arbejder vi med læring i en differentieret form. Det kan være tematisk, hvor vi benytter forskellige tilgange til at komme rundt om er emne med et blik for børnenes individuelle læringsstile. Det kan være børn, der er visuelle, auditive eller kinæstetiske og derfor skal have det præsenteret på forskelligvis for at opnå læring.
    • Vi arbejder tematisk, hvor vi har fokus på, hvad børnene/barnet har brug for at lære og indretter læringsmiljøerne indendørs derefter. I udendørsrummet på legepladsen er der mange muligheder for at styrke motorikken og balancen f.eks. i kraft af det kuperede terræn med trapper og skråningen og de øvrige legeredskaber.
    • I forbindelse med tematisk arbejde kobles læringstemaerne på, hvor de giver mening.
  • Børnefællesskaber

    Vi arbejder på tværs af grupperne med øje for børnefællesskaber, legerelationer og hvad børnene kan lære af hinanden. Vi snakker med børnene om, hvad er en god ven og understøtter ved italesættelse og øje for, hvordan vi yderligere kan støtte relationerne.

  • Børn i udsatte positioner

    Børn, der ikke udvikler sig alderssvarende og/eller som af en eller anden grund ikke trives i deres miljø tager vi hånd om ud fra det enkelte barns behov.

    Det kan f.eks. være:

    • Observationer/ praksisfortællinger i forskellige sammenhænge
    • SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøer)
    • TRAS og Alle Med (Pædagogiske redskaber til at afdække Sprog og de øvrige læringstemaer)
    • AL (Aktionslæring)
    • Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse 0-6 År
    • Tværfagligt samarbejde med specialpædagoger, talepædagoger, Motorikhuset og psykolog.
    • Dette kan eventuelt munde ud i støtteansøgning og/eller tilrettelæggelse af et pædagogisk tiltag, som yderligere understøtter det enkelte barns behov.
  • Rutiner
    • I vuggestuealderen har barnet brug for mange gentagelser for at opnå læring. Det giver en stor tryghed for barnet at vide, hvad der foregår i løbet af dagen.
    • Disse gentagelser er der mange af i rutinerne. Børnene bliver inddraget i borddækning, fordeling af madkasser, stille kopper og tallerkner tilbage på rullebordet efterhånden som de magter det.
    • Ved samling om morgenen benyttes sangkuffert med konkreter, som symboliserer en sang. Konkreterne skiftes ud i takt med, hvilket tema eller tradition, der er aktuel.
    • Rutinerne understøtter børnenes selvhjulpenhed og personalet justerer løbende den pædagogiske praksis så børnenes mulighed for deltagelse i fællesskabet optimeres.
  • Pædagogiske aktiviteter
    • De pædagogiske aktiviteter planlægges ud fra, hvad den aktuelle børnegruppe har brug for at lære set ud fra børnenes perspektiv.
    • Når vi tager udgangspunkt i læringsperspektivet, kobler vi de forskellige temaer på med de læringsmål, der er aktuelle.
  • Leg
    • Vi understøtter og sikrer børnenes leg ved at afklare, hvad der optager børnene og tilrettelægge små legemiljøer. De voksne er med til at videreudvikle legen, hvis barnet ønsker det. Vi tilpasser lege og aktiviteter i forhold til alder og udviklingstrin.
  • Sådan arbejder vi med læreplanstemaerne
    • Ved det tematiske arbejde kobler vi de forskellige læreplanstemaer på, hvor det giver mening. På den måde kommer vi hele vejen rundt i temaerne med fokus på, hvad børnene skal opnå af læring.

Den pædagogiske læreplan for vuggestuen Garantien

  • Den pædagogiske læreplan for vuggestuen Garantien

    Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning og vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

    Den pædagogiske læreplan består af fem mapper. Hver mappe kan læses for sig, men for at give et samlet indblik i, hvordan vi arbejder med den pædagogiske læreplan, anbefaler vi, at det hele læses.

