Gå til hovedindhold
Du er her:

At starte i vuggestuen Kaplegården

At starte i vuggestuen Kaplegården
At starte i vuggestuen Kaplegården

Når jeres barn har fået en plads i Vuggestuen Kaplegården, vil I et par uger før start få tilsendt en mail med en velkomstfolder.

I vuggestuen Kaplegården, har vi udarbejdet en folder som beskriver vores praksis og hverdag, og hvor I som forældre kan finde svar på stort og småt. Folderen er god at læse før man starter. I velkomstfolderen vil der være to datoer, hvor den ene er til en indkøringssamtale og den anden er en tre måneders samtale.

Indkøringssamtalen er sammen med den pædagog, som skal køre jeres barn ind i vuggestuen og samtalen vil tage udgangspunkt i det spørgeskema som er med i velkomstfolderen. Spørgeskemaet er udarbejdet af sundhedsplejen, for at sikre den gode overgang fra hjem til dagtilbud samt vores gensidige forventninger.

Tre måneders samtalen handler om, hvordan I har oplevet den første tid og vi snakker om jeres barns trivsel, udvikling og læring.

Inden jeres barn starter i børnehave holder vi også en overgangssamtale.

  • Indkøring

    Vi anbefaler altid, at man som forældre sætter god tid af til indkøring, 2-3 uger.

    Præcis hvor lang tid det enkelte barn har brug for til indkøring, snakker vi med jer om,
    med udgangspunkt i hvordan barnet trives.

    Selve indkøringen kan ses som et trinforløb

    • (vejledende) og tager udgangspunkt i barnets behov:
    • · barnet er her sammen med mor eller far
    • · barnet er her lidt tid alene, og spiser her eventuelt
    • · barnet spiser og sover her, og hentes når det vågner
    • · barnet spiser og sover her, leger lidt efter middagsluren
    • · barnet er her en hel dag
    • Der er en masse ting vi gerne vil lære om jeres barn, derfor bruger vi en del tid på i starten, til at tale sammen, så vi sammen kan tilrettelægge indkøringen på den bedste måde. Hvis der er særlige ting, vi skal vide om jeres barn, er det vigtigt at I fortæller os det, så vi kan tage hensyn hertil.
    • Det kan være svært - især første gang - at overlade sit barn til andre, og barnet kan mærke, hvis I er usikre. Snak med personalet om det - måske kan vi hjælpe.
    • Det er vigtigt, at I har tillid til og er trygge ved at aflevere jeres barn i vuggestuen. Jo mere trygge I er som

    forældre, dets nemmere bliver det for barnet at være i vuggestuen.