Alle børn har madpakke og drikkedunk med
Børnene elsker deres madkasser.
- Vuggestuebørnene har foruden madkassen 2 bokse med frugt med. 1 boks til formiddagsmaden og en boks til eftermiddagsmaden.
- Børnehavebørnene har udover madkassen og drikkedunk en boks med frugt til om eftermiddagen.
- Alle børn får nybagte boller eller brød af huset om eftermiddagen.
Fødselsdage
- Vi kommer gerne hjem til jer og holder fødselsdag og ellers holder vi fødselsdagen for børnene
Her i Troldebo
- I er velkomne til at byde på frokost. I forhold til slik, vil vi gerne bede jer om, at det kun er i mindre omfang. F. eks kan børnene bydes af en skål.



-
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Troldebo
Måltidet – en hyggelig og social begivenhed
- Børnene skal opleve måltiderne som en rar og hyggelig fælles begivenhed. Der skal være en grad af bordskik og nogle rutiner som børnene føler sig trygge ved.
- Vores måltidskultur beskrives således:
- Vi starter måltidet samtidigt (vi spiser dog i perioder i to hold på vuggestuegrupperne pga. aldersforskel og forskellige behov hos børnene).
- Børnene henter selv deres madpakker, det hører med til at være selvhjulpne.
- Børnene bliver siddende ved bordet til de fleste er færdige.
- Børnene skal lære at være selvhjulpne omkring måltidet og er med til selv at vælge fra madkassen.
- Børnene skal lære at hjælpe og tage hensyn til hinanden – også ved bordet.
- Børnene skal sidde roligt ved bordet. De krav, vi stiller, vil være tilpasset barnets alder og udvikling.
- De voksne sidder med ved bordet støtter og hjælper børnene, hvis det behøves, de voksne er ligeledes med til at skabe ro og god stemning omkring bordet.
Det er op til personalet at skabe gode rammer for måltidet og medvirke til, at børnene får sunde mad- og måltidsvaner bl.a. via læring, oplevelser og dialog i hverdagen.
Institutionens servering
- I Børnehuset Troldebo tilbyder vi morgenmad kl. 7.00-8.00 til de børn, der kommer tidligt. Morgenmaden består af brød, knækbrød og vand.
- I vuggestueafdelingen tilbydes børnene et let måltid kl. 9.00, bestående af knækbrød eller andet brød. Plus den frugt som børnene selv medbringer. Der tilbydes vand til måltidet.
- I vuggestueafdelingen tilbyder vi endnu et måltid kl. 14.00. Det kan være brød/boller som vi selv har bagt om morgenen plus den frugt som børnene selv medbringer. Der tilbydes vand til måltidet.
- I børnehaveafdelingen tilbydes ligeledes et måltid kl. 14.00, bestående af brød/boller som Børnehuset Troldebo står for. Frugt som forældrene medbringer til eget barn. Frugten placeres i en pose eller boks og lægges i stuens frugtkurv.
-
Madpakken – forældrenes ansvar
- Madpakken er forældrenes ansvar – og dermed også, at den mad børnene får med i madpakken er sund og nærende. Det er op til forældrene at beslutte indholdet.
- Den må dog ikke indeholde slik eller chokolade. Er der slik eller chokolade med i madpakken, vil det komme med barnet hjem igen. Personalet henstiller til, at børnenes madpakker er sunde og med varieret indhold.
- Personalet indgår i individuel dialog med forældre om fx størrelse eller indhold af madpakken, hvis de oplever, at det er nødvendigt.
- Der kan også være tale om mere generelle initiativer, der via oplysning eller rådgivning kan være med til at styrke fokus på sunde mad- og måltidsvaner.
-
Tips til madpakken
- Grøntsagsstave, gulerødder, agurk, avokado, peberfrugt, cherrytomater, råkost, majs og ærter i lille bøtte, kogte grøntsager
- Frugtstykker, æble, pære, kiwi, jordbær, banan, vindruer, melon, ananas, appelsin
- Makrel, laks, rejer, torskerogn, tun, sildepostej, fiskefrikadelle, fiskefilet
- Leverpostej, kyllingepølse, spegepølse, skinke, frikadeller, ostestave, osteskiver, smøreost, kogt æg
-
Frokosthånden fra Altomkost.dk – Fødevarestyrelsen
- En god og sund madpakke består af:
- Grønt – gnavegrønt, salat eller pålæg
- Brød – helst rugbrød eller groft brød
- Pålæg – kød, ost eller æg
- Fisk – mindst en slags fiskepålæg
- Frugt – det friske og søde
Det er en ingrediens for hver finger. Den håndfuld er nem at huske, både når man køber ind – uden indkøbsseddel, og når man smører madpakken.
-
Særlige begivenheder i Børnehuset Troldebo
- Sommerfest.
- Julearrangement.
- Fastelavn.
- Når man holder op i institutionen.
- Fødselsdage
Disse særlige begivenheder vil vi gerne være med til at fejre i Børnehuset, hvilket betyder der kan serveres boller, kage, æbleskiver eller andet festligt - dog ikke slik. Vi serverer saftevand til julearrangementet – ellers vand.
-
Tips til hvad man kan servere til fødselsdag
Vi holder gerne børnenes fødselsdag i institutionen, men kommer også gerne på besøg hjemme.
Hvis vi bliver inviteret hjem privat til frokost eller andet, vil vi nyde det I serverer for os, men sige nej tak til at tage slikposer, kage, balloner eller andet med tilbage til institutionen.
Vi ønsker så vidt muligt, at vores mad og måltids politik tages i betragtning - også når vi inviteres hjem privat. Nedenstående er eksempler til inspiration. Spørg endelig personalet, hvis der er brug for yderligere information.
- Udskåret frugt og frugtspyd og frugtsalat
- Minipizzaer og pizzasnegle
- Pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller
- Grøntsags stave og halve majskolber, babymajs
- Rodfrugt chips (fx kartofler, gulerødder, rødbeder)
- Kage/lagkage med frugt
-
Få mere inspiration
www.altomkost.dk
www.frugtfesten.dk
www.legekufferten.dk