    • Mappe 1 er en beskrivelse af, hvem vi er. Her kan du finde stamoplysninger, vores pædagogiske profil, fysiske rammer og lokale forhold.
    • Mappe 2 indeholder det pædagogiske grundlag, vi arbejder efter samt Lyngby-Taarbæk Kommunes fokusområder og prioriterede indsatser.
    • Mappe 3 handler om, hvordan vi organiserer det pædagogiske læringsmiljø.
    • Mappe 4 uddyber indholdet i de 6 læreplanstemaer, som alle dagtilbud skal arbejde med.
    • Mappe 5 viser nogle eksempler på den pædagogiske praksis.
  • Hvem er vi

    Vi åbnede onsdag den 30. november 2005.
    Vi er en kommunal vuggestue for børn i alderen 6 måneder til 3 år.
    Børnene er fordelt på 2-3 stuer med 8- 10 børn på hver afhængigt af, hvor mange børn, der er indskrevet. Til hver stue er tilknyttet 3 voksne både pædagoger og medhjælpere.

    Vuggestuen ligger på Lundtoftevej, tæt på DTU og dejlige grønne områder, hvor vi tager på tur.

    Vores vuggestue er omkranset af en hyggelig legeplads indrettet i forskellige niveauer og med aktiviteter til alle aldre. Vi har en stor fugleredegynge, rutsjebane, sandkasse og legehuse. Vi har små kroge og en lille skov, hvor barnet kan gemme sig og gå på opdagelse, finde dyr og kigge på fugle.

    • Stuerne arbejder sammen med det formål at hjælpe hinanden ved ferier, kurser og sygdom.
    • Leder: Eva Ann Bergliot. Mail: evbl@ltk.dk
    • Vi har en forældrebestyrelse bestående af 5 til 7 forældre, samt 2 medarbejderrepræsentanter.

    Vi har særligt gode erfaringer med at benytte ”Babytegn” som primær pædagogisk metode.

    ”Babytegn” er en måde, hvorpå vi kan kommunikere med det lille barn, før barnet har et talesprog. Kommunikationen fra den voksne foregår med tale og understøttes af håndtegn, som er motorisk enkle at benytte for barnet. Når barnet har lært at benytte tegnene, oplever han/hun at blive mødt og forstået i relationerne barn/barn og barn/voksen i et trygt og nærværende fællesskab.

    I Garantien arbejder vi ud fra et inklusionsperspektiv, hvor barnet altid er i centrum. Derfor tager vi udgangspunkt i de individuelle erfaringer, som familien har med hjemmefra og justerer løbende i samarbejde med forældrene de tiltag, der er nødvendige for barnets videre udvikling. Vi ser på barnets nærmeste udviklingszone ud fra barnets perspektiv:

    Hvad har barnet brug for at lære og hvad skal der til?

    • Det er eksempelvis vedrørende mad, søvn, når barnet er lille og relationer/ børnefællesskaber, når barnet er lidt større.
    • I vuggestuen arbejder vi dynamisk med læringsmiljøet i gode fysiske rammer for at tilgodese alle børnenes forudsætninger for læring, trivsel, udvikling og dannelse. Leg og læring foregår hele dagen i en afveksling mellem voksenstyrede aktiviteter/leg, spontane ting som børnene finder på og de daglige rutiner.
  • Fokusområder og prioriterede indsatser for Lyngby-Taarbæk Kommune

    Alle dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune skal arbejde ud fra det pædagogiske grundlag, som er lovbestemt og besluttet af Folketinget. Derudover skal dagtilbuddene også arbejde ud fra de fokusområder og prioriterede indsatser, som er specifikke og gældende i Lyngby-Taarbæk Kommune. Herunder er vist en oversigt over, hvilke strategier, politikker og arbejdsværktøjer/metoder, som er kommunens fokusområder og prioriterede indsatser

  • Det pædagogiske grundlag

    Alle dagtilbud i Danmark skal arbejde ud fra et fælles pædagogisk grundlag formuleret og udarbejdet af fagfolk på området. Det pædagogiske grundlag består af en række centrale elementer, som kendetegner den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i Danmark.

    De centrale elementer er:

    • Børnesyn
    • Dannelse og børneperspektiv
    • Leg
    • Læring
    • Børnefællesskaber
    • Pædagogisk læringsmiljø
    • Forældresamarbejde
    • Børn i udsatte positioner

    De blå kasser i dette afsnit indeholder det som dagtilbudsloven foreskriver omkring det pædagogiske grundlag. Nedenunder hver kasse står der, hvordan vi i Vuggestuen Garantien arbejder med det.

  • Børnesyn

    Hvad siger dagtilbudsloven om børnesynet?

