Gå til hovedindhold
Du er her:

At starte i Børnehuset Rosenlyst

Når barnet starter i Børnehuset Rosenlyst, tages der udgangspunkt i det enkelte barns behov og rytme for at skabe tryghed for både barnet og forældrene. 

Vi arbejder ud fra et princip om, at alle børn er unikke væsner, der skal styrkes i deres personlighed samt opleve, at de er en del af et større fællesskab.

 

  • Inden barnet starter i Rosenlyst er det en rigtig god idé, at I forældre har fået en rundvisning, så I ved hvordan huset ser ud og har en fornemmelse af hvilke pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for vores arbejde med børnene.
  • Når I har fået plads i Rosenlyst og inden barnet starter, tilbyder vi en forældresamtale. Formålet med samtalen er, at vi får viden om barnet, så vi har de bedste betingelser for at give barnet (og forældrene) den bedst mulige opstart i Børnehuset.
  • Når et barn starter, får det tilknyttet en kontaktperson, der i den første tid vil have den tætteste kontakt til såvel barnet som forældrene. Det gør vi, for at kunne tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og rytme samt for at skabe tryghed hos forældrene.
  • Det er vigtigt at en forælder er med de første dage i Børnehuset, så barnet har mulighed for langsomt at danne en tryg relation til det pædagogiske personale og vænne sig til hverdagen i Rosenlyst.
  • Vores erfaring er, at indkøringen typisk vil tage en uges tid, men det er meget individuelt, da vi altid tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og trivsel.  
  • I den første tid lukker stuen dørene, indtil barnet selv begynder at søge ud i den ”store verden” uden for stuen.