Gå til hovedindhold
Du er her:

Om Børnehaven Bøgely

Her kan du finde oplysninger om vores hus, have, åbningstider og lukkedage

Velkommen til Børnehaven Bøgely

Børnehaven Bøgely er en udebørnehave som er normeret til 65 børn i alderen 3-6 år.

Børnene er inddelt i 3 grupper: Bænkebiderne og Mariehønerne med børn fra 3-4 år og Brumbasserne med årgangens skolestartere fra 5-6 år.

Hvert år 1. maj samles de børn der skal starte i skole det følgende år i Brumbasserne/skolegruppen. Der følger altid kendte voksne med fra Mariehøne- og Bænkebidergruppen så alle børn har minimum en fast voksen i deres Bøgelytid.

Vores personalegruppe er sammensat af medarbejdere af blandet alder, køn og etnicitet. Vi har uddannede og ufaglærte medarbejdere med kompetencer fra andre af samfundets erhvervsområder.

Personalet deltager løbende i efteruddannelse internt i institutionen og i eksterne uddannelsesforløb.

Vores lederteam dækker over mange års erfaring fra såvel børnehave som vuggestue. Ledelsesteamet er bredt uddannet i ledelse, pædagogik, styrket pædagogisk læreplan og deltager løbende i efteruddannelse.

Vi er uddannelsesinstitution for praktikanter fra pædagoguddannelsen og elever fra den pædagogiske grunduddannelse.

Som personale sætter vi pris på vores gode arbejdsmiljø og lave sygefravær.

Vores børnehave bor i en stor gammel villa/forstander-bolig og vores legeplads er en gammel væksthave med store bevaringsværdige træer og specielle buske.

Bøgely er en udebørnehave – Vi siger at vi er ude når vi er inde og inde når vi er ude!

Alle aktiviteter kan flyttes udenfor og næsten alle aktiviteter kan gennemføres indenfor.

Vi er udenfor fra det bliver lyst til det bliver mørkt. Vores store træer giver godt læ for sol og vind og vejr.

Vi er dog ikke ude for enhver pris og søger læ i vores hyggelige gamle hus når det er nødvendigt.

Åbningstider

Mandag til torsdag: kl. 7.00 - 17.00

Fredag: kl. 7.00 - 16:00

Årets lukkedage

Vi har altid lukket 5. juni, 24. december og 31. december.

Derudover har vi 5 lukkedage som lægges i samråd med forældrebestyrelsen.

I 2023 er de 5 dage: 5. april, 19. maj. 27, 28 og 29. december.

Årskalender

Årskalenderen indeholder datoer for forældre- og børnearrangementer i Bøgely og sendes ud via Aula i december.