    Det at være barn har en værdi i sig selv, og børn har ret til leg, medbestemmelse, til at være forskellige og udvikle sig i forskelligt tempi. Børn skal ses som aktive medskabere af deres egen læring og udvikling - i rammer som det pædagogiske personale har ansvaret for. Det er altafgørende for børn, at de oplever omsorg, tryghed og nærvær, samt at de bliver stimuleret og udfordret tilpas.

    I Vuggestuen Garantien kommer det grundlæggende børnesyn til udtryk på følgende måde:

    • Vi arbejder inkluderende og anerkendende i respekt for forskelligheder. Vi har et velfungerende samarbejde med forældrene, der har deres erfaringer med hjemmefra og det er i de erfaringer vi ser værdien i at skabe de nødvendige rammer for det enkelte barns mulighed for udvikling, trivsel, læring og dannelse.
  • Dannelse og børneperspektiv

    I Vuggestuen Garantien arbejder vi med dannelse og børneperspektiv på følgende måde

    Vi arbejder med dannelsesbegrebet sammen med forældregruppen og i særdeleshed social dannelse. Vi har ved et personalemøde arbejdet omkring etablering af to nye grupper i stedet for tidligere 3 stuer og har taget udgangspunkt i børneperspektivet med øje for: børnefællesskaber, legerelationer og hvad børnene kan lære af hinanden.

    Personalet koblede sig derefter på de to nye grupper med blik på voksen/ barn relationer.

    I praksis møder vi barnet, hvor det er, ved at lytte og hjælper med at italesætte og forstå barnets perspektiv.

  • Leg

    I Vuggestuen Garantien understøtter og sikrer vi børnenes leg på følgende måde:

    • Vi afklarer, hvad der optager de enkelte børn ved aflevering og tilrettelægger små legemiljøer, så der er noget der optager barnet, når forældrene går.
    • Når barnet har vinket farvel, bliver det så præsenteret for denne ”teaser”
    • Den voksne er så med til at videreudvikle legen, hvis barnet ønsker den voksnes deltagelse. Vi tilpasser lege og aktiviteter i forhold til alder og udviklingstrin.
  • Børnefællesskaber

    Hvad siger dagtilbudsloven om børnefællesskaber?

    Alle børn i dagtilbud skal være en værdsat del af et fællesskab, og fællesskaberne skal have noget at byde på for alle børn. Leg, læring, udvikling og dannelse sker i børnefællesskaber, som de voksne sætter rammerne for. Dagtilbuddets hverdag skal skabe rum til, at børn kan indgå i både kendte og nye relationer på tværs af alder, køn og kultur. Det er det pædagogiske personale og ledelsens opgave at skabe balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.

    Sådan understøtter vi udviklingen af både børnefællesskaber og sikrer det sociale rum, hvor det enkelte barn lærer og udvikler sig.

    Særlig ved spisning og i de øvrige rutiner, har de voksne fokus på italesættelse og dialog omkring eksempelvis maden med børnene. De henleder derved også opmærksomheden på det enkelte barn og gruppen.

    • Vi åbner og lukker på en stue, hvor de møder andre børn
    • Vi har fredagssang for alle børn
    • Ture på tværs af grupperne
    • Stuerne låner børn fra de andre stuer
    • Vi er opmærksomme på at føre de større børn sammen så de kan skabe relationer med jævnaldrende inden børnehavestart.
  • Læring

    Hvad siger dagtilbudsloven om læring?

    Læring skal forstås bredt og dækker over børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse. Læring sker gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter, rutiner, udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Børn lærer bl.a. ved at udforske med krop og sanser, ved at undre sig og ved at eksperimentere.

    I Vuggestuen Garantien arbejder vi med læring i en differentieret form. Det kan være  tematisk hvor vi benytter forskellige tilgange til at komme rundt om et emne med et blik for børnenes individuelle læringsstile. Det kan være børn, der er visuelle, auditive eller kinæstetiske og derfor skal have det præsenteret på forskellig vis for at opnå læring

  • Børn i udsatte positioner

    Hvad siger dagtilbudsloven om børn i udsatte positioner?

    Det pædagogiske personale har et ansvar for at støtte børn med forskellige udfordringer og sikre, at alle børn deltager i fællesskabet. Det er afgørende, at børn i udsatte positioner – på lige fod med andre børn – mødes af positive forventninger

    Børn der ikke udvikler sig alderssvarende og/eller som af en eller anden grund ikke trives i deres miljø, tager vi hånd om ud fra det enkelte barns behov.

