Gå til hovedindhold
Du er her:

Om Børnehuset Vi to

I Vi to er Sansemotorik den grundlæggende del af pædagogikken og læringsmiljøet gennem hele dagen.

Børnehuset Vi to er et nyåbnet børnehus, beliggende i Lundtofte, tæt på Ravnholm skov, Gadekæret i Lundtofte, Bondegård, Dyrehaven, og Dyrehavegårds jorde v. Novo Zymes/Life campus.

Børnehuset er normeret til 28 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn, fordelt på 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper, hvoraf den ene gruppe, på skift, vil være ude ad huset på tur i den tilknyttede Naturbus.

Naturbussen kører til stranden, i skoven, på naturlegepladser, biblioteker, museer, sansehuset i Gentofte o.l. Bussen er indrettet med grupperum, køkken, toilet og vask.

 

I Børnehuset Vi to bruger vi kroppen og sanserne i hverdagens rutiner og gøremål.

Det baner vejen for en positiv udvikling og skaber gode relationer imellem børnene.

Igennem legeaktiviteter eller i sanserummet oplever børnene at indgå i nære samspil der øger deres erfaringer med at deltage i små og store fællesskaber, desuden øges deres evne til selvregulering.

I sanserummet, som fungerer som et fordybelsesrum i institutionen, arbejdes der pædagogisk målrettet med børnenes sansebearbejdning.

Rummet er et multisensorisk stimulerende miljø, der byder på forskellige kontrollerede stimuli, så sanser kan vækkes eller dæmpes alt efter det enkelte barns og børnegruppes behov.

På sigt vil denne kropslige erfaringsdannelse danne grundlag for social udvikling og ro i kroppen til at modtage ny viden.

I Vi to arbejder vi aktivt med elementer fra programmet ’Fri for mobberi’ og der er derfor et særligt fokus på udviklingen af trygge, inkluderende fællesskaber og relationers betydning for børns trivsel og udvikling.

 

Åbningstider

  • Mandag til torsdag: 7.00 - 17.00
  • Fredag: 7:00 - 16:00

Lukkedage i 2024

Forældrebestyrelsen har ret til at placere 5 lukkedage årligt.

  • 3. maj
  • 10. maj
  • 23. december
  • 27. december
  • 30. december