Gå til hovedindhold

Forældresamarbejdet

Forskning viser også, at arbejdet med at understøtte forældre i at kunne bidrage aktivt til deres børns læring, har et væsentligt potentiale i forhold til at mindske betydningen af negativ social arv.

Indhold

    Differentieret forældresamarbejde udgør et vigtigt fokus i Lyngby-Taarbæk Kommunes Kvalitetsguide. I Rævehøjen arbejder det pædagogiske personale derfor med en tilgang til forældresamarbejdet, som tager afsæt i den enkelte families mulighed for at støtte op om barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Det pædagogiske personale agerer, alt efter den enkelte families behov, støttende og handleanvisende i samarbejdet.

    I Rævehøjen anvender vi AULA som kommunikationsredskab med forældrene. Vi skriver dagbøger, sender billeder, opslag samt andre relevante informationer. Det fremgår hvilken aktivitet, den pædagogiske hensigt og hvad børnene har øvet/lært/trænet. Dagbogen kan endvidere være inspiration til aktiviteter i hjemmet, som understøtter barnets udvikling og læring. 

    I Rævehøjen inviterer vi til følgende typer af arrangementer:

    Sociale arrangementer - som er medvirkende til at styrke fællesskabet. F.eks. sommerfest, julefest, høstfest og forældrekaffe.

    Individuelle forældresamtaler - hvor der kan være brug for vejledning omkring barnets udvikling, trivsel og læring. Vi tilbyder opstartssamtale, 3-6 måneders samtaler, trivselssamtaler, overgangssamtaler samt samtaler efter behov.

    Mulighed for at forældre kan deltage i daglige aktiviteter eller stille egne kompetencer til rådighed.

    I Rævehøjen har vi et fint og udbytterigt samarbejde med forældrebestyrelsen. Bestyrelsen er sammensat af 7 forældrerepræsentanter og 2 repræsentanter fra personalet, samt ledelsen i Rævehøjen.

    Bestyrelsen mødes 4-5 gange årligt. På møderne involveres forældrebestyrelsen i den overordnede pædagogiske linje. Vi har gode dialoger og relevante debatter over temaer, som er oppe i tiden.

    • I HLL-netværket har vi et tæt samarbejde med netværkets forældrebestyrelse. Bestyrelsen inddrages blandt andet i udarbejdelse, evaluering af og opfølgning på den pædagogiske læreplan.
    • Forældrebestyrelserne i de enkelte børnehuse i HLL-netværket informeres og inddrages løbende i arbejdet med læreplanstemaerne. Desuden inddrages forældrebestyrelsen i arbejdet med at skabe gode overgange fra hjem til institution og institution til skole.
    • Bestyrelsen inviteres også i dialog om, hvordan ressourcer i lokalsamfundet kan bringes i spil, så der gennem forældregruppens kendskab til lokalområdet kan skabes trygge og pædagogiske læringsmiljøer for børnene.
    • For at styrke forældrebestyrelserne og forældresamarbejdet i HLL netværkets institutioner nedsættes et netværksråd, som drøfter fælles opgaver og tiltag, kommunale initiativer mv.
    • Deltagerne i netværksrådene udgøres af én forældrerepræsentant fra hver forældrebestyrelse i netværket samt én til to af lederne i netværket, som er udpeget som tovholder. Tovholderen sørger for, at netværksrådet indkaldes mindst 2 gange årligt eller efter behov.