    Det kan f.eks. være:

    • Observationer/praksisfortællinger i forskellige sammenhænge SAL og AL
    • Sprogvurdering
    • TRAS eller Alle Med
    • Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse 0 – 6 år
    • Tværfagligt samarbejde
    • Dette kan eventuelt munde ud i støtte ansøgning og/eller tilrettelæggelse af en pædagogisk dagligdag ud fra det enkelte barn/børns behov

    Sådan organiserer og tilrettelægger vi det pædagogiske læringsmiljø, så det også tilgodeser og understøtter børn i udsatte positioner:

     Afhængigt af, hvor der opstår problematikker har personalet eksempelvis med SAL, TRAS og Alle Med afdækket et behov for yderligere indsats Når vi har afdækket et behov, har vi eksempelvis kunnet inddrage to-sprogs konsulenten tilknyttet vuggestuen.

  • Samarbejde med forældre om børns læring

    Fælles retningslinjer for forældresamarbejde i BV Netværk.

    Hvorfor:

    • At understøtte børns trivsel, læring og udvikling bedst muligt i et styrket samarbejde med forældre.
    • I dagligdagen benytter personalet sig af intra til dagbogsskrivning med en skabelon, der beskriver hvad der er foregået, hvorfor og hvordan forældrene kan understøtte det derhjemme
    • Pædagogisk højkvalitet

    Hvad:

    • Vedvarende fællestænkning som en kommunikativ
    • måde at samarbejde på
    • Fælles indsats omkring barnets trivsel, læring og  
    • udvikling
    • Forældreinddragelse
    • Formidling af faglighed i inddragelsen af forældrene omkring samarbejdet om barnets trivsel, læring og udvikling

    Hvordan:

    • Dagbogsskabelonen viser tydeligt de konkrete læringsmål samt metoder til at nå disse.
    • Forældre inddrages med konkrete opgaver i hverdagen til at understøtte de aktuelle pædagogiske aktiviteter og
    • dermed barnets læring.        
    • Åben og ligeværdig dialog om barnets trivsel, udvikling og læring.
    • Opfordrer forældrene til at fremme børnefællesskaber.
    • Være i dialog om, og anbefale legeaftaler for at udvikle relationer/fællesskaber
    • Forældre inddrages og involveres i dagligdagen for at bidrage til det pædagogiske arbejde

    På den baggrund faciliterer og rammesætter vi forældresamarbejdet i Vuggestuen Garantien på følgende måde:

    I samarbejde med forældrebestyrelsen har vi drøftet, hvad de tænker der er brug for I forhold til et endnu bedre samarbejde, da de er meget positive i forhold til dagbogsskrivning, forældremøder og samtaler i øvrigt. De udtrykte ønske om fælles forældrekaffe, så forældrene også kunne møde hinanden og personalet på en mere hyggelig og afslappet facon.

    Inddragelse af lokalsamfundet

    Sådan bruger og samarbejder vi med lokalsamfundet i Vuggestuen Garantien:

     I lokalsamfundet har vi endnu en opgave i, at få klarlagt, hvordan og hvem vi skal opnå et samarbejde med:- Hvad er relevant for vuggestuealderen.

  • Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

    Det skal være rart, sjovt, udfordrende og stimulerende for børnene at komme i vuggestue, og det er vores opgave at skabe rammerne for et sundt og godt børnemiljø, hvor børnenes trives og er i udvikling og læring.

    Her er et par eksempler på, hvordan vi arbejder med at fremme et godt børnemiljø:

    • Vi har arbejdet en del med det fysiske læringsmiljø og på den måde afklaret, hvilke elementer der skal til for at invitere alle børn ind i et lærende fællesskab for den aktuelle børnegruppe.
    • Det psykiske læringsmiljø afhænger af relationer både barn/ barn, men især barn/ voksen:
    • I vuggestuen mødes alle børn af personalet i øjenhøjde med respekt for deres individuelle
    • behov og nærmeste udviklingszone. Personalet er opmærksomme på at udvikle legerelationer og børnefællesskaber.
    • Æstetisk børnemiljø er i fokus. Vi har haft en større oprydning i grupperne og har dekoreret vægge med malerier og legetøj i børnehøjde, så det fremstår pænt, organiseret og kan vække børnenes interesse.
    • Børnemiljøet skal kunne forandre sig ud fra børnenes udvikling, årstid, temaer, traditioner og hvad børnene er optagede af.
  • Organisering af det pædagogisk læringsmiljø

    Hvad menes med et pædagogisk læringsmiljø?

    Med pædagogisk læringsmiljø forstås et miljø, hvor der med afsæt i de centrale elementer i det pædagogiske grundlag (se afsnittet omkring det pædagogiske grundlag) arbejdes bevidst og målrettet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det kræver nogle pædagogisk-didaktiske overvejelser at rammesætte, organisere og tilrettelægge læringsmiljøet, så børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig. Det pædagogiske læringsmiljø skal inddrage hensynet til børnenes alder, forskellige forudsætninger og børnegruppens sammensætning.

    I Vuggestuen Garantien arbejder vi med det pædagogiske læringsmiljø på følgende måde:

    •  Et udviklende læringsmiljø betyder, at vi skaber miljøer, hvor vi arbejder med læringsdifferentiering. Sagt på en anden måde; vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer. I arbejdet med det pædagogiske læringsmiljø har vi fokus på læring og dannelse og med det for øje har vi nogle tydelige rammer i form af organisering og struktur.
    • Vi har en fælles faglig forståelse og fordeler personaleressourcerne fleksibelt, så der er mulighed for at hjælpe hinanden på tværs af grupper, eller at fordelingen kan ske efter personalets kompetencer i forhold til børn eller aktiviteter. Igennem det fælles fundament skabes der udviklende læringsmiljøer.
    • I den fysiske indretning anbringes legetøjet i ”nå -højde” på hylderne, så legetøjet til de yngste er på de nederste hylder. Vi skaber rum til at være fysisk aktiv på en madras eller samme madras bruges til at læse en bog sammen i tråd med hvad der optager børnene.
    • Vi laver zoner, hvor børnene også kan få lidt ro, hvis de har behov for det. Det kan være de gerne vil lave noget uden at blive forstyrret oppe ved de høje borde.
    • Børnene bliver inddragede i de daglige rutiner ved spisning (før og efter), ved bleskift og før/efter de skal sove, da vi ser en stor værdi i netop rutinerne, som er præget af gentagelser hver dag og som er forudsigelige for de små børn. Derudover er der også en gevinst for barnet: At på sigt blive selvhjulpen og derved være mere robust med højere selvværd i sin videre dannelse.
  • Beskrivelse af rutiner

    Vi vil her beskrive vores pædagogisk-didaktiske overvejelser bag nogle af vores rutiner, omkring leg og det fysiske læringsmiljø:

    I det kommende år vil vi have fokus på følgende to rutiner: (skriv to rutiner, f.eks. samlingen eller frokost)

    Intentionen med (rutine 1):

    Børnene øver sig i:

    • At vente på tur

    Det pædagogiske personales rolle er:

    • At benytte Babytegn for at vente

    Hvilke læreplanstemaer indgår i denne rutine?  

    • fællesskab- social dannelse

    Forældrene kan understøtte barnets udvikling ved:

    • At øve sig i det samme derhjemme

    Intentionen med (rutine 2):

    Børnene øver sig i:

    • At rydde op efter sig selv efter frokost

    Det pædagogiske personales rolle er:

    • At guide barnet i at sætte sine ting på rullebordet

    Hvilke læreplanstemaer indgår i denne rutine?  

    • Sprog

    Forældrene kan understøtte barnets udvikling ved:

    • At give barnet mulighed for at hjælpe til derhjemme
  • Beskrivelse af leg – både rammesatte og de børneinitierede lege

    Den overordnede intention med legen er:

    Børnene øver sig i:

    • Danne relationer
    • At bearbejde læring

    Det pædagogiske personales rolle er:

    • Sætte rammerne og videreudvikle legen
    • Inddrage andre børn i fællesskabet
  • Beskrivelse af det fysiske læringsmiljø

    Beskrivelse af det fysiske læringsmiljø (udvælg gerne nogle områder/zoner, som I beskriver):

    Den overordnede intention med det fysiske læringsmiljø er:

    Børnene kan øve sig i:

    • Undersøge legemulighederne de kan få øje på og udvælge det de synes er særligt interessant

    Det pædagogiske personales rolle er:

    • At understøtte det de ser at børnene er optagede af
  • Læreplanstemaer – indhold og mål 

    Det pædagogiske arbejde skal planlægges ud fra seks læreplanstemaer, som tilsammen rummer de forskellige kompetenceområder, som alle børn skal møde i dagtilbud. De seks læreplanstemaer skal være med til at sikre en alsidighed i den pædagogiske praksis.

    De seks læreplanstemaer er:

    • Alsidig personlig udvikling
    • Social udvikling
    • Kommunikation og sprog
    • Krop, sanser og bevægelse
    • Natur, udeliv og science
    • Kultur, æstetik og fællesskab

    I dagtilbudsloven er der også opsat nogle pædagogiske mål for hvert læreplanstema, som alle dagtilbud skal arbejde ud fra.

    Herunder er de enkelte læreplanstemaer beskrevet samt de to tilhørende mål for hvert tema. Til sidst i mappen konkretiseres vores arbejde med læreplanerne.

  • Alsidig personlig udvikling

    Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal fremme alle børns engagement og deltagelse, så børnene derigennem oplever fordybelse, selvrespekt, selvtillid og selvværd. Børn udvikler engagement, når de indgår i relationer med betydningsfulde andre, hvor de føler sig respekteret, passet på og værdsat af nære og tillidsgivende voksne.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn engagerer sig i leg og aktiviteter, der inviterer dem til at udfolde, udforske og erfare sig selv og hinanden på mange og nye måder. Det sker, ved at det pædagogiske personale inviterer børn til at udtrykke sig respektfuldt og anerkende deres perspektiver og oplevelser af hverdagen. Vi inviterer børnene til at deltage i fællesskaber, hvor de får en grundlæggende erfaring med at indgå i, høre til og navigere i disse. Dette giver dem en forståelse for demokrati og demokratiske processer.

    Derudover skal læringsmiljøet understøtte, at alle børn udtrykker deres følelser og håndterer konflikter uden at miste gåpåmodet. Det pædagogiske personale støtter børnene i at turde gå deres egne veje (vælge aktiviteter og - eller relationer til og fra). Det pædagogiske personale skal i samarbejde med forældrene sikre, at udfordringerne ikke overstiger børnenes kompetencer eller overskrider deres grænser.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal give alle børn mulighed for at forfølge, engagere og fordybe sig i det de er optagede af, så børn også lærer at prioritere blandt mange mulige tilbud. Det pædagogiske personale skal motivere børnene til at undres og pirre deres nysgerrighed, anerkende dem for deres fund, støtte børnene i vedholdenhed og støtte deres innovative formåen.

    Tegn på læring hos de 0 til 2(3)-årige:

    • Børnene bevæger sig frit rundt, væk fra deres trygge voksne.
    • Børnene siger fra når de tilbydes hjælp fordi de selv vil.
    • Børnene hjælper hinanden og/eller henter hjælp.

     

  • Social udvikling

    Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

    Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal derfor understøtte at legen er grundlæggende og giver børnene lyst til at lege, udforske og eksperimentere. Det pædagogiske personale skal tilrettelægge det pædagogiske læringsmiljø, således at forskellighed opfattes som en ressource, og samtidig understøtte muligheden for deltagelse og medindflydelse til fælles glæde og engagement.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte alle børns adgang og deltagelse til legefællesskaber uanset alder, køn, kulturel- og socialbaggrund eller individuelle interesser. Yderligere skal det pædagogiske læringsmiljø understøtte børnenes daglige trivsel og sociale omgang med andre. Det skal samtidig bidrage til, at børnene får erfaringer med at begå sig både i hverdagen i dagtilbuddet og generelt i livet.

    Det pædagogiske personale skal skabe et pædagogiske læringsmiljø der er fokuseret på børneperspektiver, som børn udtrykker både verbalt og kropsligt.

    Tegn på læring hos de 0 til 2(3)-årige:

    • Børnene leger på tværs af grupper og stuer.
    • Børnene hjælper hinanden eller henter hjælp.
    • Børnene bidrager relevant med bl.a. aktiviteter eller ændringer til fælleslege.
    • Børnene viser interesse for andre end sig selv.
  • Kommunikation og sprog

    Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

    Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
    • Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges med aktiviteter, hvor børnene oplever at tilegnelsen af sprog understøttes. Læringsmiljøet skal være til stede hele dagen i rutiner, børneinitierede aktiviteter og planlagte voksenstyrede aktiviteter. Det pædagogiske læringsmiljø skal sikre at børnene har adgang til bøger, skriveredskaber, papir og andre skriftlige produkter – og skal initiere børnenes mulighed for at få læst højt og snakke om det bøgerne rummer.
    • Det pædagogiske personale har ansvar for, at børnene får mange og forskellige erfaringer med sprog i selvorganiseret og spontan leg og andre meningsfulde aktiviteter med hinanden. Personalet responderer hensigtsmæssigt på børnenes udtryk og hjælper dem med at sætte ord på det de mærker og oplever. Personalet undres sammen med børnene og stiller åbne, udfordrende spørgsmål.

    Tegn på læring hos de 0 til 2(3)-årige:

    • Børnene giver alderssvarende udtryk for egne behov ved hjælp af f.eks. ord, kropssprog eller babytegn.
    • Børnene begynder at forstå andre og omverdenen: bidrager til fællesskabet ved hjælp af f.eks. ord, kropssprog eller babytegn.
    • Børnene indgår nysgerrigt i dialog med hinanden.
    • Børnene fordyber sig med andre børn og de voksne i et fælles tredje.
    • Børnene udvider kontinuerligt deres ordforråd ved at forstå og bruge nye ord.
  • Krop, sanser og bevægelse

    Børn oplever verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

    Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations dannelse udgår fra kroppen.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.
    • Det pædagogiske læringsmiljø skal give alle børn mulighed for at få erfaringer med krop, sanser og bevægelse. Læringsmiljøet skal desuden give mulighed for at deltage i fællesskaber, aktiviteter og leg i de fysiske omgivelser både ude og inde.
    • Det pædagogiske personale skal motivere og understøtte, at børn har mulighed for at erfare verdenen med og gennem deres krop.
    • Læringsmiljøet skal tilgodese en æstetisk og sanselig dimension, hvor børns legende undersøgelser og kreative eksperimenter med bevægelse er i centrum. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte stimulering af de tre motoriske grundsanser (den taktile sans, den vestibulære sans/labyrint sansen og muskel-led-sansen) i samarbejde med de fire øvrige sanser (lugtesansen, synssansen, smagssansen og høresansen).

    Tegn på læring hos de 0 til 2(3)-årige:

    • Børnene har tillid til at turde tage bevægelsesinitiativer, bevæger sig frit og afprøver de motoriske grundbevægelser.
    • Børnene bliver bedre til at kontrollere de motoriske grundbevægelser.
    • Børnene udvikler en øget kropsbevidsthed.
    • Børnene begynder at imitere de andre børns kropslige udtryk.
    • Børnene viser begyndende forståelse for egne kropslige fornemmelser og følelser.
  • Natur, udeliv og science

    Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

    Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:                                                                                                                   

    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.
    • Det pædagogiske læringsmiljø skal tage afsæt i mulig læring, og inddrage børnene som aktive medskabere af egen læring, ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og i deres omverden.
    • Det pædagogiske personale skal lytte til børnenes undren og egne spørgsmål, og til børnenes begyndende hypotesedannelser og kategoriseringer i forhold til naturen. 
    • Børnene opmuntres til at fortage egne undersøgelser, støttes og guides i at turde øve sig igen og igen, for derved at opbygge en grundlæggende tillid til egne ideer og evner, også i modgang.
    • En science tilgang betyder, at det pædagogiske læringsmiljø skal give børnene mulighed for at danne erfaring med årsag, virkning samt sammenhænge og skal støtte børnene i at kategorisere og systematisere deres omverden, ved hjælp af relations par som mange/få, stor/lille osv.
    • Det pædagogiske personale skal tilrettelægge læringsmiljøet, så det giver børnene mulighed for at eksperimentere med antal, rum og form, som tidlige indgange til det matematiske sprog.
    • Der skal være en særlig opmærksomhed på at sikre at børn og familier i udsatte positioner støttes i at være i og lære om naturen.
    • Det pædagogiske læringsmiljø skal tilgodese, at alle børn, uanset baggrund og opvækst, får mulighed for at opleve et bredt udsnit af naturen, både i byen og på landet. Børnene skal kunne tilegne sig viden om menneskets påvirkning af og samspil med naturen, fx i forbindelse med miljøspørgsmål, bæredygtighed og anvendelse af naturens ressourcer.   

    Tegn på læring hos de 0 til 2(3)-årige:

    • Børnene tager selv initiativ til at være undersøgende.
    • Børnene udviser mod til at overskride egne grænser i naturen.
    • Børnene afprøver motoriske færdigheder i naturen.
    • Børnene eksperimenterer med forskelligheder som let/tung, høj/lav, stor/lille osv.
  • Kultur, æstetik og fællesskab

    Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

    Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
    • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier
    • Det pædagogiske personale skal skabe et læringsmiljø, der formidler glæde ved æstetiske oplevelser og skabende praksis. Det pædagogiske personale skal aktivt formidle kultur og støtte alle børn, uanset baggrund, kompetencer og forudgående i erfaringer med kultur.
    • Læringsmiljøet skal understøtte børnene i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv inden for en bred vifte af kunstarter og udtryk. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte skabende virksomhed og æstetik, der er både indtryk og udtryk.
    • Indtryksdimensionen består af børnenes egne æstetiske oplevelser i direkte møder med forskellige kunstarter. Udtryksdimensionen indeholder børnenes egen skabende og eksperimenterende praksis.
    • Derfor skal det pædagogiske personale være lydhørt og understøtte børn i, at børnene selv skaber kulturelle udtryk i et læringsmiljø, der inddrager børn i processen, værdsætter fordybelse og konstruktion samt børns egne eksperimenterende udtryk.

    Tegn på læring hos de 0 til 2(3)-årige:

    • Børnene viser interesse for og ønske om at deltage i mindre fællesskaber.
    • Børnene ønsker at synge og synger spontant.
    • Børnene lytter til højtlæsning, engagerer sig og bidrager til historien.
    • Børnene giver udtryk for at de ønsker at udfolde sig kreativt.
    • Børnene viser begyndende kendskab til forskellige udtryksformer og materialer.
    • Børnene anvender forskelligt legetøj og materialer til at understøtte og udvikle deres leg.
  • Vuggestuen Garantiens arbejde med læreplanerne

    Vi arbejder med læreplanen ved personalemøder og har i den forbindelse haft særligt fokus på Læring i rutiner. Vi har lavet videooptagelser af morgensamling og set på, hvad der sker med udgangspunkt i børnenes perspektiv:

    • Er alle børn med i fællesskabet?
    • og hvis ikke hvorfor?
    • Hvad skal der til?
    • Hvilke læringstemaer kobler sig på?
    • Hvordan ser det ud i forhold til Kvalitetsguiden?

    Vi arbejder dynamisk med det fysiske læringsmiljø således at børnenes optagethed,

    individuelle læringsstile, det aktuelle tema bliver tilgodeset på en måde så det kan være inspirerende og skabe nysgerrighed for børnene og de voksne understøtter børnenes initiativer.

    Sangkufferten, der bruges ved samling, er fuld af konkreter, der symboliserer de enkelte sange og konkreterne skiftes ud i takt med, hvilket tema, der er i fokus. Årstider og traditioner har også en effekt på, hvilket tema vi har i fokus.

  • Dokumentation og eksempler

    For at dokumentere vores praksis og for at vise, hvordan vi arbejder med det pædagogiske grundlag og læreplanstemaerne, er der her nogle eksempler på vores arbejde.

    Vi optager forskellige situationer på video for at undersøge, hvad der sker. Vi opdagede værdien af netop at bruge video som et redskab til at indsamle data omkring vores pædagogiske praksis.

    Eksempelvis har vi optaget morgensamlingen og derefter analyseret videoen ved et personalemøde med det for øje:

    • Er alle børn deltagende i fællesskabet?
    • Hvis ikke – hvorfor?
    • Hvad skal der til?

    Det viste sig at via nogle enkle greb kunne rutinen ændres, så alle børnene var deltagende under hele samlingen.

    Som et element i morgensamlingen benytter vi en kuffert med konkreter, som symboliserer de forskellige sange. Børnene vælger på skift en sang og der var nogle enkelte, der var mere optagede af at lege med konkreten end at deltage i fællesskabet. Vi aftalte at vi forsøgsvis ville prøve at ændre lidt på rutinen omkring sangkufferten ved at anbringe konkreten på låget af kufferten, så den stadig kunne ses af alle. Vi opdagede så, at børnene derefter var deltagende i hele forløbet.

    Efterfølgende har vi lavet video af en motorisk udfordrende bane, som en gruppe børn blev præsenteret for igennem en periode for at personalet kunne se udviklingen og hvor børnene havde særlig brug for hjælp og støtte fra de voksne eller de andre børn.

    I forløbet så vi at børnene blev både bedre motorisk men også gode til at hjælpe hinanden og at vente på tur.

    På den måde får vi arbejdet dynamisk med de forskellige temaer. I de ovenstående eksempler har vi arbejdet med.

    • Sociale kompetencer
    • Krop og bevægelse